DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 222.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

September Skies

Strikket bluse med rundt bærestykke i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster og ballonærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS 199-24
DROPS Design: Model ai-177
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-350-400-400-450 g farve 18, lys grågrøn

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 cm og 80 cm til kanter i retstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 222.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1).

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 220 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 27,5.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 27. og 28.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul.

RAGLAN (gælder XL, XXL og XXXL):
Tag ud til raglan på hver side af de 4 mærketråde i hver overgang mellem bagstykke/forstykke og ærmer således: Start 1 maske før mærketråden, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden og totalt 8 masker taget ud på omgangen). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykket strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke fortsættes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, oppefra og ned.

BÆRESTYKKE:
Slå 80-80-88-88-96-96 masker op på lille rundpind 4,5 med Air. Strik 4 omgange retstrik – læs forklaring over. Skift til rundpind 5,5. Strik rundt ifølge A.1 (= 10-10-11-11-12-12 rapporter à 8 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! OBS: På omgangen markeret med pil i A.1 forskydes omgangens start 1 maske til venstre, dvs løft første maske på omgangen over på højre pind uden at strikke den, strik derefter rundt ifølge A.1. Masken som blev løftet over på højre pind vil strikkes i sidste repetition af A.1. Næste omgang starter normalt.
Når A.1 er strikket færdig er der 220-240-264-264-288-312 masker på pinden og arbejdet måler ca 18-18-18-18-18-20 cm fra opslåningskanten. Fortsæt som forklaret under.
STØRRELSE S, M og L:
Strik rundt i glatstrik SAMTIDIG når arbejdet måler 19-20-21 cm fra opslåningskanten tages der 8-12-8 masker ud jævnt fordelt = 228-252-272 masker. Strik glatstrik uden at tage ud til arbejdet måler 21-23-25 cm fra opslåningskanten. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer som forklaret under ALLE STØRRELSER.
STØRRELSE XL, XXL og XXXL:
Sæt 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at maskerne strikkes). Mærketrådene skal bruges når der skal tages ud til raglan.
Tæl 42-46-51 masker (= ½ bagstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 48-52-54 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 84-92-102 masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 48-52-54 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske. Der er 42-46-51 masker efter sidste mærketråd (= ½ bagstykke). Strik rundt i glatstrik SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN på hver side af de 4 mærketråde – læs forklaring over. Tag ud til raglan på hver 4.omgang totalt 4-5-5 gange. Efter sidste udtagning er der 296-328-352 masker på pinden. Strik glatstrik uden at tage ud til arbejdet måler 27-29-31 cm fra opslåningskanten. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer som forklaret under ALLE STØRRELSER.
ALLE STØRRELSER:
Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 37-40-42-46-51-56 masker ret (= ½ bagstykke), sæt de næste 40-46-52-56-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 74-80-84-92-102-112 masker ret (= forstykke), sæt de næste 40-46-52-56-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 37-40-42-46-51-56 masker ret (= ½ bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 160-172-184-200-220-240 masker. Start omgangen i den ene side af arbejdet, midt i de 6-6-8-8-8-8 masker under ærmet. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 30 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 2 cm tilbage til færdig mål).
Byt til rundpind 4,5. Strik 6 omgange retstrik. Luk løst af med ret. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 40-46-52-56-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 46-52-60-64-70-72 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-8-8-8-8 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet.
Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS! Gentag indtagningen når ærmet måler 6 cm fra delingen = 42-48-56-60-66-68 masker.
Når ærmet måler 14-13-11-10-8-8 cm fra delingen, tages der 10-8-5-10-8-7 masker ud jævnt fordelt = 52-56-61-70-74-75 masker.
Når ærmet måler 17-16-14-13-11-11 cm fra delingen, tages der 10-8-5-10-8-7 masker ud jævnt fordelt = 62-64-66-80-82-82 masker.
Når ærmet måler 20-19-17-16-14-14 cm fra delingen, tages der 10-8-6-10-8-8 masker ud jævnt fordelt = 72-72-72-90-90-90 masker.
Strik videre uden udtagning til arbejdet måler 23-22-20-19-17-16 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Strik A.2 rundt (= 4-4-4-5-5-5 rapporter à 18 masker). Når A.2 er strikket færdig, måler ærmet ca 40-39-37-36-34-33 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-6-6-10-10-10 masker ind jævnt fordelt = 66-66-66-80-80-80 masker. Strik 1 omgang ret hvor der tages 30-28-26-38-36-34 masker ind jævnt fordelt = 36-38-40-42-44-46 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i retstrik i 4 cm. Luk af med ret. Ærmet måler ca 45-44-42-41-39-38 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret (det skal blive hul)
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget drejet (det skal ikke blive hul)
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 199-24

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (7)

country flag CYNTHIA NAGLE wrote:

Why is the underarm sleeve length shorter for the larger sizes and longer for the smaller size

20.10.2021 - 19:11

DROPS Design answered:

Dear Cinthy, the sleeves of the arger sizes are shorter because the shoulders are wider and the yoke is deeper. Happy Stitching!

20.10.2021 - 22:14

country flag Mara wrote:

Buongiorno,sto realizzando questa maglia in taglia xxl ,ho seguito le spiegazioni ho lavorato lo sprone seguendo il diagramma A1,alla fine ho posto i marcapunti ed ho lavora gli aumenti come descritto,ma ora ho un dubbio:1° giro aumento, ora quanti giri devo fare senza aumentare? Due o tre?Grazie Mara

29.04.2021 - 09:18

DROPS Design answered:

Buonasera Mara, se si sta riferendo agli aumenti per il raglan sono ogni 4 giri, per cui 1 giro con aumenti e 3 senza. Buon lavoro!

30.04.2021 - 20:48

country flag Charlotte wrote:

Ich möchte den Pullover gerne in Größe 164 bzw. XS Stricken. Gibt es dafür eine Anleitung?

01.12.2019 - 17:40

DROPS Design answered:

Liebe Charlotte, leider können wir jeder Anleitung nach jedem individuellen Frage anpassen und einzelne Modelle auf individuellen Wunsch hin umrechnen. Wenn sie Hilfe damit brauchen, wenden Sie sich bitte an Ihrem DROPS Laden, auch telefonisch oder per E-Mail; dort hilft man Ihnen gerne weiter. Viel Spaß beim stricken!

02.12.2019 - 10:18

country flag HELENE R wrote:

Il n'y a pas l'élévation au cou pour ce modèle ? Est-ce qu'on peut en faire une? Merci

31.05.2019 - 12:35

DROPS Design answered:

Bonjour Hélène R, il n'y a effectivement pas de réhausse encolure dos pour ce modèle, mais vous pouvez tout à fait en faire une si vous le souhaitez. Vous pouvez vous inspirer d'un modèle de tension analogue qui en a une par exemple. Bon tricot!

31.05.2019 - 13:39

country flag Lotta wrote:

Ich möchte diesen Pullover gern nachstricken. Es hat sich jedoch gleich zu Beginn ergeben, dass die angeschlagene Maschenanzahl einen viel zu kleinen Halsausschnitt ergibt. Die gesamte Länge des Ausschnitts wären 38cm, was auch durch Maßangaben in der Zeichnung bestätigt wird - jedoch ist das viel zu klein und auch das Modell-Bild zeigt einen weiten Ausschnitt. Ich zweifle also daran, dass das so gedacht ist. Meine Maschenprobe stimmt aber - habe ich vielleicht etwas überlesen?

27.04.2019 - 17:40

DROPS Design answered:

Liebe Lotta, Stimmt Ihre Maschenprobe? Sie sollten 16 M x 20 Reihen glatt gestrickt = 10 x 10 cm mit den Nadeln Nr 5,5 - sollte Ihre Maschenprobe stimmen, dann wird die Halsauschnitt mit Nadeln Nr 4,5 nicth so klein. Gerne wird Ihnen Ihren DROPS Laden weiterhelfen - auch telefonisch oder per E-Mail. Viel Spaß beim stricken!

29.04.2019 - 09:03

country flag Catherinesene wrote:

Bonjour dans la collection printemps été 2019, dans les modèles retenus, il y avait un autre modele en Air couleur framboise ainsi qu'un modèle en Melody de forme raglan et trapeze malgré mon attente je ne les retrouve pas pensez vous publier les explications dans un proche avenir ? merci

01.04.2019 - 18:26

DROPS Design answered:

Bonjour Catherinesene! Rapelez-vous les numeros des modeles, ex. r-421? En tout cas, les modeles de la collection printemps-ete 2019 seront publiees consecutivement dans les mois a venir. Cordialement!

02.04.2019 - 08:37

country flag Beti wrote:

Dieses Modell ist traumhaft, würde es gern nacharbeiten.

20.12.2018 - 13:27