DROPS / 202 / 23

Spring Song by DROPS Design

Strikket bluse med rundt bærestykke i DROPS Belle. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med viftemønster og trompetærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model vs-053
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL – XXXL

MATERIALER:
DROPS BELLE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
450-500-550-600-650-700 g farve 03, lys beige

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør
fra 12.95 kr /50g
DROPS Belle uni colour DROPS Belle uni colour 12.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 116.55kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.5.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 123 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 17,6.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 17. og 18.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.

HALSKANT:
Slå 123-126-129-135-144-150 masker op på rundpind 3 med Belle. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 1 ret / 2 vrang) til der er strikket 4 omgange rib. Strik 1 omgang ret. Strik 1 omgang til med ret hvor der tages 7-14-11-15-16-20 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 130-140-140-150-160-170 masker.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Sæt en mærketråd i starten af omgangen. Mærketråden følger med op i arbejdet. Nu strikkes der mønster A.1 (= 10 masker) totalt 13-14-14-15-16-17 gange rundt på omgangen. Når A.1 er strikket færdig i højden, er der 169-182-182-195-208-221 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport med A.1). Strik 5 masker ret, tag mærketråden ud i starten af omgangen og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 5 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet. Nu strikkes der mønster A.2 (= 13 masker) totalt 13-14-14-15-16-17 gange på omgangen. OBS: Vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.2 er strikket færdig i højden, er der 208-224-224-240-256-272 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport med A.2). Strik 7 masker ret, tag mærketråden ud i starten af omgangen og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 7 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Nu strikkes der mønster A.3 (= 16 masker) totalt 13-14-14-15-16-17 gange på omgangen. OBS: Vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.3 er strikket færdig i højden, er der 221-238-238-255-272-289 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.3). Strik 8 masker ret, tag mærketråden ud i starten af omgangen og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 8 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet.
Nu strikkes der mønster A.4 (= 17 masker) totalt 13-14-14-15-16-17 gange på omgangen. OBS: vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.4 er strikket færdig i højden, er der 286-308-308-330-352-374 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.4). Arbejdet måler ca 16 cm fra opslåningskanten og ned.
Nu fortsættes der rundt i glatstrik i 1-3-5-7-9-11 cm, samtidig tages der 2-14-19-23-24-26 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 1.-2.-2.-3.-4.-5.cm totalt 1-1-2-2-2-2 gange = 288-322-346-376-400-426 masker. Når arbejdet måler 17-19-21-23-25-27 cm, strikkes næste omgang således:
Strik de første 42-46-49-55-60-65 masker (= halv bagstykke), sæt de næste 60-68-74-78-80-82 masker på en tråd (= ærme), slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 84-93-99-110-120-131 masker (= forstykket), sæt de næste 60-68-74-78-80-82 masker på en tråd (= ærme), slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de resterende 42-47-50-55-60-66 masker (= halve bagstykket). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 184-202-218-240-264-290 masker. Sæt en mærketråd i hver side, midt i de 8-8-10-10-12-14 nye masker som blev slået op under ærmerne i hver side (= 4-4-5-5-6-7 nye masker på hver side af mærketråden). Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på ca hver 7.cm totalt 4 gange = 200-218-234-256-280-306 masker. Når arbejdet måler 30 cm fra delingen, tages der 31-31-36-38-41-45 masker ud jævnt fordelt = 231-249-270-294-321-351 masker. Skift til rundpind 3. Strik rib (= 1 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Luk af. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Gå evt et pindenummer op når der lukkes af. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 60-68-74-78-80-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 68-76-84-88-92-96 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet. Mærketråden er starten på omgangen og følger med op i arbejdet. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind i de forskellige størrelser således:
Størrelse S: Tag ind på hver 4.cm totalt 5 gange.
Størrelse M: Tag ind på hver 2.cm totalt 8 gange.
Størrelse L: Tag ind på hver cm 5 gange og hver 2.cm 4 gange.
Størrelse XL: Tag ind på hver cm 5 gange og på hver 2.cm 4 gange.
Størrelse XXL: Tag ind på hver cm 6 gange og på hver 2.cm 3 gange.
Størrelse XXXL: Tag ind på hver cm totalt 9 gange.
Når alle indtagninger er færdige er der 58-60-66-70-74-78 masker på omgangen. Fortsæt i glatstrik til ærmet måler 22-21-19-18-16-14 cm. Strik 1 omgang ret hvor maskeantallet justeres til 60-60-68-68-76-76 masker.
Nu strikkes der mønster således: * strik 5-5-7-7-9-9 masker ret, A.1 *, strik fra *-* totalt 4 gange på omgangen. Når hele A.1 er strikket færdig i højden er der 72-72-80-80-88-88 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.1). Strik 4 masker ret, tag mærketråden i starten af omgangen ud og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 4 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet.
Nu strikkes der mønster således: * strik 8-8-10-10-12-12 masker ret, A.5 (= 10 masker) *, strik fra *-* totalt 4 gange på omgangen. OBS: Vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.5 er strikket færdig i højden er der 84-84-92-92-100-100 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.5). Strik 5 masker ret, tag mærketråden ud i starten af omgangen og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 5 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet.
Nu strikkes der mønster således: * strik 11-11-13-13-15-15 masker ret, A.1 *, strik fra *-* totalt 4 gange på omgangen. OBS: Vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.1 er strikket færdig i højden er der 96-96-104-104-112-112 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.1). Strik 4 masker ret, tag mærketråden ud i starten af omgangen og sæt den her (dvs starten på omgangen er nu forskudt 4 masker mod venstre). Tag de resterende mærketråde ud af arbejdet.
Nu strikkes der mønster således: * strik 14-14-16-16-18-18 masker ret, A.5 *, strik fra *-* totalt 4 gange på omgangen. OBS: Vifterne skal være midt mellem vifterne på forrige række. Når A.5 er strikket færdig i højden er der 108-108-116-116-124-124 masker på omgangen (og der er en mærketråd i hver rapport A.5).
Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-6-7-7-8-8 masker ud jævnt fordelt = 114-114-123-123-132-132 masker. Skift til rundpind 3. Strik (= 1 ret / 2 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 38-37-35-34-32-30 cm. Klip og hæft tråden. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= ret
= 1 maske ret. Sæt en mærketråd i denne maske. Der strikkes vifte i denne maske senere i arbejdet
= sæt en mærketråd i mellemrummet mellem 2 masker. Der strikkes vifte i mellemrummet mellem disse 2 masker senere i arbejdet
= vifte i masken med mærketråd: * Stik pinden ned i masken med mærketråd, slå om og træk tråden frem til forsiden af arbejdet så omslaget bliver ca 2,5 cm langt, strik 1 ret *, gentag fra *-* totalt 5 gange (= 5 omslag på pinden). OBS: sørg for at omslagene bliver ca 2,5 cm lange (det er vigtigt at omslagene ikke bliver for stramme for at undgå at strikkefastheden strammer i højden). På næste omgang strikkes omslagene ret
= vifte i mellemrummet med mærketråd mellem 2 masker: * Stik pinden ned i mellemrummet med mærketråd, slå om og træk tråden frem til forsiden af arbejdet så omslaget bliver ca 2,5 cm langt, strik 1 ret *, gentag fra *-* totalt 5 gange (= 5 omslag om på pinden). OBS: sørg for at omslagene bliver ca 2,5 cm lange (det er vigtigt at omslagene ikke bliver for stramme, for at undgå at strikkefastheden strammer i højden). På næste omgang strikkes omslagene ret
= strik masken før viften og masken over første omslag i viften ret sammen (= 1 maske taget ind)
= tag masken over sidste omslag i viften løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind)
= strik de 2 masker før viften og masken over første omslag i viften ret sammen (= 2 masker taget ind)
= tag masken over sidste omslag i viften løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik de 2 masker efter viften ret sammen, løft den løse maske over (= 2 masker taget ind)




Siv Gullaksen 09.07.2019 - 15:47:

Jeg kommer til at merkemasken må flyttes 8 masker på ermene- ikke fire som det står for å få viftene mellom de forrige

Ilka 12.05.2019 - 16:51:

Hallo, ich brauche Hilfe. Nach vielen Versuchen bin ich immer noch am scheitern. Kann mir bitte jemand zeigen, wie ich diese Fächerkombination stricken soll? Ein Video wäre super. (Und ja.... Ich weiß wie ich Diagramme lesen und stricken soll). = Fächer in die markierte Masche: * die Nadel in die markierte Masche einstechen, 1 Umschlag und den Umschlag zur Vorderseite ca. 2,5 cm lang durchholen, 1 Masche rechts *, von *-* insgesamt 5 x arbeiten (= 5 Umschläge auf der Nadel)??? Danke

DROPS Design 13.05.2019 kl. 09:55:

Liebe Ilka, wir haben Ihre Anfrage unser Team weitergeleitet, das Video wird sicher auf unser "Todolist" sein, aber gerne können Sie individuelle Hilfen von Ihrem DROPS Laden (auch telefonisch oder per E-Mail) bekommen. Viel Spaß beim stricken!

Mary 25.04.2019 - 13:50:

*****How did you like this yarn? Please let me know! I want to make an embellished cardigan and want to use this for the linen. I like working with all cotton for my afghans, it has a nice weight to it, But kind of sags a lot for sweaters.

DROPS Design 25.04.2019 kl. 15:52:

Dear Mary, what about contacting your DROPS Store - even per mail or telephone, they will assist you choosing the best matching yarn for your next project. Happy knitting!

Cornelia 29.03.2019 - 13:12:

Ich würde auch gerne wissen wie man den Fächer strickt. Danke :-)

DROPS Design 01.04.2019 kl. 10:34:

Liebe Cornelia, hier lesen Sie, wie man Diagram strickt. Viel Spaß beim stricken!

Elke 28.03.2019 - 08:27:

Liebes Drops-Team, können Sie mir bitte erläutern, wie ich die Fächer stricke, vielen Dank!

DROPS Design 01.04.2019 kl. 09:32:

Liebe Elke, hier lesen Sie, wie man Diagram strickt. Viel Spaß beim stricken!

Nyllie 28.03.2019 - 01:47:

Is there a video on how to knit chart A.1 in this pattern?

DROPS Design 01.04.2019 kl. 09:28:

Dear Nyllie, your request for a video has been forwarded, you will find how to read diagrams here. Happy knitting!

Andrea 26.03.2019 - 10:34:

I love this pattern but I'm confused with the part where it says slip stitch above the last yarn over in the fan.What stitch above?

DROPS Design 26.03.2019 kl. 12:14:

Dear Andrea, when you worked the fan 2 rounds below, you worked a total of 5 yarn overs, then you knit all these YO on next round. Then you will decrease by slipping the stitch worked from the last YO on previous fan, then K1, psso. Happy knitting!

Martijntje 22.02.2019 - 22:20:

Leuke mouwen.

Heike Buschhardt 16.02.2019 - 21:35:

Hübsch! Wo bekommt man die Anleitung?

Joan 21.01.2019 - 16:22:

Fin bluse,hvornår kommer opskriften?Mvh.

Kommentere opskrift DROPS 202-23

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.