DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 280.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

April Showers Jacket

Strikket lang jakke med rundt bærestykke i 2 tråde DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 201-31
DROPS Design: Model sk-041
Garngruppe B + B eller D
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-450-500-550-600 farve 13, lys jeansblå

STRIKKEFASTHED:
12 masker i bredden og 17 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 9.
DROPS RUNDPINDE NR 9: Længde på 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 8: Til rib.
DROPS RUNDPINDE NR 8: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 522: 7 stk i alle størrelser.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 280.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 62 masker) minus forkanterne (= 8 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 2,8.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 3.maske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 2 cm. Derefter lukkes de 6 næste med ca 7-7-8-8-8-9 cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde.

HALSKANT:
Slå 62-62-66-66-70-70 masker op (inklusiv 4 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 8 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, (2 ret, 2 vrang) til der er 6 masker tilbage på pinden, 2 ret, 4 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 3 cm – sørg for at slutte efter en pind fra vrangen. Husk KNAPHUL på højre forkant!

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 9. Nu strikkes der mønster og der tages ud jævnt fordelt således: 4 kantmasker retstrik, strik A.1 (vælg diagram for din størrelse) til der er 5 masker tilbage på pinden, A.2 (vælg diagram for din størrelse), 4 kantmasker retstrik, SAMTIDIG tages der ud på hver pind med pil i diagrammet således:
Pil-1: Tag 19-19-21-21-21-23 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 81-81-87-87-91-93 masker.
Pil-2: Tag 26-28-30-30-30-32 masker ud jævnt fordelt = 107-109-117-117-121-125 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Pil-3: Tag 24-28-30-30-30-32 masker ud jævnt fordelt = 131-137-147-147-151-157 masker.
Pil-4: Tag 24-30-30-30-30-32 masker ud jævnt fordelt = 155-167-177-177-181-189 masker.
Nu er udtagningen i størrelse S, M og L færdig. I størrelse XL, XXL og XXXL fortsætter udtagningen således:
Pil-5: Tag 22-30-32 masker ud jævnt fordelt = 199-211-221 masker.

Alle størrelser:
Når hele diagram A.1 og A.2 er strikket færdig i højden, måler arbejdet ca 18-18-18-22-22-22 cm fra opslåningskanten. Nu fortsættes der med glatstrik og 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler ca 19-20-22-24-26-28 cm tages der 23-29-31-19-27-31 masker ud jævnt fordelt = 178-196-208-218-238-252 masker. Fortsæt til arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm. Næste pind fra vrangen strikkes således: Strik de første 28-30-32-34-38-41 masker (= højre forstykke), sæt de næste 37-42-44-45-47-48 masker på en tråd (= ærme) og slå 6-6-6-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmerne), strik de næste 48-52-56-60-68-74 masker (= bagstykke), sæt de næste 37-42-44-45-47-48 masker på en tråd (= ærme) og slå 6-6-6-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmerne), strik de resterende 28-30-32-34-38-41 masker (= venstre forstykke). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 116-124-132-144-160-176 masker. Sæt en mærketråd i hver side midt i de 6-6-6-8-8-10 nye masker under hvert ærme. Mærketråden følger med i arbejdet. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 12.-12.-8.-8.-8.-8.cm totalt 3-3-4-4-4-4 gange = 128-136-148-160-176-192 masker. Når arbejdet måler 32 cm, tages der 26-30-30-34-38-38 masker ud jævnt fordelt = 154-166-178-194-214-230 masker. Skift til rundpind 8. Strik rib fra retsiden således: 4 kantmasker retstrik, (2 ret, 2 vrang) til der er 6 masker tilbage på pinden, 2 ret, 4 kantmasker retstrik. Når ribben måler 4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Gå evt 1 pindenummer op når der lukkes af. Jakken måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 37-42-44-45-47-48 masker fra tråden i den ene side af arbejdet tilbage på lille rundpind 9 og strik 1 maske op i hver af de 6-6-6-8-8-10 nye masker under ærmet = 43-48-50-53-55-58 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker under ærmet (= 3-3-3-4-4-5 nye masker på hver side af mærketråden). Mærketråden følger med i arbejdet. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således i de forskellige størrelser:
Størrelse S: Tag ind på skiftevis hver 4.cm og 5.cm totalt 8 gange.
Størrelse M: Tag ind på hver 3.cm totalt 10 gange.
Størrelse L: Tag ind på hver 3.cm totalt 10 gange.
Størrelse XL: Tag ind på skiftevis hver 2.cm og hver 3.cm totalt 11 gange.
Størrelse XXL: Tag ind på skiftevis hver 2.cm og hver 3.cm totalt 11 gange.
Størrelse XXXL: Tag ind på hver 2.cm totalt 12 gange.
Når alle indtagninger på ærmet er færdige, er der 27-28-30-31-33-34 masker på omgangen. Fortsæt i glatstrik til ærmet måler 40-38-37-35-33-32 cm (kortere mål i de større størrelser på grund af bredere hals og længere bærestykke). Nu tages der 5-4-6-5-7-6 masker ud jævnt fordelt = 32-32-36-36-40-40 masker. Skift til strømpepinde 8. Strik rib (2 ret, 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Gå evt 1 pindenummer op når der lukkes af. Ærmet måler ca 44-42-41-39-37-36 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul
symbols = strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind)
symbols = udtagningspind - læs forklaring i opskriften
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 201-31

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (8)

country flag Tanja Pfeiffer wrote:

LiebesTeam , ich habe diese Jacke mit einer wunderbaren kuscheligen Wolle von Lana Grossa gestrickt. Die Anleitung hat genau gestimmt. Ich habe die Zunahmen außerhalb des Musters nicht mit einem Umschlag,sondern aus dem darunterliegenden Querfaden gestrickt. Das ist noch unauffälliger . Vielen Dank eure Tanja

03.02.2023 - 20:59

country flag Hb wrote:

I don't see the diagram in this pattern

09.07.2022 - 20:19

DROPS Design answered:

Hi Hb, All the diagrams and the measurement chart are at the bottom of the pattern. Happy knitting!

11.07.2022 - 06:58

country flag Rosemarie Olivebring wrote:

Inkluderar jag antal maskor med zde 8 framkantmaskorna i de antal maskor ni nämner vid pilökningen. Det står tex öka 30 maskor på 151 maskor jämnt fördelat. Inkl. Det framkantsmaskorna?

14.12.2021 - 04:34

DROPS Design answered:

Hej Rosemarie. Du ska inte göra ökningar på framkantmaskorna. Mvh DROPS Design

14.12.2021 - 11:11

country flag Soledad Worthington wrote:

Hola! quería saber a qué se refieren con 2 hilos, quieres decir que hay que tejer con dos hebras de lana? Gracias,

09.08.2020 - 18:58

DROPS Design answered:

Hola Soledad. Esta chaqueta se trabaja con 2 hilos/hebras de lana al mismo tiempo.

19.08.2020 - 18:10

country flag Mara wrote:

Ho provato a realizzare questo modello in tg. XL, ma credo ci sia un’errore nel calcolo delle maglie: la spiegazione dice di avviare 66 maglie e allo sprone diagramma A1 freccia 1 aumentare 21 maglie ma 66+21= 87 maglie non 76 come è scritto nella spiegazione. Per favore controllate e fatemi sapere. Grazie

17.09.2019 - 17:53

DROPS Design answered:

Buongiorno Mara. Abbiamo corretto il numero delle maglie. Gli aumenti sono 21 e il numero delle maglie dopo i primi aumenti sono 87. Buon lavoro!

17.09.2019 - 18:18

country flag Marianne Steen wrote:

Jeg ligger inde med en del Karisma kan jeg bruge 2 tråder af den?

18.08.2019 - 10:32

DROPS Design answered:

Hej. Karisma och Sky tillhör båda garngrupp B så du kan byta till Karisma om du önskar. Tänk bara på att beräkna riktigt garnåtgång och att stickfastheten ska stämma. Lycka till!

19.08.2019 - 11:56

country flag Mona Granath wrote:

Hej! Vill gärna sticka denna kofta, men jag tål inte garnet Sky, som innehåller ull Har ni förslag på annat garn? Enligt garnkonverteraren finns inte garnet Belle med som alternativ (?)/Mvh Mona

21.03.2019 - 15:29

DROPS Design answered:

Hej. Vi håller fortfarande på att utveckla konverteraren så därför finns inte alla alternativ med ännu. Du kan ersätta Sky med ett annat garn i garngrupp B (som då också stickas med 2 trådar), t.ex. DROPS Belle. Tänk bara på att räkna om garnmängden, du hittar hur du gör det här, samt att få rätt stickfasthet. Lycka till!

26.03.2019 - 13:20

country flag Arja Nielsen wrote:

Olen tekemässä tätä juuri nyt. Etu-ja takakappaleosiossa neuvotaan leventämään 2x2 silmukkaa koossa L ensin 4 cm:n kohdalla ja lisäksi vielä neljä kertaa 8 cm:n välein. Näistä tulee jo 36 cm. 32 cm:n kohdalla pitäisi kuitenkin jo lisätä 32 silmukkaa ja aloittaa resori. Onko ohjeessa vai sen tulkitsijana vikaa?

06.03.2019 - 12:27

DROPS Design answered:

Hei, nämä lisäykset tehdään yhteensä 4 kertaa, eli ensimmäinen lisäyskerros + vielä 8 cm välein 3 kertaa.

06.04.2019 - 14:07