DROPS / 196 / 39

Forest Adventure by DROPS Design

Strikket og filtet siddeunderlag i DROPS Big Delight. Arbejdet strikkes rundt i en firkant med retstrik.

DROPS Design: Model db-098
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Mål før filtning: ca 50 x 50 cm.
Mål efter filtning: ca 35 x 35 cm.

MATERIALER:
DROPS BIG DELIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100 g farve 06, efterårsskov
Eller brug:
100 g farve 09, atlantis

STRIKKEFASTHED:
15 masker i bredden og 28 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 6.
DROPS RUNDPINDE NR 6: Længde på 60 cm eller 80 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (0)

100% Uld
fra 36.00 kr /100g
DROPS Big Delight print DROPS Big Delight print 36.00 kr /100g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 36kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
1 omgang ret og 1 omgang vrang.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

SIDDEUNDERLAG - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt i en firkant fra midten og ud. Start med strømpepinde og skift til rundpind når der er nok masker på pinden. Når arbejdet er færdig strikket, skal det filtes i vaskemaskinen.

SIDDEUNDERLAG:
Slå 8 masker op med Big Delight på strømpepinde 6, lad en trådende være på ca 15 cm (den skal bruges til montering). Fordel maskerne så der er 2 masker på hver pind. Strik 1 omgang ret. Sæt mærketråde i den 1., 3., 5. og 7.maske.

Fortsæt således:
1.OMGANG: * Strik 1 maske ret (= maske med mærketråd), slå om, strik vrang frem til næste maske med mærketråd, slå om *, strik fra *-* totalt 4 gange rundt på omgangen = 8 masker taget ud.
2.OMGANG: Strik alle masker ret.

Gentag 1. og 2.OMGANG til arbejdet måler 50 cm fra side til side (der er 300 masker på pinden). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Sørg for at sidste omgang som blev strikket er 2.OMGANG og at der er nok garn til at strikke 1 sidste omgang mens der lukkes af.
På næste omgang lukkes der af Samtidig med at der strikkes og tages ud som på 1.OMGANG. Klip og hæft tråden.

MONTERING:
Brug tråden du slog op med, til at sy hullet sammen i midten af arbejdet = langs opslåningskanten. Sy tråden gennem maskerne og træk sammen. Hæft tråden godt.

FILTNING:
Læg siddeunderlaget i vaskemaskinen sammen med et håndklæde, og brug et vaskemiddel uden enzymer og optiske blegemiddel. Vask på 40 grader med almindelig centrifugering uden forvask. Efter vask formes det våde siddeunderlag til rigtige mål. Fremover vasket det på uldprogram så det ikke filter mere.

There are no comments to this pattern yet! Leave yours below.

Kommentere opskrift DROPS 196-39

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.