DROPS / 202 / 14

Autumn Spice Cardigan by DROPS Design

Strikket jakke med raglan i 2 tråde DROPS Sky. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med struktur og slids i siderne. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model sk-033
Garngruppe B + B eller D
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-400-450-500-550 g farve 11, hasselnød

STRIKKEFASTHED:
13 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 7.
DROPS RUNDPINDE NR 7: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 6.
DROPS RUNDPINDE NR 6: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 522: 5-5-6-6-6-6 stk.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (4)

74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 32.95 kr /50g
DROPS Sky uni colour DROPS Sky uni colour 32.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Sky mix DROPS Sky mix 32.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 230.65kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.5. Vælg diagram for din størrelse.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 63 masker) minus kantmaskerne i hver side (= 4 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 10) = 5,9.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 6.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

RAGLAN (gælder ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages 1 maske ud efter/før mærketrådene på ærmerne således: Strik frem til første mærketråd på ærmet, 1 maske ret, slå om, strik frem til 1 maske før næste mærketråd, slå om, 1 maske ret. Gentag på det andet ærme (= 4 masker taget ud). På næste pind (vrangen) strikkes omslagene vrang, så der bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste med ca 10-10-9-9-10-10 cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind ovenfra og ned.

JAKKE:
HALSKANT:
Slå 69-71-75-77-79-81 masker op på rundpind 6 med 2 tråde Sky. Strik således:
1.PIND (vrangen): Strik ret.
2.PIND (retsiden): Strik ret.
3.PIND: Strik 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, vrang til der er 4 masker tilbage på pinden, 4 kantmasker retstrik. Husk KNAPHUL!

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 7. Strik mønster således - Husk KNAPHUL: 4 kantmasker retstrik, A.1 over næste maske, A.2 (vælg diagram for din størrelse) over de næste 12-12-12-14-14-14 masker, sæt en mærketråd her (= venstre forstykke), 1 ret, slå om, 3-4-6-3-4-5 masker ret, slå om, 1 maske ret, sæt en mærketråd her (= ærme), A.3 (vælg diagram for din størrelse) over de næste 12-12-12-14-14-14 masker, A.4 over næste maske (= midtermasken bagpå), A.2 over de næste 12-12-12-14-14-14 masker, sæt en mærketråd her (= bagstykket), 1 maske ret, slå om, 3-4-6-3-4-5 masker ret, slå om, 1 maske ret, sæt en mærketråd her (= ærme), A.3 over de næste 12-12-12-14-14-14 masker, A.5 over næste maske, 4 kantmasker retstrik (= højre forstykke). Der er nu taget 1 maske ud til RAGLAN – læs forklaring over, i hver side af ærmerne (= 4 masker taget ud) og der er taget 1 maske ud på hver side af midtermasken (A.4) på bagstykket (= 2 masker taget ud) og 1 maske indenfor A.1/A.5 og kanten på forstykkerne (= 2 masker taget ud) = 77-79-83-85-87-89 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt frem og tilbage således og tag ud til raglan på ærmerne på hver 2.pind 14-16-16-19-19-19 gange til (totalt 15-17-17-20-20-20 gange), SAMTIDIG når diagrammerne er strikket færdig i højden repeteres de sidste 2 pinde 8-10-12-13-16-19 gange til (dvs, til der er 25-29-33-35-41-47 masker glatstrik mellem A.3 og A.2 på bagstykket og der er 13-15-17-18-21-24 masker glatstrik mellem forkanten og A.2/A.3 på forstykkerne) = 185-203-215-233-247-261 masker.

Videre fortsættes der med struktur over de 14-14-14-16-16-16 masker i A.2 og A.3, retstrik over de 4 kantmasker i hver side mod midt foran og glatstrik over de resterende masker til arbejdet måler 23-25-27-29-31-33 cm målt fra opslåningskanten og ned midt foran. Næste pind fra vrangen strikkes således: Strik mønster som før over de første 31-33-35-38-41-44 masker (= højre forstykke), sæt de næste 35-40-42-45-46-47 masker på en tråd (= ærme), slå 10-10-12-12-14-16 masker op (= i siden under ærmet), strik de næste 53-57-61-67-73-79 masker (= bagstykke), sæt de næste 35-40-42-45-46-47 masker på en tråd (= ærme), slå 10-10-12-12-14-16 masker op (= i siden under ærmet), strik de resterende 31-33-35-38-41-44 masker (= venstre forstykke). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 135-143-155-167-183-199 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker som blev slået op i siden under ærmerne (= 5-5-6-6-7-8 nye masker på hver side af mærketråden). Strik mønster som før over de 14-14-14-16-16-16 masker i A.2 og A.3, strik retstrik over de midterste 4 masker i hver side (dvs 2 masker retstrik på hver side af mærketråden i hver side) og 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran som før. De resterende masker på omgangen strikkes i glatstrik. Når arbejdet måler 15 cm fra delingen, sættes de første og sidste 36-38-41-44-48-52 masker på en tråd til højre for venstre forstykke = 63-67-73-79-87-95 masker tilbage på pinden. Nu strikkes forstykkerne og bagstykket færdig hver for sig så der bliver en slids i hver side.

BAGSTYKKE:
Der er nu 63-67-73-79-87-95 masker til bagstykket. Strik mønster A.2/A.3, glatstrik og 2 masker retstrik i hver side som før. Når arbejdet måler 26 cm fra delingen, tages der 10-10-10-12-14-14 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 73-77-83-91-101-109 masker. Skift til rundpind 6. Strik rib (1 ret, 1 vrang) med 2 kantmasker retstrik i hver side. Når ribben måler 4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Gå evt et pindenummer op når der lukkes af. Jakken måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

HØJRE FORSTYKKE:
Sæt maskerne fra tråden tilbage på rundpind 7 = 36-38-41-44-48-52 masker. Strik mønster A.3, 4 kantmasker retstrik, 2 masker retstrik mod siden og glatstrik over de resterende masker. Når arbejdet måler 26 cm fra delingen (afpas efter bagstykket) tages der 5-5-6-7-7-7 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 41-43-47-51-55-59 masker. Skift til rundpind 6. Strik rib (1 ret, 1 vrang) med 4 kantmasker retstrik i den ene side og 2 kantmasker retstrik i den anden side. Når ribben måler 4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Gå evt et pindenummer op når der lukkes af. Jakken måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

VENSTRE FORSTYKKE:
Strik på samme måde som højre forstykke.

ÆRME:
Sæt de 35-40-42-45-46-47 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind/strømpepind 7 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under ærmerne = 45-50-54-57-60-63 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker som blev slået op (= 5-5-6-6-7-8 nye masker på hver side af mærketråden). Strik glatstrik rundt. Når arbejdet måler 4-4-3-5-4-3 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 4.-3.-3.-2.-2.-2.cm totalt 8-10-11-12-12-13 gange = 29-30-32-33-36-37 masker. Strik videre til ærmet måler 38-37-35-34-32-31 cm fra delingen (kortere mål i større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 5-6-6-7-8-9 masker ud jævnt fordelt = 34-36-38-40-44-46 masker. Skift til strømpepinde 6 og strik rib (1 ret, 1 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 42-41-39-38-36-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne på venstre forkant.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind (vrangen) strikkes omslagen vrang (der skal blive hul)


Antonia 12.03.2019 - 22:09:

Hallo, ich habe angefangen die Jacke zu stricken und stolpere gleich am Anfang über die Angaben für die Knopflöcher ....... wenn die in die rechte Blende eingestrickt werden sollen müssen die dann nicht am Reihenanfang eingearbeitet werden ? Grüße Antonia

DROPS Design 13.03.2019 kl. 08:07:

Liebe Antonia, die Jacke wird von oben nach unten gestrickt, dh Hinreihe beginnt mit linkem Vorderteil und endet mit rechtem Vorderteil. Viel Spaß beim stricken!

MARIE 06.03.2019 - 17:51:

Bonjour, Ce modèle me plaît beaucoup ! Serait-il possible d'en avoir les explications en français ? Merci d'avance !

DROPS Design 07.03.2019 kl. 10:12:

Bonjour Marie, tous nos modèles sont disponibles en français, cliquez sur la flèche sous la photo pour modifier la langue. Bon tricot!

Marie Jose Savidan 29.01.2019 - 19:57:

Me encanta este modelo por favor mandenos las explicaciones. Gracias

Christel Marinissen 14.01.2019 - 08:31:

Erg mooi vest, wachten maar op het patroon

Kommentere opskrift DROPS 202-14

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.