Spring Lines by DROPS Design

Strikket bluse til børn i DROPS Sky. Arbejdet strikkes rundt ovenfra og ned med striber og raglan. Størrelse 3-12 år.

DROPS Design: Model sk-002-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
3/4 - 5/6 – 7/8 – 9/10 – 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100-100-100-100 g farve 12, jeansblå
50-50-50-50-50 g farve 07, lys søgrøn
50-50-50-50-50 g farve 10, lyng
50-50-50-50-50 g farve 14, lys syren
50-50-50-50-50 g farve 13, lys jeansblå

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 60 eller 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (1)

74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 28.95 kr /50g
DROPS Sky uni colour DROPS Sky uni colour 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Sky mix DROPS Sky mix 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 173.7kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

STRIBER:
Der strikkes striber i forskellige længder i de forskellige størrelser.
Rækkefølgen og længden på striberne er:
1.STRIBE: strik med lys jeansblå i 7-8-8½-9½-10 cm.
2.STRIBE: strik med lys syren i 7-8-8½-9½-10 cm.
3.STRIBE: strik med lyng i 7-8-8½-9½-10 cm.
4.STRIBE: strik med lys søgrøn i 7-8-8½-9½-10 cm.
5.STRIBE: strik med jeansblå til færdig mål i alle størrelser.

UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 148 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres f.eks 24) = 6,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 6.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

RAGLAN:
Tag ud til raglan på hver side af de 4 mærker således: Start 2 maske før masken med mærke i, slå om, strik 5 ret (mærket sidder i den midterste af disse 5 masker), slå om (= 2 masker taget ud).
På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, tag 1 maske løst af pinden som om det skulle strikkes ret, strik 1 maske ret og løft den løse maske over masken som blev strikket, strik 2 masker ret (= mærketråden sidder mellem disse masker), strik 2 masker ret sammen (= 2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind ovenfra og ned. Der deles op til ryg & forstykke og ærmer, ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind. Hele blusen strikkes i STRIBER – læs forklaring over.

BÆRESTYKKE:
Slå 76-80-80-84-84 masker op på lille rundpind 4 med lys jeansblå. Sæt arbejdet sammen og strik 4 omgange rib (= 2 ret / 2 vrang). Starten på omgangen er midt bagpå på bagstykket.
Strik 1 omgang glatstrik og sæt 4 mærker som skal bruges ved udtagning til raglan således: Strik 12-13-13-14-14 masker (= halv bagstykke), strik 1 maske og sæt 1 mærke i denne maske, strik 12 masker (= ærme), strik 1 maske og sæt 1 mærke i denne maske, strik 24-26-26-28-28 masker (= forstykke), strik 1 maske og sæt 1 mærke i denne maske, strik 12 masker (= ærme), strik 1 maske og sæt 1 mærke i denne maske, strik 12-13-13-14-14 masker (= halv bagstykke). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Fortsæt i glatstrik og striber som før og tag ud til RAGLAN – se forklaring over. OBS! Der tages ud forskelligt på ryg & forstykke og ærmer, så følg godt med undervejs.
Først tages der ud således:

TAG UD SÅLEDES PÅ FORSTYKKE/BAGSTYKKE/ÆRMERNE:
Tag 2 masker ud til raglan ved hver af de 4 mærketråde som forklaret over (= 8 masker totalt på omgangen): Tag ud på hver 2.omgang 11-12-12-12-12 gange. Der er nu 46-50-50-52-52 masker på forstykket/bagstykket, 34-36-36-36-36 masker på hvert ærme, 4 masker med mærketråde. Der er totalt 164-176-176-180-180 masker på omgangen.

Derefter tages der ud på hver 2.omgang som før på forstykke/bagstykket Samtidig med at der nu tages ud på hver 4.omgang på ærmerne således:

TAG UD SÅLEDES PÅ FORSTYKKE OG BAGSTYKKE:
Tag 1 maske ud i hver side af hvert forstykke og bagstykket (= 4 masker totalt på omgangen): Tag ud på hver 2.omgang 10-10-12-12-14 gange. Der er taget ud totalt 21-22-24-24-26 gange på for- og bagstykket og der er totalt 66-70-74-76-80 masker på hvert for- og bagstykke.

TAG UD SÅLEDES PÅ ÆRMERNE:
Tag 1 maske ud i hver side af hvert ærme (= 4 masker totalt på omgangen): Tag ud på hver 4.omgang 5-5-6-6-7 gange. Det er taget ud totalt 16-17-18-18-19 gange på ærmerne og der er 44-46-48-48-50 masker på hvert ærme.

Efter alle udtagninger er der 224-236-248-252-264 masker på omgangen. Strik til arbejdet måler 16-16-18-18-19 cm fra opslåningskanten midt bagpå.
Næste omgang strikkes således: Strik de første 34-36-38-39-41 masker ret (= halv bagstykke), sæt de næste 44-46-48-48-50 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8 nye masker op (= i siden under ærmet), strik de næste 68-72-76-78-82 masker ret (= forstykke), sæt de næste 44-46-48-48-50 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8 nye masker op (= i siden under ærmet), strik de sidste 34-36-38-39-41 masker ret (= halv bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
Der er 148-156-164-172-180 masker på pinden. Fortsæt rundt i glatstrik i striber som før. Når arbejdet måler 17-21-23-27-30 cm fra delingen strikkes der 1 omgang hvor der tages 24-28-28-32-32 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 172-184-192-204-212 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) til arbejdet måler totalt 21-35-27-31-34 cm fra delingen. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden. Blusen måler ca 40-44-48-52-56 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt maskerne fra den ene tråd tilbage på lille rundpind/strømpepinde 4 (= 44-46-48-48-50 masker), strik 1 ny maske op i hver af de 6-6-6-8-8 masker blev slået op på ryg- og forstykke (= 50-52-54-56-58 masker). Sæt 1 mærketråd midt i disse masker.
Strik glatstrik og striber rundt som før. Når ærmet måler 3 cm tages der 1 maske ind i hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.-3.-3.-3.½.-4.cm totalt 7-7-8-9-9 gange = 36-38-38-38-40 masker. Fortsæt i glatstrik og striber til ærmet måler 20-24-27-32-36 cm. Strik 1 omgang hvor der tages 8-6-10-10-12 masker ud jævnt fordelt = 44-44-48-48-52 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden.

Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram


CAILLARD Micheline 31.03.2019 - 18:36:

Bonjour, Le col en 2/2 et aig 4 comme indiqué est large. Pourquoi pas en aig 3,5 ? De plus les cotes en bas du tricot sont trop larges. Sinon le modèle me plaît pour ma petite fille Alice. C’est mon premier modèle avec cette façon de tricoter « up-down ». Merci. Cordialement.

DROPS Design 01.04.2019 kl. 14:00:

Bonjour Mme Caillard, on tricote probablement les côtes du col en 4 pour éviter qu'elles ne soient trop serrées. Les côtes du bas ne sont pas censées resserrer le pull, mais juste le terminer (les côtés sont droits, comme le montre le schéma, raison pour laquelle on augmente avant de tricoter les côtes). Bon tricot!

Kommentere opskrift DROPS Children 34-8

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.