DROPS / 202 / 4

Algarve by DROPS Design

Hæklet bluse med pufmasker i DROPS Sky. Arbejdet hækles ovenfra og ned med hulmønster, lang slids i siderne og ¾ ærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model sk-036
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-400-450-500-550 g farve 03, lys beige

HÆKLEFASTHED:
16 stangmasker i bredden og 8 rækker i højden = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4,5.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (3)

74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 28.95 kr /50g
DROPS Sky uni colour DROPS Sky uni colour 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Sky mix DROPS Sky mix 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 202.65kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.

1 PUFMASKE:
Hækl således i samme luftmaske (det er vigtigt at der hækles i masken, ikke om masken): * slå om, stik nålen gennem luftmasken, slå om og træk gennem luftmasken, træk begge omslag lange (for at pufmaskerne ikke skal blive små og kompakte er det vigtigt at omslagene trækkes så langt det går før det stopper sig selv, dvs ca 2 cm) *, hækl fra *-* totalt 5 gange, slå om og træk tråden gennem alle løkker på nålen.

MÅLETIPS:
Pga elasticiteten i garnet tages alle længdemål når arbejdet holdes op så tøjet ikke vokser og bliver for langt når det tages på.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på indersiden af de 2 yderste masker i hver side. Tag 1 maske ind ved at hoppe over 1 maske. Det er svært at sige hvor indtagningen bliver i mønsteret, men prøv at tilpasse så der tages ind på en række med stangmasker/luftmasker (ikke pufmasker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
For- og bagstykket hækles frem og tilbage i dele og der hækles ovenfra og ned således: Først hækles højre skulder foran med udtagning til hals, derefter hækles venstre skulder foran med udtagning til hals før arbejdet sættes sammen og der hækles frem og tilbage over alle masker til færdig mål. Bagstykket hækles på samme måde. Ærmerne hækles frem og tilbage, ovenfra og ned. Tøjet sys sammen før der til sidst hækles en halskant.

HØJRE SKULDER FORAN (når tøjet er på):
Hækl 28-36-36-44-44-52 luftmasker på nål 4,5 med Sky. Første række hækles således fra retsiden: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 20-26-26-32-32-38 stangmasker på rækken. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Næste række hækles således fra vrangen: A.1C (= 6 stangmasker), A.1B over de næste 12-18-18-24-24-30 masker (= 2-3-3-4-4-5 rapporter à 6 stangmasker), afslut med A.1A (= 2 stangmasker). Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til A.1 er hæklet færdig, dvs at sidste række er hæklet fra vrangen og der er 22-28-28-34-34-40 stangmasker på rækken. Klip tråden, læg arbejdet til side og hækl venstre skulder foran som forklaret under.

VENSTRE SKULDER FORAN (når tøjet er på):
Hækl 28-36-36-44-44-52 luftmasker på nål 4,5. Første række hækles således fra retsiden: 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 20-26-26-32-32-38 stangmasker på rækken.
Næste række hækles således fra vrangen: A.1E (= 7 stangmasker), A.1B over de næste 6-12-12-18-18-24 masker (= 1-2-2-3-3-4 rapporter à 6 stangmasker), afslut med A.1D (= 7 stangmasker). Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til A.1 er hæklet færdig, dvs at sidste række er hæklet fra vrangen og der er 22-28-28-34-34-40 stangmasker på rækken. Klip ikke tråden, men hækl 31-25-31-25-31-31 lidt løse luftmasker til hals i slutningen af den sidste række fra vrangen og sæt luftmaske-rækken fast med 1 kædemaske i yderste maske mod halsen på højre skulder foran (fra vrangen). Klip tråden. Nu hækles delene sammen til forstykke som forklaret under.

FORSTYKKE:
Højre og venstre skulder foran er nu sat sammen og der er hæklet luftmasker til hals midt foran (= 75-81-87-93-99-111 masker).
Start fra retsiden på højre skulder foran og hækl således: A.2A (= 2 masker), A.2B over de næste 66-72-78-84-90-102 masker (= 11-12-13-14-15-17 rapporter à 6 masker, dvs der hækles over maskerne på højre skulder, videre i luftmaskerne til hals (hver luftmaske tæller som 1 stangmaske) og derefter over maskerne på venstre skulder til der er 7 masker tilbage på rækken), afslut med A.2C (= 7 masker) = 75-81-87-93-99-111 masker på rækken.
Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når A.2 er hæklet én gang i højden, gentages A.X til færdig mål.
SAMTIDIG når arbejdet måler 18-18-20-20-22-23 cm fra opslåningskanten – læs MÅLETIPS, sættes der 1 mærke i hver side for at markere ærmegabene.
Hækl videre til arbejdet måler ca 57-59-61-63-65-67 cm.
Afslut forstykket med 1 række stangmasker – vælg en række fra et af diagrammerne som passer med der hvor du er i rapporten, så der bliver 75-81-87-93-99-111 stangmaske på rækken. Klip og hæft trådene. Forstykket måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned.

HØJRE SKULDER bagpå (når tøjet er på)
Hækl 28-36-36-44-44-52 luftmasker på nål 4,5. Første række hækles således fra retsiden: 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 20-26-26-32-32-38 stangmasker på rækken. Klip tråden, læg arbejdet til side og hækl venstre skulder bag som forklaret under.

VENSTRE SKULDER bag (når tøjet er på):
Hækl 28-36-36-44-44-52 luftmasker på nål 4,5. Første række hækles således fra retsiden: 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 20-26-26-32-32-38 stangmasker på rækken. I slutningen af denne række hækles der 35-29-35-29-35-35 lidt løse luftmasker til hals. Sæt luftmaskerækken fast med 1 kædemaske i yderste maske mod halsen på højre skulder bag (fra retsiden). Klip tråden. Nu hækles delene sammen til bagstykke som forklaret under.

BAGSTYKKE:
Højre og venstre skulder bag er nu sat sammen og der er hæklet luftmasker til hals midt bagpå (= 75-81-87-93-99-111 masker).
Start fra vrangen på højre skulder bagpå og hækl således: A.1E (= 7 stangmasker), A.1B over de næste 66-72-78-84-90-102 masker (= 11-12-13-14-15-17 rapporter à 6 masker, dvs der hækles over maskerne på højre skulder, videre i luftmaskerne til hals (hver luftmaske tæller som 1 stangmaske) og derefter over maskerne på venstre skulder til der er 2 masker tilbage på rækken), afslut med A.1A (= 2 stangmasker) = 75-81-87-93-99-111 masker på rækken.
Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når A.1 er hæklet færdig hækles næste række således fra retsiden: A.2A (= 2 masker), A.2B over de næste 66-72-78-84-90-102 masker (= 11-12-13-14-15-17 rapporter à 6 masker), afslut med A.2C (= 7 masker). Fortsæt mønsteret således.
Når A.2 er hæklet én gang i højden gentages A.X på samme måde som på forstykket.
SAMTIDIG når arbejdet måler 18-18-20-20-22-23 cm fra opslåningskanten – husk MÅLETIPS sættes der 1 mærke i hver side for at markere ærmegabene.
Hækl videre til arbejdet måler ca 57-59-61-63-65-67 cm – sørg for at der hækles lige så langt som på forstykket. Hækl til sidst 1 række med stangmasker på samme måde som på forstykket. Klip og hæft trådene. Bagstykket måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Hækl 77-77-85-85-93-101 luftmasker på nål 4,5. Første række hækles således fra retsiden: 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, hækl 1 stangmaske i næste luftmaske, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 57-57-63-63-69-75 stangmasker på rækken.
Næste række hækles således fra vrangen: 4 luftmasker (modsvarer 1 stangmaske + 1 luftmaske), spring over 2 stangmasker, * 2 stangmasker i mellemrummet før de 3 næste stangmasker, 1 luftmaske * hækl fra *-* til der er 3 stangmasker tilbage på rækken, spring over 2 stangmasker og afslut med 1 stangmaske i sidste stangmaske = 57-57-63-63-69-75 masker på rækken.
Næste række hækles således fra retsiden: A.2A (= 2 stangmasker), A.2B over de næste 48-48-54-54-60-66 masker (= 8-8-9-9-10-11 rapporter à 6 stangmasker) og afslut med A.2C (= 7 masker). Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til A.X er hæklet totalt 2 gange i højden (eller til ønsket længde).
SAMTIDIG når arbejdet måler 3 cm fra opslåningskanten i alle størrelser, tages der 1 maske ind i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ind). Tag ind således på ca hver 10.-10.-10.-10.-6.-6.cm totalt 3-3-3-3-6-6 gange i hver side = 51-51-57-57-57-63 masker på rækken. Klip og hæft trådene. Ærmet måler ca 40 cm i alle størrelser. Hækl det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i mellem mærkerne på for- og bagstykket. Sy underærme- og sidesømmene i et – start nederst på ærmet og sy i yderste maske, men stop når der er ca 24 cm tilbage i hver side på for- og bagstykket = slids.

HALSKANT:
Start ved den ene skulder og hækl således på nål 4,5:
1.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i første maske, * 3 luftmasker, 1 fastmaske om næste række/luftmaskebue *, hækl fra *-* rundt om hele halsen, afslut omgangen med 3 luftmasker og 1 kædemaske i første fastmaske i begyndelsen af omgangen.
2.OMGANG: Hækl kædemasker til midten af første luftmaskebue, hækl 3 luftmasker (modsvarer 1 fastmaske + 2 luftmasker), * 1 fastmaske om næste luftmaskebue, 2 luftmasker *, hækl fra *-* omgangen rundt, afslut omgangen med 1 kædemaske i første luftmaske i begyndelsen af omgangen.
3.OMGANG: Hækl kædemasker til midten af første luftmaskebue, hækl 2 luftmasker (modsvarer 1 fastmaske + 1 luftmaske), * 1 fastmaske om næste luftmaskebue, 1 luftmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, afslut omgangen med 1 kædemaske i første luftmaske i begyndelsen af omgangen. Klip og hæft tråden.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 14.02.2019
Sidste linje under 1 PUFMASKE: .....totalt 5 gange, slå om og træk tråden igennem alle løkker på nålen.

Diagram

= denne række skal ikke hækles, den er allerede hæklet og viser kun hvordan næste række skal hækles i maskerne
= 1 luftmaske
= 3 luftmasker (modsvarer 1 stangmaske)
= 1 stangmaske i masken
= 1 stangmaske om luftmasken
= 2 STANGMASKER SAMMEN OM LUFTMASKEN/I STANGMASKEN: Hækl 1 stangmaske om luftmasken/i stangmasken, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske om samme luftmaske/i samme stangmaske og træk sidste omslag gennem alle 3 løkker på nålen
= spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, 1 luftmaske, hækl 1 PUFMASKE - læs forklaring i opskriften - i luftmasken som blev hoppet over (pufmasken skal krydse over stangmasken på retsiden af arbejdet)
= spring over 1 pufmaske + 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, 1 luftmaske, hækl 1 pufmaske i luftmasken som blev hoppet over (pufmasken skal krydse over stangmasken på vrangen af arbejdet)



Marianne Kiss 19.06.2019 - 17:43:

Like very much your project! I have many good drops yarns, thank you the idea! Have a great week! Marianne

Adelaide Saraiva 08.01.2019 - 01:51:

Adoro. Vou quere fazê-lo.

Andrea Denby 07.01.2019 - 15:26:

Pretty, floaty design, looks like a fun crochet.

Kommentere opskrift DROPS 202-4

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.