DROPS / 188 / 20

Madrid Cardigan by DROPS Design

Strikket jakke med raglan, snoninger, hulmønster og slids i siderne, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Cotton Light.

DROPS Design: Model cl-088
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS COTTON LIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
500-550-600-650-700-800 g farve 21, lys beige

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPIND (80 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 3,5 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS SNONINGSPIND - til snoningerne

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 521: 6 stk i alle størrelser.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

50% Bomuld, 50% Polyester
fra 6.95 kr /50g
DROPS Cotton Light uni colour DROPS Cotton Light uni colour 6.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 70kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages 1 maske ud på hver side af hver rapport A.1/A.2 (= 8 masker taget ud på omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 128 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 29,5. I dette eksempel tages der ud efter skiftevis hver 29.og 30.maske og der tages ikke ud over forkanterne.
Tag ud ved at slå om efter masken og strik omslaget drejet på næste pind, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, 4 masker ret (mærket sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste pind (fra vrangen) strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, Strik 2 masker ret sammen, (mærketråden sidder her), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 5 næste med ca 8-8-8-9-9-9 cm mellem hver.
----------------------------------------------------------

JAKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.

HALSKANT:
Slå 123-128-133-138-148-158 masker op på rundpind 3,5 med Cotton Light. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib fra retsiden således: 5 kantmasker RETSTRIK – se forklaring over, (3 ret / 2 vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, 3 ret, 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 4 cm (sidste pind strikkes fra vrangen). Husk KNAPHUL! Strik 2 p retstrik hvor der på første pind tages 1-4-7-6-8-14 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt) = 124-132-140-144-156-172 masker.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Sæt et mærke her. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik mønster fra retsiden således: 5 kantmasker retstrik, 8-10-12-13-16-20 masker glatstrik (= venstre forstykke), slå om, A.1 (= 20 masker), slå om, 1 maske glatstrik (= ærme), slå om, A.2 (= 20 masker), slå om, 16-20-24-26-32-40 masker glatstrik (= bagstykke), slå om, A.1, slå om, 1 maske glatstrik (= ærme), slå om, A.2, slå om, 8-10-12-13-16-20 masker glatstrik, 5 kantmasker retstrik (= højre forstykke).
Første udtagning til RAGLAN – se forklaring over, er nu færdig. Fortsæt mønsteret således og tag ud på hver 2.pind totalt 24-27-30-33-36-39 gange = 316-348-380-408-444-484 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN. Når alle udtagninger til raglan er færdige måler arbejdet 17-19-21-24-26-28 cm. Fortsæt uden udtagninger til arbejdet måler 19-21-23-24-26-29 cm. Næste pind fra retsiden strikkes således:
Strik 5 kantmasker retstrik, 32-37-42-46-52-59 masker glatstrik, strik de næste 6 masker i mønster som før, 2 vrang, 2 ret (= venstre forstykke), sæt de næste 69-75-81-87-93-99 masker på en tråd (= ærme), slå 8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 2 ret, 2 vrang, strik de næste 6 masker i mønster som før, strik 64-74-84-92-104-118 masker glatstrik, strik de næste 6 masker i mønster som før, strik 2 vrang, 2 ret (= bagstykke), sæt de næste 69-75-81-87-93-99 masker på en tråd (= ærme), slå 8 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 2 ret, 2 vrang, strik de næste 6 masker som før, strik 32-37-42-46-52-59 masker glatstrik (= højre forstykke), afslut med 5 kantmasker retstrik. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 194-214-234-250-274-302 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side, midt i de nye masker. Fortsæt frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran, glatstrik og strik A.3 (= 28 masker) over de 8 nye masker som blev slået op under ærmerne og 10 masker på hver side af disse (dvs 14 masker på hver side af mærketråden i hver side). Når A.3 er strikket færdig i højden måler arbejdet 9 cm. Fortsæt frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og glatstrik over de resterende masker. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden tages der 1 maske ud på hver side af mærketrådene i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne)! Tag ud således på hver 3.cm totalt 3 gange = 206-226-246-262-286-314 masker. Fortsæt til arbejdet måler 16-16-16-17-17-16 cm – sørg for at sidste pind som blev strikket er fra vrangen.
Nu deles arbejdet i forstykker og bagstykke og delene strikkes færdig frem og tilbage hver for sig. Sæt de første og sidste 54-59-64-68-74-81 masker på hver sin tråd til højre – og venstre forstykke, og strik bagstykket.

BAGSTYKKE:
= 98-108-118-126-138-152 masker. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 23-23-23-24-24-23 cm tages der 30-30-30-37-40-41 masker ud jævnt fordelt (men ikke over maskerne i retstrik) = 128-138-148-163-178-193 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik 2 p retstrik. Strik rib fra retsiden således: 5 masker retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, 3 ret, 5 masker retstrik. Fortsæt således til ribben måler 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves et omslag efter ca hver 5.maske. Omslaget lukkes af som en egen maske. Arbejdet måler totalt 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned.

HØJRE FORSTYKKE:
= 54-59-64-68-74-81 masker. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 23-23-23-24-24-23 cm tages der 14-14-14-15-19-22 masker ud jævnt fordelt (men ikke over maskerne i retstrik) = 68-73-78-83-93-103 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik 2 p retstrik. Strik rib fra retsiden således: 5 masker retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, 3 ret, 5 kantmasker retstrik. Fortsæt således til ribben måler 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves et omslag om pinden efter ca hver 5.maske. Omslaget lukkes af som en egen maske. Arbejdet måler totalt 52-54- 56-58- 60-62 cm fra skulderen og ned.

VENSTRE FORSTYKKE:
= 54-59-64-68-74-81 masker. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 23-23-23-24-24-23 cm tages der 14-14-14-15-19-22 masker ud jævnt fordelt (men ikke over maskerne i retstrik) = 68-73-78-83-93-103 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik 2 p retstrik. Strik rib fra retsiden således: 5 kantmasker retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, 3 ret, 5 masker retstrik. Fortsæt således til ribben måler 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter ca hver 5.maske. Omslaget lukkes af som en egen maske. Arbejdet måler totalt 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 69-75-81-87-93-99 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde/lille rundpind 4 og strik 1 ny maske i hver af de 8 nye masker som blev slået op under ærmet = 77-83-89-95-101-107 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker (= 4 nye masker på hver side af mærketråden). Strik A.4 (= 28 masker) midt under ærmet så der bliver 14 masker af A.4 på hver side af mærketråden midt under ærmet. De resterende masker på omgangen strikkes i glatstrik. Når hele A.4 er strikket færdig i højden er det taget 18 masker ind = 59-65-71-77-83-89 masker. Nu tages der 2 masker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på hver 10.-7.-6.-5.-4.-3.omgang totalt 7-9-11-13-15-17 gange = 45-47-49-51-53-55 masker. Fortsæt i glatstrik til ærmet måler 37-35-34-33-32-29 cm. Nu tages der 5-8-6-9-7-10 masker ud jævnt fordelt = 50-55-55-60-60-65 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik 2 omgange retstrik. Derefter strikkes der rib (3 ret/ 2 vrang) til ærmet måler 42-40-39-38-37-34 cm fra delingen. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves et omslag efter ca hver 5.maske. Omslaget lukkes af som en egen maske.

MONTERING:
Sy knapperne på venstre forkant. Hæft trådene.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= lav et omslag mellem 2 masker. På næste pind strikkes omslaget vrang, så der bliver hul. Når der strikkes rundt (på ærmerne) strikkes omslaget ret på næste omgang så der bliver hul
= lav et omslag mellem 2 masker. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang, så der ikke bliver hul. Når der strikkes rundt (på ærmerne) strikkes omslaget drejet ret, så der ikke bliver hul
= 2 ret sammen
= tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
= sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, 2 ret, 2 ret fra snoningspinden
= sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, 2 ret, 2 ret fra snoningspinden
= når diagrammet er strikket færdig i højden gentages mønsteret fra pinden markeret med pil




Kommentarer (1)

Ked 19.07.2018 - 11:25:

Why wasn't this sweater included when I asked for "Raglan"?

DROPS Design 19.07.2018 kl. 11:57:

Dear Ked, this pattern is listed under "Raglan" - see here. Happy knitting!

Kommentere opskrift DROPS 188-20

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.