DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 100.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Miss Flora Cardigan

Strikket jakke med hulmønster, raglan og ¾ ærmer. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Flora.

DROPS 186-23
DROPS Design: Model fl-025
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
250-300-300-350-400-400 g farve 19, koral

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe A)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (60 eller 80 cm) nr 3 – eller de pinde du skal bruge for at få 24 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPINDE (60 eller 80 cm) nr 2,5 – til kant i retstrik i halsen.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) nr 521: 8 stk i alle størrelser.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 100.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

FORKANT:
Højre forkant strikkes således (dvs de 8 første masker på pinden når der strikkes fra retsiden): 2 masker retstrik, 1 ret, 2 vrang, 1 ret, 2 vrang.
Venstre forkant strikkes således (dvs de 8 sidste masker på pinden når der strikkes fra retsiden): 2 vrang, 1 ret, 2 vrang, 1 ret, 2 masker retstrik mod midt foran.
Fortsæt forkanterne med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1, A.2 og A.3).
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

STRIKKETIPS:
Hvis der ikke ønskes hulmønster langs midt bagpå strikkes der glatstrik over de 32-34-38-32-34-38 masker i A.2 midt bagpå.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Start 4 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 4 ret (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tæller man det totale maskeantal på pinden (f.eks 146 masker) og trækker det antal masker fra man skal have efter indtagningen (f.eks 136 masker) = 10 masker som skal tages ind. Derefter regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 146 masker), minus forkanterne (f.eks 16 masker) og deler de resterende masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 10) = 13 .
I dette eksempel strikkes hver 12. og 13.maske ret sammen når der skal tages 10 masker ind.

UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke og midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, slå om, strik 6 ret (mærketråden sidder midt i disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind/omgang strikkes omslagen drejet så der ikke bliver hul.

RAGLAN:
Tag ind til raglan på hver side af de 4 mærketråde i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 8 masker taget ind på hver indtagningspind). Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul fra retsiden på højre forkant (når tøjet er på).
1 knaphul = Strik fjerde og femte maske fra kanten vrang sammen og lav et omslag. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
S: 2, 9, 16, 22, 29, 36, 42 og 48 cm.
M: 2, 9, 16, 23, 30, 37, 44 og 50 cm.
L: 2, 9, 16, 23, 30, 37, 44 og 52 cm.
XL: 2, 9, 16, 24, 31, 38, 46 og 54 cm.
XXL: 2, 10, 18, 25, 33, 41, 48 og 56 cm.
XXXL: 2, 10, 18, 26, 34, 42, 50 og 58 cm.
OBS: Det sidste af disse 8 knaphuller lukkes på første pind fra retsiden efter at der er strikket masker op til halskant som forklaret i opskriften.
----------------------------------------------------------

JAKKE:
Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, nedenfra og op. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, nedenfra og op. Derefter sættes ryg & forstykke og ærmer sammen og bærestykket strikkes færdig frem og tilbage på rundpind fra midt foran.

RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 292-292-292-384-384-384 masker lidt løst op (inklusiv 8 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3 med Flora. Strik 4 p retstrik – se forklaring over. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind vrang fra vrangen med 2 kantmasker retstrik i hver side.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 8 masker FORKANT – se forklaring over, strik A.1 til der er 8 masker tilbage på pinden (= 12-12-12-16-16-16 rapporter à 23 masker) og afslut med 8 masker FORKANT. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og husk KNAPHUL på højre forkant – se forklaring over.
Når A.1 er strikket færdig er der 208-220-244-272-288-320 masker på pinden. Sæt 1 mærketråd 56-59-65-72-76-84 masker ind fra hver side (= 96-102-114-128-136-152 masker mellem mærketrådene på bagstykket).
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 8 masker forkant som før, A.2 (= 32-34-38-32-34-38 masker), 48-51-57-80-85-95 masker glatstrik, A.2 (= 32-34-38-32-34-38 masker midt bagpå – læs STRIKKETIPS), 48-51-57-80-85-95 masker glatstrik, A.2 (= 32-34-38-32-34-38 masker) og afslut med 8 masker forkant som før. Fortsæt mønsteret således.
SAMTIDIG når arbejdet måler 12 cm på det korteste, tages der 1 maske ind på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS-1 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.-2.-4.-4.-4.-4.cm totalt 3-3-2-2-2-2 gange i hver side = 196-208-236-264-280-312 masker.
Når arbejdet måler 22-20-20-22-20-20 cm tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 2.cm totalt 5-6-6-5-6-6 gange i hver side = 216-232-260-284-304-336 masker.
Strik videre til arbejdet måler 32 cm på det korteste i alle størrelser.
Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 53-57-63-69-73-80 masker som før (= forstykke), luk 10-10-12-12-14-16 masker af til ærmegab, strik 90-98-110-122-130-144 masker som før (= bagstykke), luk 10-10-12-12-14-16 masker af til ærmegab og strik de resterende 53-57-63-69-73-80 masker som før (= forstykke). Læg arbejdet til side og strik ærmerne.

ÆRME:
Slå 87-87-87-95-95-95 masker op på strømpepinde eller lille rundpind 3 med Flora. Strik 4 omgange retstrik – se forklaring over. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen (= midt under ærmet).
Næste omgang strikkes således: * 1 ret, 3 vrang *, strik fra *-* totalt 8-8-8-9-9-9 gange, strik A.3 (= 23 masker), * 3 vrang, 1 ret *, strik fra *-* totalt 8-8-8-9-9-9 gange. Fortsæt med rib og mønster således.
Når arbejdet måler 2 cm på det korteste tages alle 3 vrang i ribben ind til 2 vrang ved at strikke 2 vrang sammen i hvert vrangparti = 71-71-71-77-77-77 masker. Når A.3 er strikket færdig er der 65-65-65-73-73-73 masker på pinden. Fortsæt rundt i glatstrik, men fortsæt A.4 midt over A.3 til færdig mål.
SAMTIDIG når arbejdet måler 8 cm på det korteste tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således totalt 6-10-14-13-15-18 gange i S: På hver 18.omgang, i M: På hver 9.omgang, i L og XL: På hver 6.omgang, i XXL: På hver 5.omgang og i XXXL: På skiftevis hver 3. og hver 4.omgang = 77-85-93-99-103-109 masker.
Når ærmet måler 38-37-35-33-32-30 cm (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke) lukkes der 10-10-12-12-14-16 masker af midt under ærmet (Luk 5-5-6-6-7-8 masker af på hver side af mærketråden) = 67-75-81-87-89-93 masker tilbage på pinden. Læg arbejdet til side og strik det andet ærme på samme måde.

BÆRESTYKKE:
Sæt ærmerne ind på samme pind som ryg- og forstykke hvor der er lukket af til ærmegab (dette gøres uden at maskerne strikkes) = 330-362-398-434-454-490 masker på pinden. Fjern alle tidligere mærketråde i arbejdet. Sæt 1 mærketråd i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 4 nye mærketråde).
Start fra retsiden, fortsæt frem og tilbage med glatstrik og A.2 som før og med 8 masker forkant i hver side som før. I tillæg fortsættes A.4 over de midterste 3 masker på hvert ærme.
Når der er strikket 2 pind frem og tilbage over alle masker starter indtagningen til RAGLAN på næste pind fra retsiden – se forklaring over.
Tag ind til raglan på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 6-5-4-4-6-7 gange og derefter på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 17-22-27-30-30-31 gange.
SAMTIDIG når arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm sættes de yderste 21-21-23-26-28-33 masker i hver side mod midt foran på 1 tråd til hals, dvs dette gøres i begyndelsen af de 2 næste pinde, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med, strikkes maskerne før de sættes på tråden.
Fortsæt frem og tilbage som før og luk af til hals i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1 gang og 2 masker 1 gang. Derefter lukkes der 1 maske af i begyndelsen af hver pind i hver side til indtagningen til raglan er færdig. Efter alle indtagninger til raglan og hals er der ca 92-92-92-98-98-108 masker tilbage på pinden.

HALSKANT:
Strik ca 146-146-150-162-166-186 masker op fra retsiden rundt i halsen (inklusiv maskerne på trådene foran) på rundpind 2,5. Strik 1 pind ret fra vrangen. Derefter strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages ind jævnt fordelt til 136-136-140-150-154-160 masker – læs INDTAGNINGSTIPS-2 og husk at lukke af til sidste knaphul på denne pind.
Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden. Jakken måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned.

MONTERING:
Sy åbningerne sammen under ærmerne. Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 2 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes det ene omslag vrang, det andet slippes ned
symbols = 2 vrang sammen
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 2 masker løs af pinden som om de skulle strikkes ret sammen, strik 1 ret, løft de to løse masker over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
symbols = strik 3 ret sammen
symbols = Knude: Strik disse 4 masker således uden at slippe dem af venstre pind: 4 vrang sammen, 4 ret sammen, 4 vrang sammen, 4 ret sammen, slip derefter maskerne af venstre pind
symbols = Knude: Strik disse 3 masker således uden at slippe dem af venstre pind: 3 vrang sammen, 3 ret sammen, 3 vrang sammen, slip derefter maskerne af venstre pind
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 186-23

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (33)

country flag Karin Pedersen wrote:

Hvad gøres når der står når arb måler 2 cm på det korteste? Hvor måles fra og hvad er det korteste? Dbh Karin

03.03.2024 - 14:59

DROPS Design answered:

Hej Karin, du ser at arbejdet er lidt kortere imellem hulmønsteret, det er her du måler :)

05.03.2024 - 15:01

country flag Patty Walk wrote:

Is this pattern written in English?

29.10.2023 - 08:35

country flag Marisol Ramírez wrote:

Puede enviar un video explicativo de Punto Nudo, por favor. Muchas Gracias

14.05.2022 - 22:13

DROPS Design answered:

Hola Marisol, aquí tienes un vídeo sobre como trabajar un nudo sobre 4 puntos: https://www.garnstudio.com/video.php?id=1328&lang=es y sobre 3 puntos: https://www.garnstudio.com/video.php?id=1327&lang=es

15.05.2022 - 23:50

country flag SYLVIE GRAND-CHIPOT wrote:

Bonjour, Il est dommage que lorsqu’on attaque l’encolure, à partir des mailles qu’on met en attente pour le devant à partir de 48 cm, les explications de diminution ne soient pas plus détaillées. Il faut penser aux tricoteuses moins expérimentées. C’est le seul reproche que je ferai sur ce modèle.

16.03.2022 - 10:02

country flag Juliette wrote:

Le gilet mesure 77 cm en bas en taille XL ? Cela me paraît anormalement large. N'y a-t-il pas une erreur de côte ?

23.01.2022 - 00:11

DROPS Design answered:

Bonjour Juliette, cette mesure a été calculée sur la base de l'échantillon jersey, mais en raison du motif A.1, la base du gilet sera effectivement un peu plus étroite. Bon tricot!

24.01.2022 - 10:41

country flag GRAND-CHIPOT Sylvie wrote:

Modèle fl-025. Bonjour, Je ne comprends pas comment on doit tricoter (diagramme A2 taille M) le noeud de 4 mailles. J’ai beau essayer de relire votre explication du diagramme mais je ne percupe pas. Pouvez-vous me détaillé l’explication. Je vous remercie beaucoup.

08.11.2021 - 14:26

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Grand-Chipot, pour faire un noeud, vous allez tricoter 4 fois 4 mailles ensemble, sans lâcher ces 4 mailles de l'aiguille gauche tricotez les 1 fois ensemble à l'envers, 1 fois ensemble à l'endroit, 1 fois ensemble à l'envers et encore 1 fois ensemble à l'endroit = vous avez de nouveau 4 mailles sur l'aiguille droite, lâchez les 4 m de l'aiguille gauche. Cette vidéo montre ce même noeud sur 3 mailles (procédez de la même façon mais avec 4 mailles et 4 fois pour qu'il y ait toujours bien 4 mailles. Bon tricot!

08.11.2021 - 15:13

country flag Rosa Klotz wrote:

Liebes Team! Bei Diagrammbeschreibung kann ich für A4 nicht erkennen wie das gemacht wird. Umschlag und zusammenstricken? Das ist für mich nicht erkennbar nicht erkennbar...Vielen Dank

25.03.2021 - 09:48

DROPS Design answered:

Siehe Antwort unten :)

25.03.2021 - 11:18

country flag Rosa Klotz wrote:

Liebes Team! Ich kann beim Diagramm die Beschreibung von A 4 nicht finden. Auf dem Bild schauts wie ein Lochmuster mit Umschlag aus aber bei dem Diagramm seh ich nicht wies gemacht wird. Danke

25.03.2021 - 09:42

DROPS Design answered:

Liebe Frau Klotz, A.4 befindet sich links von A.1 in L+XXXL; bei der 1. (sowie 3. und 5.) Reihe stricken Sie: 1 Umschlag, 1 Masche wie zum Rechtsstricken abheben, 2 Maschen rechts zusammenstricken, die abgehobene Masche über die zusammengestrickten ziehen (2 Abnahmen), 1 Umschlag. Kann das Ihnen helfen? Viel Spaß beim stricken!

25.03.2021 - 11:18

country flag Sanna wrote:

När man stickat 32cm på fram-och bakstycket och ska maska av för ärmhål 12 maskor, får jag inte det att stämma. Är ärmhålsmaskorna inräknade i bakstyckets 110 maskor? Om jag räknar in dessa, så kan jag sticka 63maskor framstycke, 12 avmaskade +bakstyckes maskor(110 minus24)+12 avmaskade, 63 maskor framstycke. Har jag gjort fel någonstans ? 63+12+110+12+63 blir fler maskor än vad jag har efter 32 cm.

01.03.2021 - 13:45

DROPS Design answered:

Hej Sanna. Nej ärmhålsmaskorna är inte inräknade i de 110 m till bakstycket. Innan du börjar med avmaskning för ärmhål ska du ha 260 m. 63+12+110+12+63=260 m. Mvh DROPS Design

11.03.2021 - 07:25

country flag Marisol Ramírez wrote:

Cuál es el centro bajo de la manga

20.09.2020 - 19:38

DROPS Design answered:

Hola Marisol. El centro bajo la manga es inicio de la vuelta donde está colocado el marcapuntos. Los aumentos para la manga se trabajan a cada lado del marcapuntos (es decir, en el centro bajo la manga).

27.09.2020 - 19:38