Sandy Wrap |
||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
Jakke med omslag og hulmønster, strikket oppefra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk.
DROPS 186-24 |
||||||||||||||||
INFORMATION TIL OPSKRIFT: RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS-1: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. De nye masker strikkes i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 93 masker), minus kantmaskerne i retstrik (f.eks 2 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 17) = 5,3. I dette eksempel tages der ud efter ca hver 5.maske og der tages ikke ud over maskerne i retstrik. Tag 1 maske ud ved at lave et omslag. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 45 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 6,4. I dette eksempel strikkes ca hver 5. og 6.maske ret sammen. ---------------------------------------------------------- JAKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind oppefra og ned i dele og syes sammen til sidst. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind nedenfra og op. BAGSTYKKE: Strik højre skulder således: Slå 28-30-32-34-36-38 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 2 p retstrik – se forklaring over. Derefter strikkes der således: 1.PIND (retsiden): Strik 2 kantmasker retstrik (= mod halsen), ret til der er 1 maske tilbage, 1 kantmaske retstrik (= mod ærmegabet). 2.PIND (vrangen): Strik 1 kantmaske retstrik, vrang til der er 2 masker tilbage, 2 kantmasker retstrik. Klip tråden og læg arbejdet til side. Strik venstre skulder således: Slå 28-30-32-34-36-38 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 2 p retstrik. Derefter strikkes der således: 1.PIND (retsiden): Strik 1 kantmaske retstrik (= mod ærmegabet), ret til der er 2 masker tilbage, 2 kantmasker retstrik (= mod halsen). 2.PIND (vrangen): Strik 2 kantmasker retstrik, vrang til der er 1 maske tilbage, 1 kantmaske retstrik. Nu strikkes højre og venstre skulder sammen således: Vend arbejdet (= venstre skulder) og strik som før over de 28-30-32-34-36-38 masker, slå 15-15-17-17-19-19 nye masker op i slutningen af pinden (= hals), derefter strikkes de 28-30-32-34-36-38 masker på højre skulder ind på pinden = 71-75-81-85-91-95 masker til bagstykket. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! De nye masker som blev slået op til halsen midt bagpå strikkes i retstrik, de andre masker på bagstykket strikkes i glatstrik og retstrik som før (dvs de midterste 19-19-21-21-23-23 masker + 1 kantmaske i hver side strikkes i retstrik, de resterende masker strikkes i glatstrik). Når der er strikket 4 p retstrik over de nye masker til hals, fortsættes der i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 12-13-13-14-14-13 cm fra opslåningskanten slåes der nye masker op i slutningen af hver pind i hver side til ærmegab således: slå 1 maske op 2-1-2-2-2-3 gange, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange og 4 masker 1 gang = 87-93-101-109-119-129 masker. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 4 cm fra de sidste masker som blev slået op til ærmegab tages der 1 maske ud indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 14.-15.-15.-16.-17.-17.cm totalt 3 gange = 93-99-107-115-125-135 masker. Fortsæt til arbejdet måler 49-52-54-56-59-61 cm fra skulderen og ned. Nu tages der 17-16-18-20-20-25 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt) = 110-115-125-135-145-160 masker. Skift til rundpind 4. Strik rib fra retsiden således: 1 kantmaske retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 4 masker tilbage på pinden, 3 ret, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Arbejdet måler ca 54-57-59-61-64-66 cm fra skulderen og ned. HØJRE FORSTYKKE: Slå 28-30-32-34-36-38 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 2 p retstrik. Nu strikkes der mønster fra retsiden således: 1 kantmaske retstrik, 12-14-16-18-20-22 masker glatstrik, A.1 (= 13 masker), 2 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således, SAMTIDIG tages der ud til omslag og ærmegab således: Når arbejdet måler 2 cm fra opslåningskanten starter udtagningen til omslag. Tag 1 maske ud før A.1 + 2 masker retstrik – husk UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 2.pind totalt 52-55-57-59-63-65 gange, SAMTIDIG når arbejdet måler 12-13-13-14-14-13 cm fra opslåningskanten slåes der nye masker op til ærmegab i slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 2-1-2-2-2-3 gange, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange og 4 masker 1 gang (= totalt 8-9-10-12-14-17 nye masker til ærmegab). De nye masker til ærmegab strikkes i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra de sidste masker som blev slået op til ærmegab tages der 1 maske ud indenfor 1 kantmaske retstrik mod siden. Tag ud således på hver 14.-15.-15.-16.-17.-17.cm totalt 3 gange. Når alle udtagninger er færdige er der 91-97-102-108-116-123 masker. Arbejdet måler ca 49-52-54-56-59-61 cm fra skulderen og ned. Nu tages der 20-19-24-28-30-38 masker ud jævnt fordelt = 111-116-126-136-146-161 masker. Skift til rundpind 4. Strik rib fra retsiden således: 1 kantmaske retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 5 masker tilbage, 3 ret, 2 kantmasker retstrik. Når ribben måler 5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Arbejdet måler ca 54-57-59-61-64-66 cm fra skulderen og ned. VENSTRE FORSTYKKE: Slå 28-30-32-34-36-38 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 2 p retstrik – se forklaring over. Nu strikkes der mønster fra retsiden således: 2 kantmaske retstrik, A.2 (= 13 masker), 12-14-16-18-20-22 masker ret, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således, SAMTIDIG tages der ud til omslag og ærmegab således: Når arbejdet måler 2 cm fra opslåningskanten starter udtagningen til omslag. tag 1 maske ud efter 2 kantmasker retstrik + A.2 – husk UDTAGNINGSTIPS. tag ud således på hver 2.pind totalt 52-55-57-59-63-65 gange, SAMTIDIG når arbejdet måler 12-13-13-14-14-13 cm fra opslåningskanten slåes der nye masker op til ærmegab i slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 1 maske op 2-1-2-2-2-3 gange, 2 masker 1-2-2-3-4-5 gange og 4 masker 1 gang (= totalt 8-9-10-12-14-17 nye masker til ærmegab). De nye masker til ærmegab strikkes i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra de sidste masker som blev slået op til ærmegab, tages der 1 maske ud indenfor 1 kantmaske retstrik mod siden. Tag ud således på hver 14.-15.-15.-16.-17.-17.cm totalt 3 gange. Når alle udtagningerne er færdige er der 91-97-102-108-116-123 masker. Arbejdet måler ca 49-52-54-56-59-61 cm fra skulderen og ned. Nu tages der 20-19-24-28-30-38 masker ud jævnt fordelt = 111-116-126-136-146-161 masker. Skift til rundpind 4. Strik rib fra retsiden således: 2 kantmasker retstrik, (3 ret/ 2 vrang) til der er 4 masker tilbage, 3 ret, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Arbejdet måler ca 54-57-59-61-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Slå 45-50-50-55-55-60 masker op på rundpind 4. Strik rib fra retsiden således: 1 kantmaske retstrik, (3 ret/2 vrang) til der er 4 masker tilbage, 3 ret, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 4 cm skiftes der til rundpind 5. Strik 1 pind ret hvor der tages 7-11-8-13-10-14 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 38-39-42-42-45-46 masker. Fortsæt i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 9-8-9-9-5-11 cm tages der 1 maske ud indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side. Tag ud således på ca hver 6.-5.-4.-3.-3.-2.cm totalt 6-7-8-10-11-12 gange = 50-53-58-62-67-70 masker. Når ærmet måler 43-42-41-40-39-37 cm lukkes der af til ærmekuppel i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 4 masker af 1 gang, 2 masker 2-2-3-3-3-4 gange, 1 maske 3-4-4-4-4-4 gange, 2 masker 2-2-2-2-3-3 gange og 4 masker 1 gang = 12-13-14-18-19-18 masker. Strik 1 pind. Luk af. Ærmet måler ca 52-52-51-50-50-49. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor opslåningskanten. Sy ærmerne til ryg- og forstykke. Sy sømmen under ærmerne og videre ned langs sidesømmen. Sy en knap på venstre sidesøm (på retsiden af tøjet) lige over ribben. Sy den anden knap til højre sidesøm (på indersiden af tøjet) lige over ribben. Tøjet lukkes ved at knappe igennem et hul i mønster A.1/A.2 nederst ved ribben. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (16)
Annie Soulié wrote:
Mon coup de coeur pour l'hiver prochain.
30.01.2018 - 09:29Isa wrote:
Quero mesmo muito fazer este modelo! Já me imagino com ele nas noites de verão à beira-mar!!!
03.01.2018 - 00:21Sylvie wrote:
Ce modèle a croisé mon cœur !
13.12.2017 - 12:10Christine Thebault-Smith wrote:
This pattern had now made its way to the very top of my list!
13.12.2017 - 06:49Chloé Thiffault wrote:
Ce modèle fait partie de mes coups de coeur.
12.12.2017 - 18:12Mariann wrote:
I'm so in love with the crossed front, so simple yet stylish! :3
11.12.2017 - 22:29