DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 110.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Flamenco

Strikket bluse med taljesnit og v-hals. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Brushed Alpaca Silk

DROPS 187-6
DROPS Design: Model as-091
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
125-150-175-175-200-225 g farve 07, rød

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 5,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 16 masker og 20 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 4,5 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 18 masker og 23 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 110.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt)
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 176 masker) og deler med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 30) = 5,9. I dette eksempel strikkes ca hver 5.og 6.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud laves der i dette eksempl omslag efter ca hver 6.maske, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder ryg- og forstykke):
* Strik til der er 2 masker tilbage før første mærketråd, strik 2 ret sammen, strik til der er 2 masker tilbage før næste mærketråd, strik 2 ret sammen, strik til næste mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik til næste mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 4 masker taget ind) *, strik fra *-* totalt 2 gange (= 8 masker taget ind på omgangen).

UDTAGNINGSTIPS (gælder ryg- og forstykke):
* Strik til første mærketråd, slå om før mærketråden, strik til næste mærketråd, slå om før mærketråden, strik til næste mærketråd, slå om efter mærketråden, strik til næste mærketråd, slå om efter mærketråden (= 4 masker taget ud) *, strik fra *-* totalt 2 gange (= 8 masker taget ud på omgangen). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret for at undgå hul.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder halsen):
Tag ind til hals på indersiden af 5 kantmasker i retstrik. Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind således efter 5 kantmasker: Tag 1 maske løs af pinden, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
Tag ind således før 5 kantmasker: Start 2 masker før de 5 kantmasker og strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med ½ pindenummer større.

INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder midt under ærmet):
Start 3 masker før mærketråden: Strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Blusen strikkes rundtrundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind.

RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 176-188-204-224-248-268 masker op på rundpind 4,5 med Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) til arbejdet måler 5 cm. Skift til rundpind 5,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 30-30-34-38-42-46 masker ind jævnt fordelt - læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 146-158-170-186-206-222 masker. Fortsæt i glatstrik - HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 10-10-11-11-12-12 cm sættes der 8 mærketråde i arbejdet således: * Strik 10 masker, sæt 1 mærketråd, strik 10 masker, sæt 1 mærketråd, strik 33-39-45-53-63-71 masker, sæt 1 mærketråd, strik 10 masker, sæt 1 mærketråd, strik 10 masker *, strik fra *-* totalt 2 gange. Nu tages der 1 maske ind ved hver mærketråd (= 8 masker taget ind) - læs INDTAGNINGSTIPS-1. Gentag indtagningen når arbejdet måler 15-15-16-16-17-17 cm = 130-142-154-170-190-206 masker. Når arbejdet måler 21-21-22-22-23-23 cm tages der 1 maske ud ved hvert mærke (= 8 masker taget ud) - læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen når arbejdet måler 26-26-27-27-28-28 cm = 146-158-170-186-206-222 masker. Sæt 2 nye mærketråde i arbejdet, 1 i begyndelsen af omgangen og 1 efter 73-79-85-93-103-111 masker (= siderne). Når arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm deles arbejdet ved de nye mærker og hver del strikkes færdig for sig.

BAGSTYKKE:
= 73-79-85-93-103-111 masker. Fortsæt i glatstrik som før og slå 1 kantmaske op i slutningen af de næste 2 pinde = 75-81-87-95-105-113 masker. Kantmaskerne strikkes i RETSTRIK - se forklaring over. Når arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm strikkes der 4 p retstrik over de midterste 25-25-27-27-29-31 masker, de resterende strikkes som før. På første pind fra retsiden efter de 4 p retstrik lukkes de midterste 15-15-17-17-19-21 masker af til hals. Sæt de 30-33-35-39-43-46 masker i højre side af arbejdet (set fra retsiden) på 1 tråd eller lad dem hvile på en pind. Fortsæt over de resterende 30-33-35-39-43-46 masker med 5 masker retstrik mod halsen bagpå, glatstrik og 1 kantmaske retstrik mod siden - SAMTIDIG på næste pind fra retsiden tages der 1 maske ind til hals - læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 29-32-34-38-42-45 masker på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk derefter løst af - læs AFLUKNINGSTIPS. Strik den anden skulder på samme måde.

FORSTYKKE:
= 73-79-85-93-103-111 masker. Fortsæt i glatstrik som før og slå 1 kantmaske op i slutningen af de næste 2 pinde = 75-81-87-95-105-113 masker. Kantmaskerne strikkes i retstrik. Når arbejdet måler 36-37-38-40-41-42 cm strikkes der 4 p retstrik over de midterste 11 masker på pinden, de resterende masker strikkes som før. Efter de 4 pinde retstrik strikkes næste pind således fra retsiden: Strik 37-40-43-47-52-56 masker ret, strik 2 ret, løft 1.maske over 2.maske som blev strikket (= 1 maske taget ind midt foran), strik 36-39-42-46-51-55 masker ret.
Sæt de 37-40-43-47-52-56 masker i højre side af arbejdet (set fra retsiden) på 1 tråd eller lad dem hvile på en pind. Fortsæt frem og tilbage over de resterende 37-40-43-47-52-56 masker med 5 masker retstrik mod midt foran, glatstrik og 1 kantmaske retstrik mod siden - når der er strikket 1 pind efter delingen og næste pind er fra retsiden tages der ind til v-hals mod midt foran - husk INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 2.pind totalt 5-5-6-6-7-7 gange og derefter på hver 4.pind totalt 3-3-3-3-3-4 gange = 29-32-34-38-42-45 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk derefter løst af.
Strik videre over maskerne i højre side af arbejdet på samme måde som i venstre side, men spejlvendt. Dvs første pind strikkes således fra vrangen: Sæt masken som blev lukket af midt foran på venstre pind og strik denne maske ret sammen med næste maske på venstre pind (dette gøres for at undgå et “hak” nederst i v-halsen), strik 4 masker retstrik, 31-34-37-41-46-50 masker glatstrik og 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage over de 37-40-43-47-52-56 masker med 5 masker retstrik mod midt foran, glatstrik og 1 kantmaske retstrik mod siden - når der er strikket 1 pind efter delingen og næste pind er fra retsiden tages der ind til v-hals mod midt foran på hver 2.pind totalt 8-8-9-9-10-11 gange = 29-32-34-38-42-45 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk derefter løst af.

ÆRME:
Ærmet strikkes rundt på strømpepinde/rundpind. Slå 32-32-36-36-40-40 masker op på strømpepinde 4,5 med Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) til arbejdet måler 6 cm. Skift til strømpepinde 5,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 3-5-3-6-4-6 masker ud jævnt fordelt - husk IND-/UDTAGNINGSTIPS = 35-37-39-42-44-46 masker. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 35-37-39-42-44-46 masker ud (dvs der laves omslag efter hver maske) = 70-74-78-84-88-92 masker. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt i glatstrik, omslagen strikkes drejet for at undgå hul. Når arbejdet måler 9 cm tages der 2 masker ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS-3. Tag ind således på hver 5½.-5½.-4½.-4.-3½.-3.cm totalt 8-8-9-10-10-11 gange = 54-58-60-64-68-70 masker. Strik videre til arbejdet måler 50-50-49-47-45-44 cm (kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde). Luk derefter løst af. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 13.01.2022
ÆRME - Størrelse XXL & XXXL:
Ærmet strikkes rundt... slå 32-32-36-36-40-40 masker op på strømpepinde 4,5 med Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes det rib (= 2 ret / 2 vrang) til arbejdet måler 6 cm. Skift til strømpepinde 5,5 og strik 1 omgang ret hvor det tages 3-5-3-6-4-6 masker ud .... = 35-37-39-42-44-46 masker
Opdateret online: 15.03.2024
Garnforbruget er opdateret i str M, L, XXL og XXXL. Opskriften er gennemgået og opdateret. Rettelse V-hals.

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 187-6

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (32)

country flag Laubeova Kristyna wrote:

This sweater is definitely not what’s on picture. V- neck is much higher !

19.11.2023 - 17:12

country flag Karin Almström wrote:

Hej, fick svar att det stämmer med 125 g till Flamenco i Stl S men det är ju ORIMLIGT! skulle alltså 5 garnnystan räcka till en långärmad tröja? Ringde två slumpmässigt utvalda återförsäljare och frågade om åtgång till en långärmad V-ringad tröja i stl S och fick svaret av båda 8-9 nystan. Vad gäller?

10.11.2023 - 11:57

country flag Karin Almström wrote:

Hej, stämmer verkligen den angivna garnåtgången 125 g för flamenco i storlek S?

06.11.2023 - 11:43

DROPS Design answered:

Hej Karin, ja det stemmer :)

09.11.2023 - 15:05

country flag Sophia wrote:

Picture shows nothing like garter stich. Your descriptions are becoming very lousy, I can\'t trust them anymore.

14.01.2023 - 23:30

country flag Irene wrote:

Bij de rechterkant van het voorpand moet ik een afgekante steek midden voor op de linkernaald zetten. Hoe werkt dat? Ik kan er niets over vinden. Bij voorbaat dank voor jullie reactie!

27.06.2022 - 12:08

DROPS Design answered:

Dag Irene,

Het is de bedoeling dat je de afgekante steek (dus de afgekante steek die gelijk naast de eerste steek van de eerste steek op de linker naald zit) op de linker naald zet en deze gelijk samen breit met de eerste steek.

12.07.2022 - 21:25

country flag Gitte Meisner wrote:

Hej Jeg bøvler med ærmet på denne. Kan det passe at der skal slås 38 masker op til ærmer. Det passer jo ikke med rib 2 ret/2 vrang. Kan slet ikke få det til at passe…

08.01.2022 - 13:25

DROPS Design answered:

Hej Gitte, det har du ret i, det skal slåes 40 masker op i de 2 største størrelser og der skal kun tages 4 og 6 masker ud i de 2 størrelser - tak for info :)

13.01.2022 - 12:24

country flag Barbara wrote:

It’s a nice sweater, however, the knitted piece looks completely different than the picture. It’s see through (the pictured sweater looks like it was knit with 2 strands), the neckline is a lot higher and the amount of yarn used is also more (I had to order 2 extra balls of yarn to finish it, which I found very annoying since I always have almost a whole ball left when I follow your patterns). Maybe this pattern should be checked and corrected if I’m not the only one who noticed these.

02.12.2021 - 12:42

country flag Chiki wrote:

Hallo, klopt het dat het patroon met 1 draad gebreid wordt. Op de foto lijkt het dicht gebreid. Bij mij is het met naald 5,5 te doorzichtig ondanks dat ik strak brei. Hoe kan ik het breien dat je er niet doorheen kan kijken. Ik hoor het graag.\r\nGroet, Chiki

12.09.2021 - 01:41

country flag Ida wrote:

Hei. Jeg sliter litt med denne oppskriften, og har noen spørsmål. Har kjøpt angitt garn og strikkepinner i 5,5 lengde 80 cm. Men når jeg legger opp antall masker, går det ikke opp til endene av pinnene. Er det ok å bruke 60 cm? Skal den strikkes i enkelt eller dobbelt garn?

06.08.2021 - 19:09

DROPS Design answered:

Hei Ida, Ja, du kan bruke 60 cm pinner. Hele plagget er strikket med enkelt garn. God fornøyelse!

09.08.2021 - 09:58

country flag Signe wrote:

Jeg har strikket som angivet og strikkefastheden passer, men følger man opskriften bliver udskæringen slet ikke så dyb som på billedet. Jeg starter udtagningen ved 40 cm, hvilket giver en udskæring der stopper 12 cm nedenfor skuldersømmen, svarende til starten af armhulen. Halsudskæringen er kun lige stor nok til at man kan få hovedet igennem. Jeg pillede op og startede udtagning til V-hals lige efter delingen til for- og bagstykke og så blev den noget dybere og ligner billedet.

30.04.2020 - 10:46