DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 264.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Greek Melody

Strikket jakke med striber, hulmønster og sjalskrave. Størrelse S - XXXL. Arbejdet kan strikkes i 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd DROPS Melody.

DROPS 186-39
DROPS Design: Model ml-023
Garngruppe C + C eller D
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
125-150-150-175-200-200 g farve 02, lys grå
100-100-125-125-125-150 g farve 15, lys søgrøn
75-75-100-100-100-125 g farve 01, natur

OBS: Hvis tøjet strikkes ensfarvet vil der gå 300-300-350-375-400-450 g Brushed Alpaca Silk.
Eller brug:
DROPS MELODY fra Garnstudio (tilhører garngruppe D)
150-150-150-200-200-200 g farve 03, perlegrå
100-100-150-150-150-150 g farve 09, lys søgrøn
100-100-100-100-100-150 g farve 01, natur

OBS: Hvis tøjet strikkes ensfarvet vil der gå 300-300-350-400-400-450 g Melody.

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe D)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 og 80 cm) nr 8 – eller de pinde du skal bruge for at få 12 masker og 14 pinde glatstrik med 2 tråde Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd Melody på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 7 til retstrik – eller de pinde du skal bruge for at få 13 masker og 15 pinde glatstrik med 2 tråde Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd Melody på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

TILBEHØR: 2 træperler (10 mm) – til bindebånd.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 264.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER (gælder forkanten):
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Gentag A.1 og A.2 i højden (= 12 pinde).

STRIBER-1 (gælder ryg- og forstykke):
1.STRIBE: Strik 26-27-28-29-30-31 cm med 2 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd perlegrå Melody.
2.STRIBE: Strik 26-27-28-29-30-31 cm med 2 tråde lys søgrøn Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd lys søgrøn Melody.
Fortsæt med 2 tråde natur Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd natur Melody til færdig mål.

STRIBER-2 (gælder ærmerne)
1.STRIBE: Strik 3½-3½-3½-3-3-3 cm med 2 tråde lys søgrøn Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd lys søgrøn Melody.
2.STRIBE: Strik 3½-3½-3½-3-3-3 cm med 2 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd perlegrå Melody.
3.STRIBE: Strik 3½-3½-3½-3-3-3 cm med 2 tråde natur Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd natur Melody.
Gentag 1.-3.stribe 2 gange til, derefter gentages 1.stribe 1 gang til. Fortsæt med 2 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd perlegrå Melody til færdig mål.

INDTAGNINGSTIPS:
Start 3 masker før mærketråden: Strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.
----------------------------------------------------------

JAKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes forstykkerne og bagstykket frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, ovenfra og ned.

Slå 140-148-160-174-186-202 masker op (inklusiv 12-12-12-14-14-14 kantmasker i hver side af arbejdet) på rundpind 7 med 2 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd perlegrå Melody - læs STRIBER-1. Strik 6 p retstrik- se forklaring over. Skift til rundpind 8. Fortsæt således - fra retsiden: Strik A.1 over de første 12-12-12-14-14-14 masker (= kantmasker), strik glatstrik til der er 12-12-12-14-14-14 masker tilbage, strik A.2 over de sidste 12-12-12-14-14-14 masker (= kantmasker) - læs MØNSTER.
Sæt 1 mærketråd i hver side, 38-40-43-47-50-54 masker ind fra midt foran (bagstykket = 64-68-74-80-86-94 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 19 cm tages der 2 masker ind ved hver mærketråd (= 4 masker taget ind) - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 17-18-19-20-21-22 cm totalt 3 gange = 128-136-148-162-174-190 masker.
Når arbejdet måler 57-59-61-63-65-67 cm strikkes næste pind således fra retsiden: Strik de første 33-35-38-42-45-49 masker, luk de næste 4 masker af til ærmegab (= 2 masker på hver side af mærketråden), strik de næste 54-58-64-70-76-84 masker, luk de næste 4 masker af til ærmegab, strik 33-35-38-42-45-49 masker. Videre strikkes hver del færdig for sig.

BAGSTYKKE:
= 54-58-64-70-76-84 masker. Fortsæt i glatstrik som før. Når arbejdet måler 75-78-81-84-87-90 cm lukkes de midterste 10-10-10-12-12-12 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 21-23-26-28-31-35 masker. Strik videre til arbejdet måler 77-80-83-86-89-92 cm og luk af. Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
= 33-35-38-42-45-49 masker. Fortsæt med mønster A.1 over kantmaskerne som før og glatstrik over de resterende masker. Når arbejdet måler 77-80-83-86-89-92 cm lukkes de første 21-23-26-28-31-35 masker af fra vrangen til skulder, strik pinden ud = 12-12-12-14-14-14 masker tilbage på pinden til sjalskrave. Strik forkortede pinde i retstrik over disse masker med start fra retsiden således: Strik 1 pind over de første 8-8-8-9-9-9 masker, vend og strik tilbage, strik 1 pind over alle masker, vend og strik tilbage. Fortsæt på denne måde til halskanten måler 6-6-6-7-7-7 cm på det korteste. Luk af.

VENSTRE FORSTYKKE:
Strik som højre forstykke, men modsat. Dvs fortsæt med mønster A.2 over kantmaskerne, luk de første 21-23-26-28-31-35 masker af fra retsiden til skulder og strik forkortede pinde over halskanten med start fra vrangen.

ÆRME:
Arbejdet strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde ovenfra og ned, skift til strømpepinde ved behov.
Slå 48-50-53-55-58-60 masker løst op på lille rundpind 8 med 2 tråde natur Brushed Alpaca Silk eller 1 tråd natur Melody. Strik 1 omgang glatstrik. Fortsæt i glatstrik og STRIBER-2. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Når arbejdet måler 3 cm tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden - husk INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ind). Tag ind således på hver 4.-3½.-3½.-3.-2½.-2½.cm totalt 10-11-11-12-13-13 gange = 28-28-31-31-32-34 masker. Når arbejdet måler 42-41-40-38-37-34 cm (kortere mål i større størrelser pga bredere skuldervidde) skiftes der til strømpepinde 7. Strik 6 omgange retstrik - se forklaring over. Luk af - for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med 1 pindenummer større. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy sjalskraven sammen midt bagpå (sømmen skal vende ind når kraven bukkes mod bagsiden). Sy kraven til halsudskæringen bag i nakken. Sy ærmerne i.

BINDEBÅND:
Jakken har 2 bindebånd.
1 bindebånd = klip 4 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 2 tråde perlegrå Melody på ca 1,5 meter. Sno trådene sammen til de gør modstand, læg snoren dobbelt og lad den tvinde sig sammen. Bind en knude i den ene ende og bind en knude ca 10 cm fra kanten i den anden ende (snoren skal være ca 50 cm færdig, klip den eventuelt til rigtig længde). Træk Bindebåndet gennem en træperle og bind en knude - lav 1 kvast (= klip 16 tråde lys grå Brushed Alpaca Silk eller 8 tråde perlegrå Melody à 16 cm), og bind endnu en knude (med tråden fra bindebåndet) midt på kvasten. Buk kvasten dobbelt og bind en tråd ca 1 ½ cm ned fra træperlen, rundt om kvasten. Klip kvasten til i nederste kant.
Hæft bindebåndet i venstre side på ydersiden af jakken ca 10 cm ned fra ærmegabet (prøv jakken og tilpas placeringen af bindebåndet).
Lav 1 bindebånd til på samme måde og sy det i yderst på forkanten på højre forstykke ca 28-29-30-31-32-33 cm fra skulderen og ned.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav et omslag mellem 2 masker
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = strikkeretning
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 186-39

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (28)

country flag Claudia wrote:

Guten Tag, Bei einer Länge von 19 cm 2 Maschen an jedem Markierungsfaden abnehmen (= 4 Maschen abgenommen) Sollen die Abnahmen im Rückenteilbereich stattfinden??

14.04.2024 - 13:10

DROPS Design answered:

Liebe Claudia, es wird jeweils 4 Maschen abgenommen: 2 an jeder Seite - siehe ABNAHMETIPP, dh 1 Masche beim jeden Vorderteil und 2 Maschen beim Rückenteil. Viel Spaß beim Stricken!

15.04.2024 - 08:37

country flag Lisa Egebo wrote:

Brushed Alpaca Silk er i nøgler à 25 g og løber ca. 140 cm. Melody er i nøgler à 50 g og løber også ca. 140 cm. Men hvorfor skal man så købe lige mange gram af hver garntype?

18.06.2021 - 14:16

country flag Benthe Gundersen wrote:

Hei igjen :) Takk for superraskt svar :)\r\nNår jeg begynner med mønster A2 så står det at jeg skal ha 1 kast på kroken, og 2 sammen. Hvis jeg sløyfer kastet så blir det rett...da blie det 5 hull..:D

02.06.2021 - 13:04

country flag Benthe Gundersen wrote:

Hei :) Når jeg strikker hullene i stolpene...mønster .A1 og A2 så får jeg 5 hull i A1 og 6 hull i A2 stolpen..stemmer dette?? Skal det ikke være like mange hull på hver side?

01.06.2021 - 23:47

DROPS Design answered:

Hej Benthe, jo der skal være lige mange huller i stolperne - kan du have 1 omslag for meget i den ene ? :)

02.06.2021 - 12:25

country flag Tove Hansen wrote:

Trenger hjelp for å sy sammen,skjønner ikke helt hvordan stolpene skal festes, finnes et film......?

09.10.2020 - 13:33

DROPS Design answered:

Hei Tove. Vi har dessverre ingen film på akkurat dette. Men når du er ferdig med forstykkene, syr du de to avfellingskantene sammen, bak i nakken. Se evnt hjelpevideo på : Hvordan montere med usynlig maskesting. Evnt se: Instruksjnsvideoer - Montering - Sy sammen, kanskje noen video der kan hjelpe deg. Deretter sys kragen til halsrigningen bak i nakken med små sting. God Fornøyelse!

12.10.2020 - 13:34

country flag Tove Hansen wrote:

Har ikke strikket mye, men her står det at en skal strikke med to tråder, vil det si dobbel tråd, to nøster samtidig..., tror kanskje jeg har gjort feil, striker bare med et nøste av gangen🤔

10.09.2020 - 16:04

DROPS Design answered:

Hej Tove. Om du stickar med garnet Brushed Alpaca Silk så ska du sticka med två trådar (=dubbel tråd) men stickar du med garnet Melody ska du kun sticka med 1 tråd. Mvh DROPS Design

11.09.2020 - 07:12

country flag Michelle wrote:

Continuer ainsi jusqu'à ce que le col mesure 6-6-6-7-7-7 cm au plus étroit bonjour, que voulez vous dire au plus étroit?? et à partir du début des rang raccourci ou à partir du rabat des épaules? sur les 9 m du rang raccourci ou sur les 5 m qui restent? merci

22.04.2020 - 07:48

DROPS Design answered:

Bonjour Michelle, mesurez votre col du côté mailles rabattues pour l'épaule (en fin de rang, vu sur l'endroit), du côté où vous avez tricoté moins de rangs, l'autre côté (côté extérieur du col, début de rang sur l'endroit) doit mesurer approximativement le double. Bon tricot!

22.04.2020 - 08:37

country flag Michelle wrote:

Bonsoir.. juste pour être sur de moi. Ici : Monter 140-148-160-174-186-202 mailles (y compris 12-12-12-14-14-14 mailles de bordure devant de chaque côté de l'ouvrage) avec l'aiguille circulaire 7 les maillles des bordures sont elles prise en compte dans le comptage des mailles a monter ou faut il les ajouter? merci

31.03.2020 - 23:30

DROPS Design answered:

Bonjour Michelle, les bordures des devants sont comprises dans le nombre de mailles à monter dès le début, vous n'avez pas à les monter en plus. Bon tricot!

01.04.2020 - 08:23

country flag Margot wrote:

Jeg vil strikke denne model i Helpatent hvor meget garn skal jeg så bruge mere? I L Vh Margot

02.03.2020 - 14:10

DROPS Design answered:

Hej Margot, du kan prøve at sammenligne målene med denne og se hvor meget garn der skal bruges. Searching for Spring Jacket Prøv også gerne vores garnomregner :)

03.03.2020 - 15:15

country flag CHRISTINE BAKER wrote:

I'm knitting this sweater again in a smaller size. However, just want to confirm the cast on 140 stitches - do I have to add 12 on each side - making it 164 stitches?

04.01.2020 - 03:06

DROPS Design answered:

Dear Christine, for the smallest size you should cast on 140 stitches that INCLUDES the 12 stitches for the band on both sides, so you do not have to add them. Happy Knitting!

04.01.2020 - 10:23