DROPS / 185 / 3

Lofoten by DROPS Design

Bluse med rundt bærestykke og flerfarvet norsk mønster til herre, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Lima.

DROPS Design: Model li-091
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
700-800-850-900-1000-1100 g farve 4305, mørk blå
150-150-150-200-200-200 g farve 0100, natur

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 80 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 80 cm) nr 3 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 23 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (3)

65% Uld, 35% Alpaca
fra 13.95 kr /50g
DROPS Lima uni colour DROPS Lima uni colour 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Lima mix DROPS Lima mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 330kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

IND-/UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 104 masker) og deler med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 12) = 8,6.
I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 7. og 8.maske og hver 8. og 9.maske ret sammen når der tages ind.
Hvis der skal tages ud laves der et omslag efter skiftevis ca hver 8. og 9.maske, på næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

STRIKKETIPS:
For at undgå at strikkefastheden bliver strammere når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis det strammer lidt.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.4, A.5 og A.6). Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder siderne på ryg- og forstykke og midt under ærmet):
Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind ovenfra og ned.
Der kan strikkes en forhøjning bag i nakken for at få en bedre pasform, så bærestykket bliver lidt højere i nakken. Denne forhøjning kan undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – se forklaring på forhøjning længere nede i opskriften. Efter bærestykket strikkes ryg- og forstykke rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde ovenfra og ned.

HALSKANT:
Slå 104-108-112-120-124-132 masker op på rundpind 3 med mørk blå. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang). Når ribben måler 2-2-2-3-3-3 cm strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 12-12-12-12-12-12 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 92-96-100-108-112-120 masker.
Nu kan der strikkes en forhøjning bag i nakken eller så kan man gå direkte videre med at strikke bærestykket hvis der ikke ønskes forhøjning.

FORHØJNING:
Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt bagpå. Start fra retsiden med mørk blå og strik ret til der er strikket 11-11-12-13-13-14 masker forbi mærket, vend, stram tråden og strik 22-22-24-26-26-28 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 33-33-36-39-39-42 masker ret, vend, stram tråden og strik 44-44-48-52-52-56 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 55-55-60-65-65-70 masker ret, vend, stram tråden og strik 66-66-72-78-78-84 masker vrang. Vend, stram tråden og strik ret til midt bagpå. Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Strik 1 omgang ret. Nu strikkes A.1 rundt (= 23-24-25-27-28-30 rapporter à 4 masker). Fortsæt mønsteret og tag ud som vist i diagrammet. LÆS STRIKKETIPS. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.1 er strikket færdig er der 161-168-175-189-196-210 masker på pinden.
Videre strikkes A.2 – SAMTIDIG på første omgang tages der 31-36-47-51-56-60 masker ud jævnt fordelt (markeret med pil-1 i A.2) = 192-204-222-240-252-270 masker på pinden. Fortsæt mønsteret. På omgangen markeret med pil-2 i A.2 tages der 28-36-38-40-48-50 masker ud jævnt fordelt = 220-240-260-280-300-320 masker.
Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 rundt (= 11-12-13-14-15-16 rapporter à 20 masker). Fortsæt mønsteret og tag ud som vist i diagrammet. Efter sidste udtagning i A.3 er der 275-300-325-350-375-400 masker på pinden. På omgangen markeret med pil-3 i A.3 tages der 1-8-11-10-9-8 masker ud jævnt fordelt = 276-308-336-360-384-408 masker.
Når A.3 er strikket færdig strikkes A.4 rundt (vælg diagram for din størrelse = 69-77-84-90-96-102 rapporter à 4 masker). På omgangen markeret med pil-4 i A.4 tages der 22-20-26-26-24-34 masker ud jævnt fordelt = 298-328-362-386-408-442 masker. Når A.4 er strikket færdig måler arbejdet ca 25-25-26-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran.
Næste omgang strikkes således med mørk blå: 45-50-53-59-63-69 masker ret (= ½ bagstykke), sæt de næste 58-64-74-74-78-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 masker op (= i siden under ærmet), strik 91-100-107-119-126-139 masker ret (= forstykke), sæt de næste 58-64-74-74-78-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 46-50-54-60-63-70 masker ret (= ½ bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG- OG FORSTYKKE:
= 198-216-234-258-276-306 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet i hver side og start omgangen ved en af mærketrådene.
STØRRELSE S, M, L, XL og XXL:
Strik A.5 rundt (vælg diagram for din størrelse) (= 33-36-39-43-46-51 rapporter à 6 masker). På omgangen markeret med pil-5 i A.5 justeres maskeantallet så der bliver = 200-216-232-256-280 masker på omgangen (gælder S, L, XL og XXL – sørg for at der tages lige mange masker ud/ind på for- og bagstykket) (= 100-108-116-128-140 masker på for- og bagstykket).
Når A.5 er strikket færdig strikkes A.6 rundt (= 25-27-29-32-35 rapporter à 8 masker). Fortsæt mønsteret til A.6 er strikket færdig. Fortsæt som forklaret under ALLE STØRRELSER.
STØRRELSE XXXL = 306 masker. Strik A.6 rundt SAMTIDIG på første omgang tages der 2 masker ind jævnt fordelt = 304 masker (= 38 rapporter à 8 masker – OBS: i denne størrelse strikkes ikke A.5 fordi rapporten er strikket i A.4). Fortsæt mønsteret til A.6 er strikket færdig.

ALLE STØRRELSER:
= 200-216-232-256-280-304 masker på pinden og arbejdet måler ca 8-8-6-6-4-3 cm fra delingen ved ærmegabene. Fortsæt i glatstrik med mørk blå.
SAMTIDIG på første omgang efter A.6 tages der 1 maske ind på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 6.-11.-12.-8.-9.-14.cm totalt 4-3-3-4-4-3 gange i hver side = 184-204-220-240-264-292 masker.
Når arbejdet måler 29-31-32-33-33-33 cm fra delingen tages der 36-40-44-48-52-56 masker ud jævnt fordelt = 220-244-264-288-316-348 masker. Skift til rundpind 3. Strik rib (= 2 ret/ 2 vrang) i 8 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang - men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Hele blusen måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 58-64-74-74-78-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4 og strik i tillæg 1 maske op i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 66-72-84-84-90-96 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker og start omgangen ved mærketråden (= midt under ærmet).
STØRRELSE S, M, L, XL og XXL:
Strik A.5 rundt (= 11-12-14-14-15 rapporter à 6 masker). På sidste omgang i A.5 tages der 2-0-4-4-2 masker ind jævnt fordelt = 64-72-80-80-88 masker. Når A.5 er strikket færdig strikkes A.6 rundt.
STØRRELSE XXXL: Strik A.6 rundt (= 12 rapporter à 8 masker – OBS: I denne størrelse strikkes ikke A.5 fordi rapporten er strikket i A.4).

ALLE STØRRELSER:
Når A.6 er strikket færdig strikkes der videre i glatstrik med mørk blå.
SAMTIDIG på næste omgang tages der 2 masker ind midt under ærmet. Tag ind således på ca hver 10.-7.-6.-6.-5.-4 omgang totalt 9-12-15-15-17-20 gange = 46-48-50-50-54-56 masker.
Strik videre til ærmet måler 38-38-39-38-36-35 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 10-8-10-10-10-12 masker ud jævnt fordelt = 56-56-60-60-64-68 masker. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 46-46-47-46-44-43 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= mørk blå
= natur
= lav et omslag mellem 2 masker med bundfarven (mørk blå) i mønsterstriben, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul
= udtagningsomgang - se forklaring i opskriften!



Kommentarer (3)

Judi 19.07.2018 - 18:49:

I usually wear a female sweater size large. What size would I knit this sweater for me??

DROPS Design 20.07.2018 kl. 08:01:

Hi Judy, The diagram right at the bottom of the pattern gives you the measurements for each size. Happy knitting!

Wally 28.03.2018 - 17:14:

Bei mir sind auch 7 Knäuel Blau übrig, bei Größe L. (Bei 850 gr. Blau)

Annette Tünker 08.02.2018 - 15:03:

Ich habe dieses Model in Gr. M genau nach Anleitung gestrickt. Alles passte genau und der Pullover ist sehr schön. Aber ich habe 7 (!) Knäuel dunkelblau übrig. Kann es sein, dass die Mengenangabe nicht stimmt?

Kommentere opskrift DROPS 185-3

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.