DROPS / 182 / 8

Raspberry Truffle by DROPS Design

Sættet består af: Hue og hals med struktur, strikket ovenfra og ned. Størrelse S – L. Sættet er strikket i DROPS Puna

DROPS Design: Model pu-023
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Til hele sættet går der ca 200 g i begge størrelser i DROPS Puna.
-----------------------------------------------------------

HUE:
Størrelse: S/M - M/L
Passer til hovedmål: ca 54/56 - 56/58 cm
Materialer:
DROPS PUNA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100 g i begge størrelser i farve 10, gammelrosa

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPIND (40 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPIND (40 cm) nr 3,5 til rib - eller den pind du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
-----------------------------------------------------------

HALS:
Størrelser: S/M - M/L
Mål: Omkreds øverst: 57-61 cm. Omkreds nederst: ca 84-91 cm. Højde: 24-26 cm.
Materialer:
DROPS PUNA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
150 g i begge størrelser i farve 10, gammelrosa

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS RUNDPIND (60 cm) nr 4 – eller den pind du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPIND (60 cm) nr 3,5 til rib - eller den pind du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

(Gå videre til opskrift...)

Garntype
Deals fra
DROPS PUNA NATURAL (50g)
DROPS Alpaca Party! / 30% OFF!
27.00 DKK
19.00 DKK
18.95 DKK
DROPS PUNA NATURAL MIX (50g)
DROPS Alpaca Party! / 30% OFF!
27.00 DKK
19.00 DKK
18.95 DKK
DROPS PUNA UNI COLOUR (50g)
DROPS Alpaca Party! / 30% OFF!
31.00 DKK
22.00 DKK
21.75 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Tak for at du vælger DROPS Design!

Vi gør alt hvad vi kan, for at det skal være let at følge vores opskrifter.

Af den grund har alle modeller specifikke instruktions-videoer som hjælp. Du finder dem under hver opskrift nederst på siden.

Vi har også maske-for-maske instruktioner, som kan hjælpe dig at forstå nogle af de teknikker, vi bruger i vores opskrifter. Dem finder du her!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Hue: Se diagram A.1 til A.3.
Hals: Se diagram A.1 og A.2.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 48 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 42) = 1,1. I dette eksempel tages der ud efter ca hver maske ved at lave et omslag. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 120 masker), og deler maskeantallet med antal indtagninger (f.eks 18) = 6,6. I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 5.og 6.maske og hver 6.og 7.maske ret sammen.
----------------------------------------------------------

HUE:
Huen strikkes rundt, ovenfra og ned på strømpepinde/lille rundpind.

BEGGE STØRRELSER:
Slå 12 masker op på strømpepinde 4 med Puna. OBS: Lad en trådende være ca 30 cm til at trække toppen af huen sammen med til sidst!
1.OMGANG: Strik ret
2.OMGANG: * 1 ret, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt = 24 masker.
3.OMGANG: * 1 ret, strik omslaget drejet vrang, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt = 36 masker.
4.OMGANG: * 1 ret, 1 vrang, strik omslaget drejet vrang, slå om *, strik fra *-* = 48 masker.
5.OMGANG: * 1 ret, 2 vrang, strik omslaget drejet vrang *, strik fra *-*.
6.OMGANG: * 1 ret, 3 vrang *, strik fra *-*.
7.-8.OMGANG: Strik ret over ret og vrang over vrang.
Strik 4 omgange retstrik – se forklaring over. Strik 1 omgang ret hvor der tages 42 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 90 masker (på næste omgang strikkes omslagen drejet vrang). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Nu strikkes A.1 (= 15 rapporter á 6 masker). Når hele A.1 er strikket færdig i højden er der 120 masker på omgangen i begge str.

Strik 4 omgange retstrik hvor der tages 18-14 masker ind jævnt fordelt på første omgang – læs INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 102-106 masker. Strik 3 omgange ret. Nu strikkes A.2a (= 51-53 rapporter á 2 masker) 3-4 gange i højden. Derefter strikkes A.2b over hver rapport A.2a 1-1 gang i højden. Strik 4 omgange retstrik. Strik 1 omgang ret hvor der tages 24-26 masker ud jævnt fordelt = 126-132 masker. Strik A.3 (= 21-22 rapporter á 6 masker) omgangen rundt. Når A.3 er strikket færdig i højden, strikkes der 4 omgange retstrik hvor der tages 12-12 masker ind jævnt fordelt på første omgang = 114-120 masker. Strik 1 omgang ret. Skift til rundpind 3,5. Derefter strikkes der Rib (1 ret/2 vrang). Når der er strikket 12 omgange rib lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden. Huen måler ca 27-28 cm. Træk toppen af huen sammen ved at trække tråden op og ned i hver maske, stram og hæft tråden.

----------------------------------------------------------

HALS:
Halsen strikkes rundt, ovenfra og ned.
Slå 153-162 masker op på rundpind 3,5 med Puna. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Vend arbejdet og fortsæt rundt fra retsiden således: Strik rib (1 ret/ 2 vrang). Når der er strikket 6 omgange med rib skiftes der til rundpind 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages 33-34 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 120-128 masker. Strik 4 omgange retstrik - se forklaring over. Strik 3 omgange ret. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Nu strikkes A.2a (= 60-64 rapporter á 2 masker) totalt 9-11 gange i højden. Derefter strikkes A.2b over hver rapport A.2a. Strik 4 omgange retstrik, SAMTIDIG på 3.omgang tages der 24-28 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 144-156 masker. Nu strikkes mønster A.1 (= 24-26 rapporter á 6 masker). Når hele diagram A.1 er strikket færdig i højden er der 192-208 masker på omgangen. Strik 4 omgange retstrik. Strik 1 omgang ret og tag 0-1 maske ind = 192-207 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (1 ret, 2 vrang). Når der er strikket 4 omgange rib tages alle 2 vrang ud til 3 vrang = 256-276 masker. Når der er strikket totalt 6 omgange med rib lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden. Halsen måler ca 24-26 cm i højden.

Diagram

= ret
= vrang
= stik pinden ind mellem 4.og 5.maske, træk tråden igennem (= 1 ny maske), strik 1 ret, 2 vrang, 1 ret
= strik den nye maske fra forrige omgang og næste maske (= 2 masker) ret sammen (= 1 maske taget ind)
= slå om mellem 2 masker. På næste omgang strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul.
= i starten af denne omgang (= 7.omgang) strikkes der først 1 maske ret (den er ikke tegnet ind i diagrammet), derefter gentages de 6 masker i diagrammet omgangen rundt. Strik næste omgang (= 8.omgang) således: Spring over den første retmaske i diagrammet og strik de resterende 6 masker, derefter gentages alle 7 masker omgangen rundt (dvs den sidste maske som strikkes på omgangen er en vrangmaske). Fortsæt de resterende omgange som vist i diagrammet).

Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS 182-8.