DROPS / 184 / 7

Polar Days by DROPS Design

Strikket bluse med snoninger og raglan. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Karisma

Tags: bluser, raglan, snoning,

DROPS Design: Model u-820
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
600-650-750-800-900-1000 g farve 01, naturhvid

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 eller 80 cm) nr 4,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 20 masker og 26 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 og 80 cm) nr 3,5 til rib - eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (9)
Hjælp os med at sætte en ny DROPS kollektion sammen! Vælg dine favoritdesigns her!

100% Uld
fra 13.95 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 264kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6 (diagrammerne A.2 og A.6 gælder størrelse XL, XXL og XXXL). Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS (gælder under ærmerne):
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker i mønster A.1 som før (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret/vrang og videre strikkes de nye masker ind i mønsteret A.1.

RAGLAN:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden. Strik 2 masker vrang sammen, 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), 2 masker vrang sammen. Gentag indtagningen ved hver af de resterende mærketråde (= 8 masker taget ind på omgangen).

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man maskeantallet som skal tages ind/ud over (f.eks 26 masker) og deler maskerne med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 4,3. I dette eksempel strikkes ca hver 3. og 4.maske ret sammen.
Hvis der skal tages masker ud laves der (i dette eksempel) omslag efter ca hver 4.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind nedenfra og op. Der strikkes snoninger på forstykket og perlestrik i siderne, på bagstykket og på ærmerne. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde. OBS: størrelse XL, XXL og XXXL har en lille snoning (= A.2/A.6) mere mod hver side end hvad modellen på billedet viser.

RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 218-234-254-276-304-328 masker op på rundpind 3,5 med Karisma. Strik 1 omgang ret. Sæt 1 mærketråd i starten af omgangen (= siden). Nu strikkes der rib i de forskellige størrelser således:
STØRRELSE S, M OG L:
Strik (2 ret, 2 vrang) over de første 24-28-32 masker, 2 ret, A.3a (= 10 masker), A.4a (= 3 masker), A.5a (= 26 masker), A.4a, A.3a, strik (2 ret, 2 vrang) over de resterende 140-152-168 masker.
STØRRELSE XL, XXL OG XXXL:
Strik (2 ret/ 2 vrang) over de første 32-40-44 masker, 2 ret, strik A.2a (= 5 masker), A.3a (= 10 masker), A.4a (= 3 masker), A.5a (= 26 masker), A.4a, A.3a, A.6a (= 5 masker), strik (2 ret/ 2 vrang) over de resterende 180-200-220 masker.
Fortsæt rundt således og gentag de 3 første omgange i diagrammerne til ribben måler 5 cm. Næste omgang strikkes således: Strik ret over de første 26-30-34-34-42-46 masker og tag samtidig 6-6-6-8-8-8 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS, strik sidste pind i diagrammerne over de næste 52-52-52-62-62-62 masker, strik ret over de næste 26-30-34-34-42-46 masker og tag samtidig 6-6-6-8-8-8 masker ind jævnt fordelt, strik ret over de resterende masker på omgangen og tag samtidig 26-26-30-32-32-36 masker ind jævnt fordelt = 198-214-230-248-276-296 masker.

Skift til rundpind 4,5. Nu strikkes der mønster i de forskellige størrelser således:
STØRRELSE S, M OG L:
(mærket i siden sidder her = starten på omgangen), strik A.1 (= 2 masker) over de første 20-24-28 masker, A.3b (= 14 masker), A.4b (= 4 masker), A.5b (= 34 masker), A.4b, A.3b, A.1 over de næste 20-24-28 masker, sæt en mærketråd her (= den anden side), strik A.1 over de næste 88-96-104 masker.
STØRRELSE XL, XXL og XXXL:
(mærket i siden sidder her = starten på omgangen), strik A.1 (= 2 masker) over de første 26-34-38 masker, A.2b (= 6 masker), A.3b (= 14 masker), A.4b (= 4 masker), A.5b (= 34 masker), A.4b, A.3b, A.6b (= 6 masker), A.1 over de næste 26-34-38 masker, sæt en mærketråd her (= den anden side), strik A.1 over de næste 114-126-138 masker.
Fortsæt mønsteret rundt således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Når arbejdet måler 34-34-35-35-35-35 cm strikkes der en omgang hvor der lukkes 10-10-12-12-14-16 masker af under hvert ærme til ærmegab (= 5-5-6-6-7-8 masker på hver side af mærketråden i hver side = 178-194-206-224-248-264 masker på omgangen). Klip tråden. Læg arbejdet til side og strik ærmerne.

ÆRMERNE:
Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.
Slå 56-60-60-64-64-68 masker op på strømpepinde 3,5 med Karisma. Strik rib (2 ret/ 2 vrang) i 5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 14-16-14-16-14-16 masker ind jævnt fordelt = 42-44-46-48-50-52 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Sæt en mærketråd i starten af omgangen. Strik mønster A.1 rundt. Når ærmet måler 14-11-11-8-6-5 cm tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden midt under ærmet (= 2 masker taget ud) – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 6.-5.-4.-4.-4.-4.omgang totalt 12-15-18-19-20-21 gange = 66-74-82-86-90-94 masker. Når ærmet måler 43-42-41-40-39-39 cm (OBS: Kortere mål i større størrelser pga længere bærestykke) lukkes de midterste 10-10-12-12-14-16 masker af under ærmet (dvs 5-5-6-6-7-8 masker på hver side af mærketråden) = 56-64-70-74-76-78 masker.
Læg arbejdet til side og strik 1 ærme til.

BÆRESTYKKE:
Sæt ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke hvor der er lukket masker af til ærmegab = 290-322-346-372-400-420 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.
Start i overgangen efter ærmet og før rygstykke og strik mønster som før således: Strik 2-2-2-1-2-6 masker, sæt en mærketråd her (OBS: dette er videre starten på omgangen), strik 74-82-88-100-108-110 masker (= bagstykket), sæt en mærketråd her, strik 64-72-78-82-88-94 masker (= ærme), sæt en mærketråd her, strik 88-96-102-108-116-122 masker (= forstykket), sæt en mærketråd her, strik 64-72-78-82-88-94 masker (= ærme). Fortsæt mønsteret som før og strik 1 maske ret på hver side af de 4 mærketråde i arbejdet. På næste omgang starter indtagningen til RAGLAN – se forklaring over. Tag ind således på hver 4.omgang 3-2-0-0-0-0 gange og på hver 2.omgang 19-24-29-31-34-37 gange = 114-114-114-124-128-124 masker. Efterhånden som der tages ind til raglan og det ikke er nok masker tilbage til at strikke snoningerne på forstykket, strikkes der ret over ret og vrang over vrang. Når alle indtagningerne er færdige måler arbejdet ca 20-22-23-25-27-29 cm. Strik ret frem til første mærketråd på forstykket, strik videre frem til næste mærketråd og tag samtidig 14-14-14-8-8-4 masker ind jævnt fordelt, strik de resterende maskerne på omgangen ret = 100-100-100-116-120-120 masker

HALSKANT:
Skift til rundpind 3,5. Strik 1 omgang vrang. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-12-8-8-8 masker ud jævnt fordelt – Husk UDTAGNINGSTIPS = 108-108-112-124-128-128 masker. Strik 1 omgang vrang, og 1 omgang ret. Strik rib (2 ret/ 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Klip og hæft tråden.

MONTERING:
Sy åbningerne sammen under ærmerne.

Diagram

= ret
= vrang
= sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 1 vrang, strik 3 ret fra snoningspinden
= sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik 1 vrang fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
= strik 2 ret i samme maske (dvs strik 1 maske i bagerste led og 1 maske i forreste led)
= strik 2 vrang i samme maske (dvs strik 1 maske i bagerste led og 1 maske i forreste led)



Kommentarer (9)

Skriv din kommentar her!

Karin 28.04.2018 - 14:27:

Er det riktig at det skal være flere masker på forstykket enn på ryggen ? Og hvorfor ?

DROPS Design 07.05.2018 kl. 15:22:

Hej Karin, Det stemmer da der skal være snoninger på forstykket og ikke på bagstykket. Snoningerne trækker maskerne sammen i bredden og man behøver derfor flere masker. God fornøjelse!

Ulla Persson 03.03.2018 - 11:34:

Hej igen! Nu har jag hittat felet. På storlek XL ska man minska med 12 maskor inte 32 som det står i mönstret. Nu stickar jag glad vidare med detta härliga garn! Vänligen Ulla

Ulla Persson 25.02.2018 - 20:46:

Hej! När jag ska minska på sista varvet på resåren får jag det inte att stämma. Jag stickar i storlek XL. Har lagt upp 276 maskor. Ska ha kvar 248 maskor innan jag övergår till stickor 4,5. Skillnaden mellan 276 och 248 är är 28 maskor. Jag minskar först 8, sen 8 till. hur ska jag då kunna minska ytterligare 32? Vänligen Ulla

DROPS Design 26.02.2018 kl. 14:34:

Hejsan, du ska minska ytterligare 32 m över de sista m på varvet. Det står så här i mönstret: Sticka rätmaskor över de första 26-30-34-34-42-46 maskorna och minska samtidigt 6-6-6-8-8-8 maskor jämnt fördelat – läs MINSKNINGSTIPS, sticka sista varvet i diagrammen över de nästa 52-52-52-62-62-62 maskorna, sticka rätmaskor över de nästa 26-30-34-34-42-46 maskorna och minska samtidigt 6-6-6-8-8-8 maskor jämnt fördelat, sticka rätmaskor över de resterande maskorna på varvet och minska samtidigt 26-26-30-32-32-36 maskor jämnt fördelat = 198-214-230-248-276-296 maskor.

Sara Enbom 04.01.2018 - 15:05:

Hej! I mönstret står att man ska minska med 12 maskor, 6 på var sida mitten. För att göra ärmhålen på fram och bakstycke. Stämmer det att det ska vara minskning? På filmen ser det ut dom om det är avmaskningar gjorda både på ärm och fram-bakstycke. Tycker avmaskning ser mindre ”ihopdraget” ut.. Tack för hjälpen! Mvh Sara

DROPS Design 05.01.2018 kl. 14:09:

Hej, jo dessa maskor ska maskas av, inte minskas som det står i beskrivningen.

Anne Oldfield 28.11.2017 - 16:20:

How do I know how much yarn is required. I cannot see it but this is the first pattern of yours I have looked at seriously.

DROPS Design 29.11.2017 kl. 08:17:

Dear Mrs Oldfield, you will find total weight of yarn required in each size under tab "Materials", ie 600 g Karisma in size S / 50 g a ball Karisma = 12 balls Karisma are required in size S. Happy knitting!

Philippe Molle 23.10.2017 - 10:02:

Bonjour Je pense qu'il y a une erreur dans l'explication du point ci-dessous. Pour moi la maille à reprendre est à tricoter à l'envers et non pas à l'endroit.Déjà deux erreurs dans les explications (voir commentaire précédent ) !!!! Cordialement Philippe = placer 1 maille sur l'aiguille auxiliaire derrière l'ouvrage, tricoter 3 mailles endroit, reprendre la maille en attente et la tricoter à l'endroit

DROPS Design 23.10.2017 kl. 12:11:

Bonjour Philippe, vous avez raison, la correction du 5ème symbole a été faite, merci pour votre aide. Bon tricot!

Molle Philippe 19.10.2017 - 14:23:

Bonjour La troisième ligne du chapitre Diagramme ne correspond à aucun point du tricot. N'y a t il pas une erreur? Merci de vérifier. Cordialement Philippe

DROPS Design 19.10.2017 kl. 16:56:

Bonjour Philippe, il semble que vous avez raison, le diagramme et la légende vont être vérifiés, merci pour votre retour.

Anna De Angelis 11.10.2017 - 12:12:

Perché tutti i Vostri modelli sono lavorati con ferri circolari? Io non riesco a realizzarli;come posso fare per lavorarli con i due ferri? Mi piacerebbe tanto!!!! Grazie e Buone Feste Anna De Angelis

DROPS Design 11.10.2017 kl. 12:29:

Buongiorno Anna. I ferri circolari sono molti diffusi soprattutto nel nord Europa. Generalmente i modelli lavorati in ferri di andata e ritorno possono essere lavorati sui ferri dritti senza modificare le spiegazioni. Al seguente link trova indicazioni su come adattare un modello lavorato in tondo alla lavorazione con ferri dritti. Il suo rivenditore Drops di fiducia è a sua disposizione per ulteriore aiuto. Buon lavoro!

Trudy 08.09.2017 - 13:41:

Weet iemand de steken vehouding voor deze trui ,wil hem breien op 2 naalden, Groet .

DROPS Design 13.09.2017 kl. 13:41:

Hallo Trudy, De stekenverhouding is 20 steken en 26 naalden tricotsteek is 10 cm breed en 10 cm hoog. Je hebt ongeveer naald 4,5 nodig. Pas de naald evt. aan voor de juiste stekenverhouding. Voor tips om een patroon aan te passen van rondbreinaalden naar rechte naalden vind je in deze link meer inormatie.

Kommentere opskrift DROPS 184-7

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.