DROPS / 184 / 4

Fleur de Lavande by DROPS Design

Bluse med rundt bærestykke, rib og A-facon, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Brushed Alpaca Silk.

DROPS Design: Model as-080
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-175-175-200-225 g farve 13, jeansblå

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 60 eller 80 cm) nr 5,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 16 masker og 20 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 80 cm) nr 4,5 - til kanter i retstrik.
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (0)
Hjælp os med at sætte en ny DROPS kollektion sammen! Vælg dine favoritdesigns her!

77% Alpaca, 23% Silke
fra 14.95 kr /25g
DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour 14.95 kr /25g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 144kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

STRIKKETIPS:
For at undgå at ribben trækker sig sammen strikkes der 1 omgang ret over alle masker på hver 8.omgang på hele bærestykket.

UDTAGNINGSTIPS-1:
Tag 1 maske ud i hvert vrangparti ved at slå om før hver retmaske omgangen rundt. På næste omgang strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul (omslagen strikkes drejet ret hvis der strikkes en omgang ret – læs STRIKKETIPS).
Næste gang der tages ud i hvert vrangparti laves der omslag efter hver retmaske, omslagen strikkes drejet vrang på næste omgang (drejet ret hvis der strikkes en omgang ret).
Fortsæt udtagningen således skiftevis før og efter retmaskerne.

UDTAGNINGSTIPS-2:
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 207 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 5) = 41,4.
I dette eksempel tages der ud efter skiftevis ca hver 41. og 42.maske. Tag 1 maske ud ved at slå om pinden, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-3 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Start 1 maske før mærketråden, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse to masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen ret så der bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse to masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

HALSKANT:
Slå 69-69-75-75-78-84 masker op på lille rundpind 4,5 med 2 tråde Brushed Alpaca Silk. Strik 1 omgang ret. Fjern den ene tråd og strik videre med kun 1 tråd Brushed Alpaca Silk. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 5 cm.

BÆRESTYKKE:
Skift til lille rundpind 5,5. Fortsæt ribben - læs STRIKKETIPS!
Når arbejdet måler 6 cm tages der 1 maske ud i hvert vrang-parti – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Gentag udtagningen når arbejdet måler:
S: 8, 10, 13, 16 og 19 cm = 207 masker.
M: 8, 10, 12, 15, 18 og 21 cm = 230 masker.
L: 8, 10, 13, 16, 19 og 23 cm = 250 masker.
XL: 8, 10, 12, 15, 18, 21 og 25 cm = 275 masker.
XXL: 8, 10, 13, 16, 19, 23 og 27 cm = 286 masker.
XXXL: 8, 10, 13, 16, 19, 23 og 28 cm = 308 masker.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt ribben med 1 ret og 8-9-9-10-10-10 vrang til arbejdet måler 23-25-27-29-31-33 cm fra opslåningskanten. Strik 1 omgang ret hvor der tages 5-6-6-5-10-4 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 212-236-256-280-296-312 masker.
Næste omgang strikkes således: Sæt de første 42-48-52-56-58-58 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 64-70-76-84-90-98 masker ret (= forstykke), sæt de næste 42-48-52-56-58-58 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op (= i siden under ærmet) og strik de resterende 64-70-76-84-90-98 masker ret (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 140-152-168-184-200-220 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side, dvs midt i de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet i hver side. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 1 cm fra delingen tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-3 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 6.omgang til arbejdet måler 30 cm fra delingen (hvis strikkefastheden stemmer i højden modsvarer det 10 udtagnings-omgange i hver side) = ca 180-192-208-224-240-260 masker. Skift til rundpinde 4,5. Strik 6 omgange retstrik – se forklaring over. Derefter lukkes der løst af med 2 tråde Brushed Alpaca Silk. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 42-48-52-56-58-58 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 5,5 og strik i tillæg 1 maske op i hver af de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet = 48-54-60-64-68-70 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-6-8-8-10-12 masker som blev strikket op under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3-3-2-2-2-2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.-3.-2½.-2.-2.-1½.cm totalt 8-10-12-14-15-15 gange = 32-34-36-36-38-40 masker. Strik videre til arbejdet måler 40-39-37-36-35-33 cm fra delingen under ærmet. Skift til strømpepinde 4,5. Strik 6 omgange retstrik. Derefter lukkes der løst af med 2 tråde Brushed Alpaca Silk. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

= strikkeretning

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne opskrift. Skriv en kommentar!

Kommentere opskrift DROPS 184-4

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.