DROPS / 180 / 24

Nova Scotia Set by DROPS Design

Sættet består af: Strikket hue og pulsvanter med flerfarvet norsk mønster. Sættet er strikket i DROPS Karisma.

DROPS Design: Model u-817
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Til hele sættet går der ca:
100-150 g farve 72, lys perlegrå, 50-50 g farve 45, lys oliven og 50-50 g farve 50, grøn i DROPS Karisma
-----------------------------------------------------------

HUE:
Størrelse: S/M – M/L
Passer hovedmål: 54/56 – 56/58 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100 g i begge størrelser i farve 72, lys perlegrå
50 g i begge størrelser i følgende farver:
farve 45, lys oliven
farve 50, grøn

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 cm) nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPINDE (40 cm) nr 3 – til rib.
-----------------------------------------------------------

PULSVANTER:
Størrelse: S/M – M/L
Omkreds: ca 18-20 cm. Længde: ca 21-23 cm.
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g i begge størrelser i følgende farver:
farve 72, lys perlegrå
farve 45, lys oliven
farve 50, grøn

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3 – til rib
----------------------------------------------------------

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (0)

100% Uld
fra 14.95 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 88kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

IND-/UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 112 masker) og deler med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 28.
I dette eksempel strikkes hver 27. og 28.maske ret sammen når der tages ind. Hvis der skal tages ud laves der omslag efter hver 28.maske. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS (gælder tommelfingerkilen):
Strik frem til masken med mærke i, slå om, strik 1 ret (= masken med mærke i), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Næste gang der tages ud, strikkes der således: Strik til der er 1 maske tilbage før masken med mærke i, slå om, strik 3 ret, slå om (= 2 masker taget ud). Fortsæt udtagningen på hver 6.omgang, dvs der tages ud hele tiden på ydersiden af de nye masker.
----------------------------------------------------------

HUE:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.
Slå 112-116 masker op på rundpind 3 med lys perlegrå. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-4 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4 masker ind jævnt fordelt i begge størrelser – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 108-112 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik A.1 rundt (= 27-28 rapporter à 4 masker). Når A.1 er strikket 2 gange i højden strikkes A.2 rundt. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.2 er strikket 3 gange i højden strikkes A.2 endnu en gang, men på 2.omgang tages der 24-28 masker ind jævnt fordelt = 84 masker i begge størrelser. På 9.omgang i A.2 tages der 28 masker ind jævnt fordelt = 56 masker. Når A.2 er strikket færdig fortsættes der med lys perlegrå til færdig mål. SAMTIDG når der er strikket 6 omgange med lys perlegrå strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 28 masker. Strik 1 omgang uden indtagning. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 14 masker. Strik 1 omgang uden indtagning og strik alle masker ret sammen 2 og 2 på næste omgang = 7 masker. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 26-27 cm fra toppen og ned.

POMPON:
Lav en pompon på ca 6 cm i diameter med lys perlegrå. Sy pomponen fast i toppen af huen.
----------------------------------------------------------

HØJRE PULSVANTE:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde.
Slå 52-56 masker op på strømpepinde 3 med lys perlegrå. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang). Når ribben måler 3-4 cm strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 12 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 40-44 masker. Skift til strømpepinde 3,5 og strik A.1 rundt. Når A.1 er strikket 2 gange i højden strikkes A.2 rundt - A.2 gentages i højden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG når arbejdet måler 10-11 cm sættes der 1 mærke i første maske på omgangen. På næste omgang tages der ud til tommelkile ved at tage 1 maske ud på hver side af masken med mærke i – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 6.omgang totalt 4 gange = 48-52 masker. Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 16-17 cm. Sæt de 9 tommelfingerkile-masker på en tråd, fortsæt A.2 og slå i tillæg 1 ny maske op på pinden bag tommelfingeren = 40-44 masker. Strik videre til arbejdet måler ca 18-19 cm – afslut efter en hel stribe med lys oliven (der er ca 3-4 cm tilbage før færdig mål – prøv evt pulsvanten og strik til ønsket længde). Skift til strømpepinde 3 og strik 1 omgang ret med lys perlegrå hvor der tages 4 masker ud jævnt fordelt = 44-48 masker – husk IND-/UDTAGNINGSTIPS. Fortsæt rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Hele pulsvanten måler ca 21-23 cm.

TOMMELFINGER:
Sæt de 9 masker fra tråden tilbage på strømpepinde 3, strik i tillæg 7 nye
masker op på bagsiden af tommelfingeren med lys perlegrå = 16 masker. Strik 1 omgang ret (sørg for at tommelfingeren ikke strikkes for stramt). Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-3½ cm (eller til ønsket mål). Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

VENSTRE PULSVANTE:
Strik som højre pulsvante, men spejlvendt. Dvs når der tages ud til tommefingerkile sættes der 1 mærke i sidste maske på omgangen og der tages ud på hver side af denne maske (i stedet for at sætte mærket i første maske på omgangen).

Diagram

= lys perlegrå
= grøn
= lys oliven

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne opskrift. Skriv en kommentar!

Kommentere opskrift DROPS 180-24

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.