DROPS / 181 / 8

Adventure Awaits by DROPS Design

Taske og pung med mønster i flere farver. Arbejdet er hæklet i DROPS Eskimo.

DROPS Design: Model ee-603
Garngruppe E eller C + C
-----------------------------------------------------------
TASKE:
Mål:
Omkreds: ca 92 cm
Højde: ca 46 cm
Materialer:
DROPS ESKIMO fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
150 g 21, blåviolet
150 g 23, muldvarp
150 g 01, natur
100 g 15, mørk blå
100 g 47, lys beige
100 g 48, beige

Tasken på billedet vejer 438 g.

Arbejdet kan også hækles med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe E)" – se link under.

DROPS HÆKLENÅL nr 4,5 – eller den nål du skal bruge for at få 13 stangmasker og 6 rækker på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

-----------------------------------------------------------

PUNG:
Mål: ca 15 cm lang og ca 11 cm høj.
Materialer:
DROPS ESKIMO fra GARNSTUDIO (tilhører garngruppe E)
Brug rester af følgende farver: 21, blåviolet, 23, muldvarp, 01, natur, 15, mørk blå og 47 lys beige.

Pungen på billedet vejer 66 g.

Arbejdet kan også hækles med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe E)" – se link under.

DROPS HÆKLENÅL nr 4,5 – eller den nål du skal bruge for at få 13 fastmasker på 10 cm i bredden.
DROPS Sedertræ knap nr 511 - 1 stk.

----------------------------------------------------------

Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

(Gå videre til opskrift...)

Tags: grafisk, tasker,
Garntype
Deals fra
22.00 DKK
17.95 DKK
24.00 DKK
18.95 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Tak for at du vælger DROPS Design!

Vi gør alt hvad vi kan, for at det skal være let at følge vores opskrifter.

Af den grund har alle modeller specifikke instruktions-videoer som hjælp. Du finder dem under hver opskrift nederst på siden.

Vi har også maske-for-maske instruktioner, som kan hjælpe dig at forstå nogle af de teknikker, vi bruger i vores opskrifter. Dem finder du her!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. 1 rude = 1 stangmaske.

MØNSTER (gælder tasken):
Når der skiftes farve hækles der således: Hækl sidste stangmaske før farveskiftet, men vent med sidste gennemtræk. Skift til næste farve og hækl sidste gennemtræk før der hækles videre med denne farve. Hvis man næste omgang starter med en ny farve, hækles den sidste kædemaske med den nye farve i slutningen af omgangen. Når der hækles med flere farver på en omgang lægges trådene der ikke hækles med over maskerne fra forrige omgang, der hækles rundt om disse tråde så de bliver skjult og trukket med rundt.

HÆKLEINFO-1:
Første stangmaske på omgangen erstattes af 3 luftmasker, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen.

HÆKLEINFO-2:
Start omgangen med 1 luftmaske. Denne erstatter ikke første fastmaske, men kommer i tillæg. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.

INDTAGNINGSTIPS:
Der tages 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen således: 1 stangmaske, men vent med sidste gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl derefter næste stangmaske, men når sidste gennemtræk gøres trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen.
----------------------------------------------------------

TASKE:
Tasken hækles rundt, fra bunden og op.
Hækl 5 luftmasker med Eskimo og blåviolet på nål 4,5. Sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i 1.luftmaske. Videre hækles der rundt og efter diagram A.1 (der hækles 11 rapporter af A.1 i bredden) – læs FARVEMØNSTER!
1.OMGANG: Hækl 11 stangmaske om ringen – læs HÆKLEINFO-1!
2.OMGANG: Hækl 2 stangmasker i hver stangmaske = 22 stangmasker.
3.OMGANG: Hækl * 1 stangmaske i første stangmaske, 2 stangmasker i næste stangmaske *, gentag *-* omg rundt = 33 stangmasker.
4.OMGANG: Hækl * 1 stangmaske i hver af de 2 første stangmasker, 2 stangmasker i næste stangmaske*, gentag *-* omg rundt = 44 stangmasker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
5.-11.OMGANG: Fortsæt med udtagninger og mønster som før, dvs for hver omgang hækles der 1 stangmaske mere mellem udtagningerne = 121 stangmasker på omgangen.
Hækl videre rundt uden udtagninger efter diagram A.2 (der hækles 15 rapporter af A.2 i bredden), SAMTIDIG på første omgang tages der 1 stangmaske ind læs INDTAGNINGSTIPS! = 120 stangmasker.
OBS! På sidste omgang af A.2 (markeret med pil i diagrammet) hækles der ikke stangmasker, der hækles således med mørk blå: 1 luftmaske (erstatter 1 fastmaske), * 3 luftmasker, spring over 2 stangmasker og hækl 1 fastmaske i næste stangmaske*, gentag fra *-* omgangen rundt og afslut med 1 kædemaske i 1.luftmaske i starten af omgangen. Klip og hæft trådene.

STROPPER:
Klip 4 tråde af hver farve à 120 cm = 24 tråde. Læg trådene sammen og bind en løs knude, lad ca 12 cm garn være før knuden. Fordel trådene i 3 bunker med 8 tråde i hver bunke. Flet de tre bunker sammen til der er ca 25 cm tråd tilbage. Del trådene op i 2 dele. Træk de 2 dele gennem tasken (fra indersiden og ud) i den tredje omgang fra oven, lad der være 1 stangmaske mellem delene. Bind delene sammen til en knude på ydersiden af tasken. Løs knuden op i begyndelsen af fletningen og bind denne ende fast i tasken på samme måde, men i modsat side. Lav en fletning til på samme måde og bind den i den anden side af tasken. Klip trådenderne så de er lige lange.

----------------------------------------------------------

PUNG:
Pungen hækles rundt, nedenfra og op. Hækl 21 luftmasker med hæklenål 4,5 med blåviolet.
1.OMGANG: Hækl 3 fastmasker i den 2.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 fastmaske i hver luftmaske på rækken til der er 1 luftmaske tilbage (= 18 fastmasker), hækl 3 fastmasker i denne maske. Nu skal der hækles i undersiden af luftmaskerækken (undersiden af fastmaskerne som lige er blevet hæklet). Hækl 1 fastmaske i hver maske (= 18 fastmasker) og afslut omgangen med at hækle 1 kædemaske i første fastmaske. Der er nu 42 fastmasker på omgangen.
2.OMGANG: Læs HÆKLEINFO-2! Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til mørk blå og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
3.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
4.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til muldvarp og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
5.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til lys beige og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
6.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
7.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til natur og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
8.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til lys beige og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
9.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
10.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt, skift til muldvarp og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
11.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske frem til midt foran på arbejdet, nu laves der et knaphul således: Hækl 2 luftmasker og spring over 2 fastmasker. Derefter hækles der videre med fastmasker omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
12.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske frem til luftmaskerne, om luftmaskerne hækles der 2 fastmasker, hækl videre med fastmasker omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
13.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver fastmaske omgangen rundt og afslut omgangen med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen. Klip og hæft trådene. Sy knappen på indersiden af pungen på modsat side af knaphullet.

SNOR:
Klip 2 tråde à 40 cm i hver farve = 10 tråde. Bind enderne sammen i den ene ende (lad ca 6 cm være før knuden) og fordel dem i 3 bunker. Flet trådene, træk enden uden knude gennem fastmaskrækken i den ene siden af pungen. Løs knuden op i den anden ende, læg alle tråde sammen og bind en knude. Klip trådene så de er lige lange.

Diagram

= blåviolet
= mørk blå
= muldvarp
= lys beige
= natur
= beige

Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS 181-8.