DROPS Extra / 0-1158

Frosted Violet by DROPS Design

Strikket vest i glatstrik med frynser, strikket sidelæns i 1 tråd DROPS Cloud eller 2 tråde Air. Str S - XXXL

DROPS Design: Model nr co-022
Garngruppe E eller C + C
----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS CLOUD fra Garnstudio
400-450-500-550-600-650 g f.nr 08, lilla tåge

Eller brug: DROPS AIR fra Garnstudio
450-500-550-600-650-700 g f.nr 08, lilla tåge

DROPS RUNDP (80 cm) nr 8 – eller det p.nr du skal bruge for at få 11 m x 15 p glatstrik på 10 x 10 cm med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Air.
DROPS RUNDP (80 cm) nr 7 – til retstrik.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (3)
DROPS Cloud DROPS Cloud
72% Alpaca, 21% Polyamid, 7% Uld
Udgået
find alternativ
Pinde & Hæklenåle
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver p.
----------------------------------------------------------

VEST:
Arb strikkes sidelæns i 4 dele og sys sammen til sidst - se måleskitse.

BÆRESTK/KRAVE:
Arb strikkes frem og tilbage på rundp. Der strikkes fra midt foran på venstre forstk, over rygstk og frem til midt foran på højre forstk.
Slå 50-51-52-53-54-55 m op på rundp 7 med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Air. Strik 2 p retstrik - se forkl over. Skift til rundp 8 og strik glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arb måler 32-33-34-35-36-37 cm lukkes der 25-26-27-28-29-30 m af i beg af næste p fra retsiden til ærmegab = 25 m på p. I slutningen af næste p fra vrangen slåes der 25-26-27-28-29-30 m op = 50-51-52-53-54-55 m. HERFRA MÅLES ARB VIDERE.
Fortsæt i glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. Når arb måler 36-38-40-42-44-46 cm lukkes der 25-26-27-28-29-30 m af i beg af næste p fra retsiden til ærmegab = 25 m på p. I slutningen af næste p fra vrangen slåes der 25-26-27-28-29-30 m op = 50-51-52-53-54-55 m. HERFRA MÅLES ARB VIDERE.
Fortsæt i glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. Når arb måler 32-33-34-35-36-37 cm - skift til rundp 7 og strik 2 p retstrik. Luk af.

VENSTRE FORSTK (nederste del):
Arb strikkes frem og tilbage på rundp.
Slå 43-44-45-46-47-48 m op på rundp 7 med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Air. Strik 2 p retstrik. Skift til rundp 8 og strik glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. Når arb måler 32-33-34-35-36-37 cm lukkes der af i beg af hver p fra vrangen således: Luk 11 m af 1 gang, 8 m 3 gange og 8-9-10-11-12-13 m 1 gang.

RYGSTK (nederste del):
Arb strikkes frem og tilbage på rundp.
Slå 8-9-10-11-12-13 m op på rundp 8 med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Air. Strik 1 p ret fra retsiden. Strik 1 p vrang med 1 kantm retstrik i slutningen af p. Strik glatstrik med 1 kantm retstrik i beg af p fra retsiden SAMTIDIG slåes der m op i slutningen af hver p fra retsiden således: 8 m 3 gange og 11 m 1 gang = 43-44-45-46-47-48 m. Fortsæt i glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. Når arb måler 36-38-40-42-44-46 cm på den korteste side lukkes der af i beg af hver p fra vrangen således: Luk 11 m af 1 gang, 8 m 3 gange og 8-9-10-11-12-13 m 1 gang.

HØJRE FORSTK (nederste del):
Arb strikkes frem og tilbage på rundp.
Slå 8-9-10-11-12-13 m op på rundp 8 med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Air.
Strik 1 p ret fra retsiden. Strik 1 p vrang med 1 kantm retstrik i slutningen af p. Strik glatstrik med 1 kantm retstrik i beg af p fra retsiden SAMTIDIG slåes der m op i slutningen af hver p fra retsiden således: 8 m 3 gange og 11 m 1 gang = 43-44-45-46-47-48 m. Fortsæt i glatstrik med 1 kantm retstrik i hver side af arb. Når arb måler 32-33-34-35-36-37 cm på den korteste side - skift til rundp 7 og strik 2 p retstrik. Luk af.

MONTERING (i livet):
Se måleskitse. Sy A mod a, B mod b og C mod c - sy i yderste led af yderste kantm retstrik.

KANT I VENSTRE SIDE:
Der strikkes 1 kant langs sidestykkerne og rundt om ærmegabet - se stiplet linje på måleskitsen - således: Saml m op på rundp 7 med 1 tråd Cloud eller 2 tråde Airmed start fra retsiden, start nederst på venstre forstk (= aflukningskant) og saml 43-44-45-46-47-48 m op, saml 50-52-54-56-58-60 m op rundt om hele ærmegabet og 43-44-45-46-47-48 m langs højre side på rygstk (= opslåningskant) = 136-140-144-148-152-156 m. Strik 2 p retstrik og luk løst af.

KANT I HØJRE SIDE:
Der samles m op og strikkes på samme måde som kant i venstre side, dvs start nederst på højre side på rygstk (= aflukningskant), rundt om ærmegabet og ned langs højre forstk (= opslåningskant).

MONTERING (i siderne):
Sy sidesømmene op til ærmegabene (dvs op til delingen af arb), sy i yderste led af yderste m.

FRYNSER:
1 Frynse = 2 tråde Cloud eller 4 tråde Air à 40 cm. Læg trådene dobbelt, træk løkken gennem 1 m i kanten, træk enderne gennem løkken. Sæt 1 frynse i ca hver 3.m langs kanten på højre forstk (langs aflukningskanten), i nederste kant og op langs venstre forstk (langs opslåningskanten).

Diagram

= strikkeretning

Prescilla 01.11.2017 - 20:59:

Welke video word er bedoeld met aan elkaar naaien. Want ik snap niet zo goed wat er bedoeld word met naai de bovenste lusjes van de kantsteek.

DROPS Design 02.11.2017 kl. 15:24:

Hoi Prescilla, Voor het aan elkaar naaien kun je deze video bekijken.

Arma Bakker 13.11.2015 - 20:47:

En dan nog een vraag, het linkerpand loopt onderaan behoorlijk uit, en als je dan met het volgende deel begint, moet je meteen 8 steken opzetten, en verder breien. Deze rand wordt dus veel rechter. maar het moet later wel tegen elkaar aan genaaid worden. Is dat wel oké? Vast erg bedankt, hoop snel weer verder te kunnen!

DROPS Design 16.11.2015 kl. 14:14:

Hoi Arma. Ja, dat is de bedoeling. Zie ook maattekening onderaan.

Arma Bakker 13.11.2015 - 20:46:

Beste mensen van Drops! Ik ben dit model aan het maken, maar ik loop vast bij het minderen in het linkervoorpand, onderkant-deel. Volgens mij staat daar een fout, want je moet meer steken minderen als dat je in totaal hebt. Voorbeeld voor maat S: je hebt 43 steken op de naald, en moet er in totaal 59 minderen.

DROPS Design 16.11.2015 kl. 14:11:

Beste Arma. Je hebt gelijk. Dit is een fout in de vertaling. Het is nu aangepast.

Kommentere opskrift DROPS Extra 0-1158

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.