DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 228.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Swirling Sea Vest

Strikket oversize vest i DROPS Flora og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedefra og op med snoninger, slids i siden, skrå skulder og v-hals. Størrelse XS - XXL.

DROPS 239-13
DROPS Design: Model fl-080
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL – XXL

GARN:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
200-200-250-250-300-300 g farve 13, jeansblå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-125-125-150-150 g farve 08, lys jeansblå

DROPS KNAP NR 612: 5 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
19 masker i bredden med snoninger = 10 cm
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 228.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS (gælder halsen på forstykkerne):
Alle indtagninger gøres på en pind fra retsiden!
TAG 1 MASKE IND PÅ STARTEN AF PINDEN SÅLEDES: Strik 5 kantmasker retstrik, 1 vrang, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.
TAG 1 MASKE IND PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES: Strik til der er 9 masker tilbage, strik 2 ret sammen, 1 ret, 1 vrang og 5 kantmasker retstrik.

I-CORD AFLUKNING:
FRA RETSIDEN: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket ret.
FRA VRANGEN: Strik 2 vrang sammen.

GLATSTRIK:
Strikkes vrang fra vrangen og ret fra retsiden.

KNAPHUL (nedefra og op):
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så det bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
XS: 4, 13, 19, 25 og 31 cm
S: 4, 13, 19, 25 og 31 cm
M: 4, 13, 19, 25 og 31 cm
L: 4, 11, 18, 25 og 32 cm
XL: 5, 12, 19, 26 og 33 cm
XXL: 6, 13, 20, 27 og 34 cm

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

VEST – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes nedefra og op. Forstykkerne og bagstykke strikkes frem og tilbage i dele og sys sammen til sidst.

BAGSTYKKE:
Slå 98-110-110-122-134-134 masker op på rundpind 4 med 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Strik rib med start fra retsiden således:
2 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 1 vrang og 2 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 8 cm. Skift til rundpind 5. Nu strikkes der mønster således fra retsiden:
1 kantmaske retstrik, strik A.1 totalt 16-18-18-20-22-22 gange og 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, slås der 5 nye masker op til ærmekant på slutningen af de 2 næste pinde = 108-120-120-132-144-144 masker. De nye masker strikkes i retstrik til færdigt mål.
Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, fortsættes der med ret over ret og vrang over vrang over mønsteret, dvs snoningerne er nu færdige. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm, lukkes de midterste 14-16-16-16-18-18 masker af til hals (47-52-52-58-63-63 masker tilbage på hver skulder) og hver skulder strikkes færdig hver for sig.
På næste pind fra siden lukkes de første 5 masker af (ærmekant).

Nu strikke det forkortede pinde over skulderen, så den får en bedre pasform, med start på næste pind fra retsiden således: Luk 1 maske af til hals, strik til der er 7-9-9-9-10-10 masker tilbage, vend og strik tilbage. Strik over 7-9-9-9-10-10 masker mindre på hver pind fra halsen og luk 1 maske af til hals på hver pind fra halsen totalt 4 gange. På sidste pind mod halsen slås der 2 nye masker op på slutningen af pinden = 40-45-45-51-56-56 masker.
Nu strikkes der og lukkes af med i-cord over skuldermaskerne således:
Maskerne som blev slået op strikkes sammen med skuldermaskerne således:
Strik * 1 maske GLATSTRIK – læs forklaring over, næste maske strikkes sammen med første/næste maske fra skulderen – læs I-CORD AFLUKNING, løft de 2 masker tilbage på pinden de var på, med tråden på vrangsiden af arbejdet, sørg for at tråden ikke strammer for meget *, og strik fra *-* til alle masker fra skulderen er strikket sammen med de 2 masker som blev slået op = 2 masker tilbage. Luk de sidste 2 masker af.
Strik den anden skulder på samme måde.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 54-60-60-66-72-72 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet. Strik 5 kantmasker retstrik, strik vrang til der er 2 masker tilbage og strik 2 kantmasker retstrik. Strik rib med start fra retsiden således:
2 kantmasker retstrik, 1 vrang, * 2 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage, 1 ret og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 8 cm. Skift til rundpind 5. Nu fortsættes der med mønster således, fra retsiden: Strik 1 kantmaske i retstrik, strik A.2 til der er 5 masker tilbage, strik 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således.

Læs hele afsnittet før det strikkes videre!
Når arbejdet måler 27-28-28-29-31-32 cm, tages der 1 maske ind indenfor 7 masker på slutningen af næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS. Maskerne som ikke går op i en hel snoning strikkes videre i glatstrik. Tag ind således på hver 6.pind totalt 2 gange, derefter på hver 4.pind totalt 9-10-10-10-11-11 gange.
SAMTIDIG når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, slås der 5 nye masker op til ærmekant på slutningen af pinden fra vrangen. De nye maskerne strikkes i retstrik til færdigt mål.
Når halslukningen er færdig, er det 48-53-53-59-64-64 masker tilbage på skulderen.
Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, fortsættes der med ret over ret og vrang over vrang, dvs snoningerne er nu færdige. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm og næste pind er fra retsiden, lukkes de 5 første masker af (ærmekant) og der strikkes skrå skulder således:

SKRÅ SKULDER:
Nu strikkes der forkortede pinde over skulderen så skulderen skal få en bedre pasform, med start på næste pind fra halsen således:
Strik til der er 7-9-9-9-10-10 masker tilbage, vend og strik tilbage.
Fortsæt således og strik over 7-9-9-9-10-10 masker mindre på hver pind fra halsen totalt 4 gange. Strik næste pind fra siden således: Strik til der er 5 kantmasker tilbage, sæt de 5 kantmasker på en tråd og slå 2 nye masker op på pinden = 40-45-45-51-56-56 masker.
Nu strikkes der og lukkes af med i-cord over skuldermaskerne således:
Maskerne som blev slået op strikkes sammen med skuldermaskerne.
Strik * 1 maske GLATSTRIK – læs forklaring over, næste maske strikkes sammen med første/næste maske fra skulderen – læs I-CORD AFLUKNING, løft de 2 masker tilbage på pinden de var på, med tråden på vrangsiden af arbejdet, sørg for at tråden ikke strammer for meget *, strik fra *-* til alle masker fra skulderen er strikket sammen med de 2 masker som blev slået op = 2 masker tilbage. Luk de sidste 2 masker af.
Sæt de 5 kantmasker tilbage på rundpind 5 og strik retstrik frem og tilbage i ca 8½-9-9-9-9½-9½ cm let strakt. Luk af.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 54-60-60-66-72-72 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet. Strik 2 kantmasker retstrik, strik vrang til der er 5 masker tilbage, strik 5 kantmasker retstrik. Strik rib med start fra retsiden således: Strik 5 kantmasker retstrik, 1 ret, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 1 vrang og 2 kantmasker retstrik. Der lukkes af til KNAPHUL – læs forklaring over. Fortsæt ribben således til arbejdet måler 8 cm. Skift til rundpind 5. Nu fortsættes der med mønster således fra retsiden: Strik 5 kantmasker i retstrik, strik A.1 til der er 1 maske tilbage, strik 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således.

Læs hele afsnittet før det strikkes videre!
Når arbejdet måler 27-28-28-29-31-32 cm, tages der 1 maske ind indenfor 7 masker på begyndelsen af næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS. Maskerne som ikke går op i en hel snoning strikkes videre i glatstrik. Tag ind således på hver 6.pind totalt 2 gange, derefter på hver 4.pind totalt 9-10-10-10-11-11 gange. SAMTIDIG når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, slås der 5 nye masker op til ærmekant på slutningen af pinden fra retsiden. De nye masker strikkes i retstrik til færdigt mål.
Når halslukningen er færdig, er det 48-53-53-59-64-64 masker tilbage på skulderen.
Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, fortsættes der med ret over ret og vrang over vrang, dvs snoningerne er nu færdige. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm og næste pind er fra vrangen, lukkes de 5 første masker af (ærmekant) og det strikkes skrå skulder således:

SKRÅ SKULDER:
Nu strikkes der forkortede pinde over skulderen, så den skal få en bedre pasform, med start på næste pind fra halsen således:
Strik til der er 7-9-9-9-10-10 masker tilbage, vend og strik tilbage.
Fortsæt således og strik over 7-9-9-9-10-10 masker mindre på hver pind fra halsen totalt 4 gange. Strik næste pind fra siden således: strik til der er 5 kantmasker tilbage, sæt de 5 kantmasker på en tråd og slå 2 nye masker op på pinden = 40-45-45-51-56-56 masker.
Nu strikkes der og lukkes af med i-cord over skuldermaskerne således:
Maskerne som blev slået op strikkes sammen med skuldermaskerne.
Strik * 1 maske GLATSTRIK – læs forklaring over, næste maske strikkes sammen med første/næste maske fra skulderen – læs I-CORD AFLUKNING, løft de 2 masker tilbage på pinden de var på, med tråden på vrangsiden af arbejdet, sørg for at tråden ikke strammer for meget *, strik fra *-* til alle masker fra skulderen er strikket sammen med de 2 masker som blev slået op = 2 masker tilbage. Luk de sidste 2 masker af.
Sæt de 5 kantmasker tilbage på rundpind 5 og strik retstrik frem og tilbage i ca 8½-9-9-9-9½-9½ cm let strakt. Luk af.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor den yderste masken langs med i-cord aflukningen. Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske ned til der er ca 8 cm tilbage (slids). Sy kanten sammen midt bagpå og sy den til halsudskæringen på bagstykket. Sy knapper på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 25.10.2023
Information om strikkefasthed i snoningemønster lagt ind.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 masker ret, strik 2 masker ret fra snoningspinden
symbols = sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 masker ret, strik 2 masker ret fra snoningspinden
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 239-13

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (12)

country flag Gitte Lindenskov Overby wrote:

Er opskriften rette

27.11.2023 - 11:25

country flag Marian Blichsted wrote:

DROPS Design answered: Hei Marian Takk for din tilbakemelding. Oppskriften er oversendt til design avd. slik at de kan ta en vurdering om det skal tilføyes noe i oppskriften ang strikkefastheten der det strikkes fletter. mvh DROPS Design 26.07.2023 kl. 07:51 Jeg venter spændt på jeres designafdeling, da det er ret vanskeligt selv at regne ud, hvordan man skal lave halslukningen - hvornår kan jeg forvente et svar?

31.07.2023 - 20:47

DROPS Design answered:

Hej Marian, der er taget hensyn til snoningerne i opskriften. Hvilket garn strikker du i? Den mindste størrelse = 98 masker/17 = 58 cm (glatstrik) i bredden og måleskitsen siger 50 cm i bredden med snoninger.

07.08.2023 - 12:09

country flag Marian Blichsted wrote:

Jeg sidder med præcis det samme problem som den forrige svenske strikker - strikkeprøven viste korrekt strikkefasthed - men med snoninger bliver ryggen 47 cm bred, hvor den skulle være 63 cm! Burde der ikke være taget højde for det i opskriften, så man ikke først skal opdage det meget sent i arbejdet????

14.07.2023 - 07:43

DROPS Design answered:

Hei Marian Takk for din tilbakemelding. Oppskriften er oversendt til design avd. slik at de kan ta en vurdering om det skal tilføyes noe i oppskriften ang strikkefastheten der det strikkes fletter. mvh DROPS Design

26.07.2023 - 07:51

country flag GERD BRODÉN wrote:

Jag skulle önska att det fanns en stickfasthet på flätmönstret. Jag stickade en provlapp på slätstickning som stämde men västen blev ganska mycket för liten. Hade jag har en stickfasthet på flätmönstret att rätta mig efter så hade jag nog upptäckt det tidigare. Går det att ordna?

25.04.2023 - 08:15

DROPS Design answered:

Hej Gerd, det kan du regne ud ved at sige antal masker / cm x 10. Ryggen i den mindste størrelse er 50 cm: 98m/50cm=1,96 = 20 m på 10 cm :)

25.04.2023 - 14:42

country flag Gerd Brodén wrote:

Jag skulle önska att det fanns en stickfasthet på flätmönstret. Jag stickade en provlapp på slätstickning som stämde men västen blev ganska mycket för liten. Hade jag har en stickfasthet på flätmönstret att rätta mig efter så hade jag nog upptäckt det tidigare.

20.04.2023 - 14:44

country flag Hannah wrote:

Ocean Breeze

21.01.2023 - 22:45

country flag Natratics Éva wrote:

Kényelmes viseletnek gondolom

20.01.2023 - 19:18

country flag Inma wrote:

Brisa

20.01.2023 - 06:39

country flag Zitaantoinete wrote:

Einfach super

19.01.2023 - 08:30

country flag Charlene wrote:

Cozy Cape Cod

18.01.2023 - 17:58