DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 259.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Mint Dream Cardigan

Strikket cardigan i DROPS Air. Arbejdet strikkes nedefra og op med reliefmønster, skrå skulder og sjalskrave. Størrelse XS - XXXL.

DROPS 241-35
DROPS Design: Model ai-442
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL/XXXL

GARN:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
350-400-400-450-500-550 g farve 42, pistacieis

KNAPPER:
DROPS KNAP NR 522: 5 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hver pinde nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 259.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

PERLESTRIK (strikket frem og tilbage):
1.PIND: * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-*.
2.PIND: Strik ret over vrang og vrang over ret.
Gentag 2.pind videre.


PERLESTRIK (strikkes rundt således):
1.OMGANG: * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-*.
2.OMGANG: Strik ret over vrang og vrang over ret.
Gentag 2.omgang videre.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

INDTAGNINGSTIPS-1:
Alle indtagninger gøres fra retsiden.
Tag ind således på starten af pinden fra halsen: Strik 7 kantmasker i perlestrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret og løft den løse maske over masken som blev strikket. Fortsæt med 1 maske glatstrik indenfor kantmaskerne.
Tag ind således på slutningen af pinden mod halsen: Strik til der er 9 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen og strik 7 kantmasker i perlestrik. Fortsæt med 1 maske glatstrik indenfor kantmaskerne.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af masken med mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før masken med mærketråd, strik 2 masker sammen, strik 1 maske ret (mærketråden sidder i denne maske), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så det bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
XS: 8, 16, 24, 32 og 40 cm.
S: 9, 17, 25, 33 og 41 cm.
M: 8½, 16½, 25, 33½ og 42 cm.
L: 9, 17½, 26, 34½ og 43 cm.
XL: 8, 17, 26, 35 og 44 cm.
XXL/XXXL: 9, 18, 27, 36 og 45 cm.


-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage nedefra og op, når det deles til ærmegab, strikkes forstykkerne og bagstykke færdig frem og tilbage hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind oppefra og ned, det skiftes til strømpepinde efter behov.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 195-219-237-261-285-303 masker op med DROPS Air på rundpind 4. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Strik rib frem og tilbage (1.pind er fra retsiden) således: Strik 7 kantmasker i PERLESTRIK - læs forklaring over, strik 1 maske glatstrik, strik 1 maske perlestrik * 3 masker ret, 3 masker perlestrik *, strik fra *-* til der er 12 masker tilbage, strik 3 masker ret, 1 maske perlestrik, 1 maske glatstrik og 7 kantmasker perlestrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 5 cm – sørg for at næste pind skal strikkes fra vrangen.
Strik 1 pind vrang fra vrangen (de 8 yderste masker i hver side strikkes som før) der tages 19-23-21-25-29-27 masker ind jævnt fordelt = 176-196-216-236-256-276 masker.
Skift til rundpind 5. Nu strikkes der mønster således fra retsiden:
Strik 7 kantmasker perlestrik, 1 maske glatstrik, strik mønster A.1 til der er 8 masker tilbage, strik 1 maske glatstrik og 7 kantmasker perlestrik.
Der lukkes af til KNAPHUL - læs forklaring over.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når diagram A.1 er færdigt strikkes A.2 således:
7 kantmasker perlestrik, 1 maske glatstrik, strik A.2 og tag 1 maske ud over de næste 160-180-200-220-240-260 masker (der er 9 masker tilbage på pinden), strik 1 maske som første maske i A.2 (så mønsteret bliver symmetrisk i hver side), strik 1 maske glatstrik og 7 kantmasker perlestrik.
Det er 177-197-217-237-257-277 masker på pinden. Diagrammet gentages i højden. Når arbejdet måler 40-41-42-43-44-45 cm, skal arbejdet deles til ærmegab. Sæt de yderste 48-53-58-63-68-73 masker i hver side på hver sin tråd (højre og venstre forstykke), de midterste 81-91-101-111-121-131 masker beholdes på pinden (bagstykke). Nu strikkes bagstykket og forstykkerne færdig hver for sig.

BAGSTYKKE:
= 81-91-101-111-121-131 masker. Strik videre efter diagram A.2 til arbejdet måler 43-43-43-48-48-48 cm (hvis man ønsker kan man få det til at stemme efter en halv eller hel rapport i højden).
Strik diagram A.3. Når A.3 er færdig gentages diagram A.4 til færdigt mål. Når arbejdet måler 57-59-61-63-65-67 cm strikkes der skrå skulder samtidig med at der lukkes af til hals. Læs de 2 næste afsnit før det strikkes videre!

SKRÅ SKULDER:
Når arbejdet måler 57-59-61-63-65-67 cm sættes masker på en tråd på hver pind fra siden, for at undgå at klippe tråden strikkes maskerne før de sættes på tråden. Sæt 8-9-10-11-12-13 masker på tråd totalt 3 gange.

HALS:
Når arbejdet måler 58-60-62-64-66-68 cm lukkes de midterste 15-17-17-19-19-21 masker af til hals og hver skulder strikkes videre hver for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af.

Når skrå skulder og aflukning til hals er færdig, er det 8-9-11-12-14-15 masker på pinden, sæt maskerne fra tråden tilbage på pinden = 32-36-41-45-50-54 masker. Strik 1 pind glatstrik - det kan strikkes 1 maske op som strikkes sammen med næste maske om det bliver et hul i arbejdet hvor der blev sat masker på tråd. Strik 2 pinde retstrik - læs forklaring over og luk af med ret på næste pind. Arbejdet måler 60-62-64-66-68-70 cm målt fra inderst ved halsen og ned. Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
= 48-53-58-63-68-73 masker. Sæt maskerne fra tråden tilbage på rundpind 5.
Strik videre efter diagram A.2 til arbejdet måler 43-43-43-48-48-48 cm - afpas efter bagstykket. Nu strikkes diagram A.3 samtidig med at indtagningen til v-hals starter - læs INDTAGNINGSTIPS-1 og læs hele afsnittet under før det strikkes videre!

Gentag indtagning til v-hals skiftevis på hver 2. og 4.pind (det vil sige hver pind fra retsiden og hver 2. pind fra retsiden) til det er taget ind totalt 9-10-10-11-11-12 gange = 39-43-48-52-57-61 masker.
Samtidig når diagram A.3 er færdig, gentages diagram A.4 til færdigt mål. Når arbejdet måler 57-59-61-63-65-67 cm, strikkes der skrå skulder - læs forklaring under.

SKRÅ SKULDER:
Sæt masker på en tråd på hver pind fra siden, for at undgå at klippe tråden strikkes maskerne før de sættes på tråden. Sæt 8-9-10-11-12-13 masker på tråden totalt 3 gange. Det er 15-16-18-19-21-22 masker tilbage på pinden. Sæt maskerne fra tråden tilbage på pinden = 39-43-48-52-57-61 masker. Strik 1 pind ret fra retsiden (kanten strikkes som før) - det kan strikkes 1 maske op, som strikkes sammen med næste maske om det bliver hul i arbejdet hvor der blev sat masker på tråd. Strik 2 pinde retstrik (kanten strikkes som før). På næste pind fra vrangen lukkes de første 32-36-41-45-50-54 masker af til skulder = 7 masker på pinden. Strik videre i perlestrik til kanten måler 5-5½-5½-6-6-6½ cm fra skulderen. Luk af.
Arbejdet måler ca 60-62-64-66-68-70 cm målt fra det højeste på skulderen og ned.

VENSTRE FORSTYKKE:
= 48-53-58-63-68-73 masker. Sæt maskerne fra den anden tråd tilbage på rundpind 5. Strik videre efter diagram A.2 til arbejdet måler 43-43-43-48-48-48 cm – afpas efter bagstykket. Nu strikkes diagram A.3 samtidig med at indtagningen til v-hals starter - læs INDTAGNINGSTIPS-1 og læs afsnittet under, før det strikkes videre!

Gentag indtagningen skiftevis hver 2. og 4.pind (det vil sige hver pind fra retsiden og hver 2. pind fra retsiden) til det er taget ind totalt 9-10-10-11-11-12 gange = 39-43-48-52-57-61 masker.
Samtidig når diagram A.3 er færdig gentages diagram A.4 til færdigt mål. Når arbejdet måler 57-59-61-63-65-67 cm strikkes der skrå skulder.

SKRÅ SKULDER:
Sæt masker på en tråd på hver pind fra siden, for at undgå at klippe tråden strikkes maskerne før de sættes på tråden. Sæt 8-9-10-11-12-13 masker på tråd totalt 3 gange.
Det er 15-16-18-19-21-22 masker tilbage på pinden. Sæt maskerne fra tråden tilbage på pinden= 39-43-48-52-57-61 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kanten strikkes som før) - det kan strikkes 1 maske op som strikkes sammen med næste maske om det bliver hul i arbejdet hvor der blev sat masker på tråd. Strik 2 pinde retstrik (kanten strikkes som før). På næste pind fra retsiden lukkes de første 32-36-41-45-50-54 masker af til skulder = 7 masker på pinden. Strik videre i perlestrik til kanten måler ca 5-5½-5½-6-6-6½ cm fra skulderen. Luk af.
Arbejdet måler ca 60-62-64-66-68-70 cm målt fra det højeste på skulderen og ned.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy forkanterne sammen midt bagpå, sy derefter kanten fast langs med halsen på bagstykket. Sy knapper i på venstre forkant.

ÆRMER:
Strik ca 57-61-65-69-71-75 masker op på lille rundpind 5 indenfor 1 maske rundt om hele ærmegabet (maskeantallet skal kunne deles med 2 + 1). Strik rundt ifølge diagram A.3 med 1 maske glatstrik midt under ærmet og sæt en mærketråd i denne maske (mærketråden bruges når det skal tages ind senere). OBS! På sidste omgang i A.3 tages der 1-0-4-3-0-4 masker ind jævnt fordelt = 56-61-61-66-71-71 masker. Når A.3 er færdig, gentages diagram A.4 til færdigt mål (midterste maske under ærmet strikkes i glatstrik som før). Samtidig når ærmet måler 6 cm, tages der ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS-2. Gentag indtagningen ca hver 9.-5.-6.-3½.-3.-3.cm totalt 4-6-5-7-7-7 gange = 48-49-51-52-57-57 masker. Strik til ærmet måler 33-32-30-28-26-25 cm, der er 14 cm tilbage til færdigt mål. Strik diagram A.3 (med 1 maske glatstrik midt under ærmet som før) og tag 6-5-3-8-3-3 masker ud jævnt fordelt på sidste omgang = 54-54-54-60-60-60 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib (3 ret / 3 perlestrik) i 9 cm. Luk af med ret.
Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 241-35

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (3)

country flag Kathleen Carlson wrote:

I'm stuck on the diagonal shoulder (back). I have 111sts and it's too many sts to fit the directions?BACK I have 33sts on each side in thread with 45sts remaining on needle. I believe there should only be 19 sts for NECK??? What am I doing wrong? I'm an expert knitter and can't figure this out. Please help so I can finish this project!

16.07.2023 - 18:58

DROPS Design answered:

Dear Kathleen, your number of stitches is correct. On the shoulders you have 33 stitches in threads for each shoulder. AT THE SAME TIME you cast off the 19 middle stitches (but there are more stitches). Then you cast off 1 more stitch from the neck on each side and you should have 12 stitches left on each shoulder. Happy knitting!

17.07.2023 - 14:26

country flag Claudia wrote:

Habe die Jacke gestrickt und sie ist eine Größe größer geworden, obwohl die Maschenprobe in glatt rechts genau passte. :(( Muss diese nicht im Perlmuster sein, da Rechts-Links-Muster meist lockerer ausfallen? Müssen die Blenden-M (+5cm) nicht in der Maßskizze eingerechnet werden? Die Maße sind genau wie beim Pullover! Muss im Rückenteil nach A.2 die Masche, die vorher zugenommen wurde, nicht wieder abgenommen werden, damit A.4 auskommt?

30.05.2023 - 13:31

DROPS Design answered:

Liebe Claudia, Diagramme stimmen so und sollte Ihre Maschenprobe glatt rechts stimmen, dann sollten die Breite genauso stimmen, dh die 81-91-101-111-121-131 Maschen vom Rückenteill sollen 48-54-59-65-71-77 cm messen (die Breite glatt rechts muss dieselbe wie im Perlmuster sein). Die Blenden-Maschen gehören zum Vorderteile und kommen nicht mit der Breite dazu. Hoffentlich kann das Ihnen helfen.

30.05.2023 - 16:05

country flag Bente Andersen wrote:

Hvis ribben på for- og bagstykke strikkes som beskrevet i opskriften, strikkes der ret på vrangsiden mellem de 3 m perlestrik. På billedet er der strikket vrang på vrangsiden. Tænker at det er en fejl 😊

11.05.2023 - 11:19