DROPS Bomull-Lin
DROPS Bomull-Lin
53% Bomuld, 47% Hør
fra 25.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 125.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Daisy Daze Bag

Hæklet taske i DROPS Bomull-Lin eller DROPS Paris. Arbejdet hækles med ruder, stangmasker og fastmasker.

DROPS 238-12
DROPS Design: Model l-165
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Bredde: ca 39 cm.
Højde: ca 41 cm uden hank.
1 rude måler ca 13 x 13 cm.

GARN:
DROPS BOMULL-LIN fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250 g farve 03, sand
50 g farve 02, natur

Eller brug:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250 g farve 67, hvede
50 g farve 17, naturhvid

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4.

HÆKLEFASTHED:
17 stangmasker i bredden og 15 rækker i højden med skiftevis 1 række stangmasker/ 1 række fastmasker = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Bomull-Lin
DROPS Bomull-Lin
53% Bomuld, 47% Hør
fra 25.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 125.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1.

LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske/dobbeltstangmaske er bred.

HÆKLEINFORMATION (gælder selve tasken, ikke ruderne):
På begyndelsen af hver omgang med fastmasker hækles der 1 luftmaske, og omgangen afsluttes med 1 kædemaske i denne luftmaske. Denne luftmaske erstatter IKKE første fastmaske, men kommer i tillæg. Vend arbejdet efter kædemasken og hækl næste omgang fra retsiden.
På begyndelsen af hver omgang med stangmasker hækles der 3 luftmasker, og omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. Disse 3 luftmasker erstatter IKKE første stangmaske, men kommer i tillæg. Vend arbejdet efter kædemasken og hele næste omgang fra vrangen.
Når det hækles frem og tilbage på sidestykkerne og hanken, erstattes første stangmaske på rækken med 3 luftmasker og første fastmaske på rækken med 1 luftmaske.

INDTAGNINGSTIPS-1:
Tag 2 stangmasker ind ved at hækle 3 stangmasker sammen således: Start 1 maske før masken med mærke, hækl 1 stangmaske i masken før masken med mærke, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i masken med mærke, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 4 løkker på nålen (= 2 stangmasker taget ind). Flyt mærket i toppen af denne maske.

INDTAGNINGSTIPS-2:
Tag 2 stangmasker ind ved at hækle 3 stangmasker sammen således:
PÅ BEGYNDELSEN AF RÆKKEN: Hækl 1 stangmaske i første stangmaske, derefter hækles 3 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 4 løkker på nålen.
PÅ SLUTNINGEN AF RÆKKEN:
Hækl til der er 4 stangmasker tilbage på rækken, hækl 1 stangmaske i første stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 4 løkker på nålen, hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske.

INDTAGNINGSTIPS-3:
Tag 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen således:
PÅ BEGYNDELSEN AF RÆKKEN: Hækl 1 stangmaske i første stangmaske, derefter hækles 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 3 løkker på nålen.
PÅ SLUTNINGEN AF RÆKKEN:
Hækl til der er 3 stangmasker tilbage på rækken, hækl 1 stangmaske i første stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske i næste stangmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 3 løkker på nålen, hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TASKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Start arbejdet med at hækle 6 ruder. Disse ruder sys sammen til et bånd. Derefter hækles der rundt langs med den ene kant på båndet, ned mod bunden af tasken samtidig med at der tages ind til en bund. Tasken sys sammen midt under.
Videre hækles der rundt langs med den anden kant på båndet, op mod hanken. Det formes sidestykker på tasken. I den ene side fortsætter sidestykket til en hank. Hanken sys fast i den anden side på tasken.

RUDE:
Hækl 4 luftmasker på nål 4 med farven natur i DROPS Bomull-Lin eller farven naturhvid i DROPS Paris, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
Hækl rundt i MØNSTER – læs forklaring over (1. og 3.omgang hækles i farven natur Bomull-Lin eller i farven naturhvid Paris, 2., 4. og 5.omgang hækles i farven sand Bomuld-Lin eller i farven hvede Paris).
Klip og hæft trådene når A.1 er hæklet færdig. Hækl i alt 6 ens ruder. Derefter sys ruderne sammen to og to til et langt bånd – sy med farven sand/hvede og sørg for at omgangens start på hver rude vender samme vej og indgår i sømmen. Til sidst sys første og sidste rude sammen så det dannes en ring.

NEDERSTE DEL:
Nu hækles der rundt om kanten langs med den ene side på båndet på nål 4 med farven sand i DROPS Bomull-Lin eller farven hvede i DROPS Paris.
Start fra retsiden med 1 kædemaske om luftmaskebuen i hjørnet på en rude i siden på tasken, hækl 3 luftmasker, videre hækles der 1 stangmaske i hver fastmaske fra sidste omgang på ruderne og 1 stangmaske om hver luftmaskebue i hjørnerne på ruderne = 22 stangmasker langs hver rude = 132 stangmasker + 3 luftmasker, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen.
Læs HÆKLEINFORMATION og hækl skiftevis 1 omgang fastmasker fra vrangen og 1 omgang stangmasker fra retsiden med 1 maske i hver maske fra forrige omgang.
Når det er hæklet 7 cm med stangmasker og fastmasker efter båndet og sidste omgang er en omgang med fastmasker, hækles bunden som forklaret under.

BUND:
Læg tasken fladt, så det er 3 ruder foran og 3 ruder bagpå tasken – sæt 1 mærketråd i hver side = 66 masker mellem mærketrådene.
Nu sættes der 4 mærker i arbejdet som forklaret under – hvert af disse mærker sættes i 1 maske og mærkerne skal bruges når det skal tages ind til bund.
Tæl 5 masker ud på hver side af begge mærketråde, og sæt 1 mærke i 6.maske på hver side af begge mærketråde (det er nu 4 mærker i arbejdet med 10 masker mellem maskerne med mærke i langs med kortsiderne og 54 masker mellem maskerne med mærke i langs med langsiderne).
Hækl rundt frem og tilbage som før, med skiftevis 1 omgang stangmasker og 1 omgang fastmasker, men på hver omgang med stangmasker tages der 2 stangmasker ind ved hvert mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-1 (8 stangmasker taget ind på omgangen). Tag ind således på hver omgang med stangmasker totalt 4 gange = 100 masker. Klip tråden og træk tråden gennem masken. Læg tasken fladt og sy bunden sammen midt under med 1 sting i hver af de 50 masker – sy gennem begge lag.

ØVERSTE DEL:
Hækl rundt om den anden kant på båndet på nål 4 med farven sand i DROPS Bomull-Lin eller farven hvede i DROPS Paris.
Start fra retsiden med 1 kædemaske i sømmen mellem 2 ruder i siden på tasken, hækl 3 luftmasker, videre hækles der 1 stangmaske i hver fastmaske fra sidste omgang på ruderne og 1 stangmaske om hver luftmaskebue i hjørnerne på ruderne = 22 stangmasker langs med hver rude = 132 stangmasker + 3 luftmasker, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen.
Husk HÆKLEINFORMATION og hækl skiftevis 1 omgang fastmasker fra vrangen og 1 omgang stangmasker fra retsiden med 1 maske i hver maske fra forrige omgang.
Når det er hæklet 5 cm med stangmasker og fastmasker efter båndet med ruder, og sidste omgang er en omgang med fastmasker, hækles sidestykkerne som forklaret under.
Læg tasken fladt og marker siderne på tasken med 1 mærke i hver side = 66 masker mellem mærkerne.
Det skal ikke hækles over de midterste 32 masker foran og bag på tasken, det vil sige at det skal hækles over de midterste 34 masker i hver side på tasken (mærkerne som blev sat i sidder midt i disse 34 masker). Klip tråden.

1.DEL:
Start 17 masker før mærket i den ene side af tasken med farven sand/hvede og hækl 1 stangmaske i hver af de næste 34 masker fra forrige omgang - SAMTIDIG tages der 2 stangmasker ind i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-2.
Læs HÆKLEINFORMATION og fortsæt frem og tilbage med skiftevis 1 række fastmasker fra vrangen og 1 række stangmasker fra retsiden og tag 2 stangmasker ind i hver side på hver række med stangmasker totalt 5 gange i hver side (inklusive indtagningerne på første række). Derefter tages der 1 stangmaske ind i hver side på hver række med stangmasker totalt 3 gange i hver side - læs INDTAGNINGSTIPS = 8 masker tilbage. Klip og hæft tråden.

2.DEL:
Hækl på samme måde i den anden side på tasken til det er 8 masker tilbage. Klip ikke tråden, sæt 1 mærke på rækken og fortsæt frem og tilbage med skiftevis 1 række stangmasker og 1 række fastmasker til hanken måler ca 50 cm fra mærket, eller til ønsket længde. Sy hanken fast i modsat side på tasken med 1 sting i hver af de 8 masker fra 1.del.

Diagram

symbols = Start her – denne luftmaskering er forklaret i opskriften. Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
symbols = hækl 3 luftmasker på begyndelsen af omgangen, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen
symbols = hækl 1 luftmaske på begyndelsen af omgangen, afslut omgangen med 1 kædemaske i denne luftmaske
symbols = hækl 2 luftmasker på begyndelsen af omgangen, afslut omgangen med 1 kædemaske i 2.luftmaske på begyndelsen af omgangen
symbols = hækl 4 dobbeltstangmasker sammen på begyndelsen af omgangen således: Hækl 4 luftmasker, hækl 2 dobbeltstangmasker i første fastmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk på begge disse dobbeltstangmasker, hækl 1 dobbeltstangmaske i samme fastmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 4 løkker på nålen, afslut omgangen med 1 kædemaske i 4.luftmaske på begyndelsen af omgangen
symbols = 1 luftmaske - hvis du hækler yderst på hæklenålen kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske/dobbeltstangmaske er bred
symbols = 1 fastmaske mellem 2 stangmasker
symbols = 1 fastmaske i masken under eller 1 fastmaske om luftmasken
symbols = 1 halvstangmaske om luftmaskebuen
symbols = 1 stangmaske om luftmaskeringen eller 1 stangmaske om luftmaskebuen
symbols = 1 dobbeltstangmaske om luftmaskebuen
symbols = hækl 4 dobbeltstangmasker sammen således: Hækl 3 dobbeltstangmasker i fastmasken under, men vent med sidste omslag og gennemtræk på hver af disse dobbeltstangmasker, hækl 1 dobbeltstangmaske i samme fastmaske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 5 løkker på nålen
symbols = 4 luftmasker
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 238-12

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (9)

country flag Ingrid Bjørnvik wrote:

Jeg kjøpte 50 g av drops Paris farge nr 27 og 250g av fargen 17 som det stod i oppskriften. Men ble skuffet da det ikke ble nok av garnet nr 27. jeg har kjøpt mange forskjellige farger av dere og har heklet dette mønsteret flere ganger men aldri opplevd at det har blitt for lite garn.

03.04.2024 - 21:25

country flag Angélique wrote:

Bonjour, pour le bas du sac, si un rang est fait à l'endroit et un sur l'envers, il va donc falloir faire une couture ou est-ce que je peux crocheter le long de la bande en rond ? Merci de votre réponse

11.03.2023 - 19:18

DROPS Design answered:

Bonjour Angélique, vous pouvez, mais on crochète ici en allers et retours en joignant à la fin de chaque tour pour crocheter alternativement sur l'endroit (brides) et sur l'envers (mailles serrées), si vous restez toujours sur l'endroit, le visuel sera automatiquement différent - vous n'aurez pas de couture car vous terminez chaque rang/tour par 1 maille coulée - cf INFO CROCHET. Bon crochet!

13.03.2023 - 09:39

country flag Marie Persson wrote:

Kan jag beställa detta möstret för jag har ingen möjlighet att skriva ut det? Mönster heter 238-12

25.02.2023 - 18:42

DROPS Design answered:

Hei Marie. Beklager, men en slik tjeneste har vi ikke. Men noe nettbutikker (muligens vanlige butikker) kan du få bestilt / skrevet ut oppskriften når du kjøper garn. mvh DROPS Design

27.02.2023 - 13:36

country flag Monica wrote:

Sacochique

20.01.2023 - 09:05

country flag Nina wrote:

Summer feeling

18.01.2023 - 18:38

country flag Clara wrote:

Margritli

18.01.2023 - 13:25

country flag Blandine wrote:

Vintage

18.01.2023 - 08:48

country flag Marie wrote:

Edelweiß

17.01.2023 - 21:48

country flag Teresa Curtis wrote:

Name Suggestion: Daisies

17.01.2023 - 16:52