DROPS Soft Tweed
DROPS Soft Tweed
50% Uld, 25% Alpaca, 25% Viscose
fra 33.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 423.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Tweed Casual

Strikket cardigan til herre i DROPS Soft Tweed og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedenfra og op med v-hals og dobbelt forkant. Størrelse S - XXXL.

DROPS 233-9
DROPS Design: Model st-031
Garngruppe A + B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SOFT TWEED fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-450-450-500-550 g farve 05, grizzlybjørn
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
125-125-150-150-175-175 g farve 42, mandel

DROPS KNAP NR 630: 5 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 21 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Soft Tweed
DROPS Soft Tweed
50% Uld, 25% Alpaca, 25% Viscose
fra 33.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 423.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------


MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3.
Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

INDTAGNINGSTIPS (gælder indtagning til v-hals og ærmegab):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG 2 MASKER IND PÅ BEGYNDELSEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik 1 kantmaske retstrik, 1 ret, strik A.1 over de næste 3 masker.
TAG 2 MASKER IND PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik til der er 5 masker tilbage på pinden, strik A.1 over de næste 3 masker, 1 ret og 1 kantmaske retstrik.
TAG 1 MASKE IND PÅ BEGYNDELSEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik 1 kantmaske retstrik, 1 ret, strik A.2 over de næste 3 masker.
TAG 1 MASKE IND PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik til der er 5 masker tilbage på pinden, strik A.3 over de næste 3 masker, 1 ret og 1 kantmaske retstrik.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Strik 1 ret forbi mærketråden, slå om, strik ret til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret.

KNAPHUL:
Det strikkes knaphul, med start fra retsiden, således:
Strik over de første 8 masker som før, vend og strik tilbage over de 8 masker som før, strik totalt 3 pinde over de 8 masker (sidste pind strikkes fra retsiden). Klip tråden.
Strik totalt 4 pinde som før over de resterende 8 kantmasker (første pind strikkes fra retsiden) og strik sidste maske fra retsiden sammen med næste maske langs med kanten af cardiganen som før. På sidste pind fra vrangen strikkes der over alle kantmasker og der fortsættes som før over alle kantmasker.
Strik knaphul når forkanten måler:
S: 6, 13, 21, 29 og 37 cm.
M: 6, 13, 21, 29 og 37 cm.
L: 6, 13, 21, 29 og 37 cm.
XL: 6, 14, 22, 30 og 38 cm.
XXL: 6, 15, 23, 31 og 39 cm.
XXXL: 6, 15, 24, 32 og 40 cm.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op til ærmegabet. Derefter deles arbejdet, og bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind op til der hvor ærmekuplen starter, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind. Til sidst strikkes der masker op langs med forstykkerne og der strikkes en dobbelt forkant.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 192-208-224-240-264-280 masker op på rundpind 4 med 1 tråd DROPS Soft Tweed og 1 tråd DROPS Kid-Silk.
Strik 1 pind vrang fra vrangen. På næste pind (fra retsiden) strikkes der rib således:
1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 2 vrang, 1 kantmaske retstrik.
Når ribben måler 4 cm, strikkes der 1 pind ret (fra retsiden) og tages 30-34-38-38-46-46 masker ind jævnt fordelt = 162-174-186-202-218-234 masker. Skift til rundpind 5.
Sæt 1 mærketråd 41-44-47-51-55-59 masker ind fra hver side (= 80-86-92-100-108-116 masker på bagstykke mellem mærketrådene). Lad mærketrådene følge med arbejdet, de markerer siderne af ryg- og forstykke og skal bruges når det skal tages ind til ærmegab. Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Når arbejdet måler 38-38-38-39-40-41 cm, starter indtagningen til v-hals. Samtidig med at der tages ind til v-hals skal der tages ind til ærmegab, og hver del strikkes derefter videre hver for sig som forklaret under. Læs V-HALS og ÆRMEGAB før det strikkes videre.

V-HALS:
Når arbejdet måler 38-38-38-39-40-41 cm, tages der ind til v-hals i hver side på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag 2 masker ind i hver side på hver 4.pind totalt 4 gange i alle størrelser.
Derefter tages der 1 maske ind i hver side på hver 4.pind totalt 3-3-4-4-5-5 gange.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 43-44-45-46-47-48 cm og næste pind strikkes fra retsiden, lukkes der af til ærmegab således: Strik som før til der er 2-3-4-4-4-5 masker tilbage før den første mærketråd i siden, luk 4-6-8-8-8-10 masker af til ærmegab, strik som før til der er 2-3-4-4-4-5 masker tilbage før den anden mærketråd, luk 4-6-8-8-8-10 masker af til ærmegab, og strik som før pinden ud.
Forstykkerne og bagstykket strikkes videre hver for sig.

VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Start fra vrangen, strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side og fortsæt indtagningen til v-hals. I tillæg tages der ind til ærmegab således:

ÆRMEGAB:
På begyndelsen af næste pind fra retsiden tages der 1-1-1-2-2-2 masker ind, derefter tages der 1 maske ind på hver 4.pind totalt 0-0-0-1-3-3 gange – husk INDTAGNINGSTIPS.

Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er det 27-29-30-32-33-36 masker tilbage på skulderen.
Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet. Luk af når arbejdet måler 62-64-66-68-70-72 cm.

HØJRE FORSTYKKE:
Start fra vrangen, strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side og fortsæt indtagningen til v-hals. I tillæg tages der ind til ærmegab således:

ÆRMEGAB:
På slutningen af næste pind fra retsiden tages der 1-1-1-2-2-2 masker ind, derefter tages der 1 maske ind på hver 4.pind totalt 0-0-0-1-3-3 gange – husk INDTAGNINGSTIPS.

Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er det 27-29-30-32-33-36 masker tilbage på skulderen.
Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet. Luk af når arbejdet måler 62-64-66-68-70-72 cm.

BAGSTYKKE:
= 76-80-84-92-100-106 masker. Start fra vrangen, og strik videre i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side.
I tillæg tages der ind til ærmegab således:
På næste pind fra retsiden tages der 1-1-1-2-2-2 masker ind i hver side af arbejdet, derefter tages der 1 maske ind i hver side på hver 4.pind totalt 0-0-0-1-3-3 gange – husk INDTAGNINGSTIPS = 74-78-82-86-90-96 masker.
Når arbejdet måler 59-61-63-65-67-69 cm lukkes de midterste 18-18-20-20-22-22 masker af til hals (28-30-31-33-34-37 masker tilbage på hver skulder).
Hver skulder strikkes færdig hver for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af til hals = 27-29-30-32-33-36 masker.
Luk af når arbejdet måler 62-64-66-68-70-72 cm. Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRMER:
Slå 44-44-48-48-52-52 masker op på strømpepinde 4 med 1 tråd i hver kvalitet. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-6-4-6-6 masker ind jævnt fordelt = 38-40-42-44-46-46 masker.
Sæt en mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt under ærmet).
Lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges når det skal tages ud midt under ærmet.
Skift til strømpepinde 5, og strik rundt i glatstrik.
Når ærmet måler 12-12-10-12-10-12 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.-3½.-3½.-3.-3.-2½.cm totalt 11-12-13-13-14-15 gange = 60-64-68-70-74-76 masker.
Når ærmet måler 54-54-54-51-50-50 cm, strikkes næste omgang således: Start 2-3-4-4-4-5 masker før mærketråden, luk 4-6-8-8-8-10 masker af, strik glatstrik omgangen ud = 56-58-60-62-66-66 masker.
Fortsæt med en ærmekuppel således:
Start fra vrangen og strik glatstrik frem og tilbage og luk af på begyndelsen af hver pind i hver side således:
Luk 9-9-10-5-4-4 masker af på starten af hver pind totalt 2-2-2-5-6-6 gange = 20-22-20-12-18-18 masker. Luk af. Ærmet måler ca 56 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske langs med ærmegabet.

HØJRE FORKANT:
Forkanten skal strikkes nedenfra og op mod halsen. Strik masker op langs med højre forstykke, spring 1½ til 2 meter ind på tråden og brug trådenden til at strikke masker op med (på den måde kan man strikke videre med nøglet uden at klippe tråden bagefter) således:
Start nederst på forstykket og strik 1 maske op i hver strikkede pind langs med hele forstykket indenfor 1 kantmaske, brug rundpind 4,5 og 1 tråd af hver kvalitet.
Nu fortsættes arbejdet i den ende af pinden hvor nøglet er = nederst på forstykket.
Slå 16 masker op til forkanten i forlængelse af de opstrikkede masker nederst på forstykket (slå op fra vrangen). Nu strikkes forkanten over de 16 masker samtidig med at den strikkes sammen med maskerne som blev strikket op langs med forstykket således:
1.PIND (retsiden): Tag første maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, * strik 1 ret, tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage af de 16 kantmasker, tag sidste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes ret, med tråden bag arbejdet, strik næste maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket ret, vend.
2.PIND (vrangen): * tag første/næste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* over alle de 16 kantmasker, vend.
Gentag 1. og 2.pind.
Strik KNAPHUL – læs forklaring over.
Når alle masker fra forstykket er strikket sammen med forkanten, strikkes halskant bagpå.

HALSKANT BAGPÅ:
Nu strikkes de 16 kantmasker således:
1.PIND: * tag første/næste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang, med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* over de 16 masker.
Gentag 1.pind både fra retsiden og vrangen i 8-8-9-9-10-10 cm.
På sidste pind fra retsiden strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 og lukkes af.

VENSTRE FORKANT:
Forkanten skal strikkes nedefra og op. Start øverst ved skulderen på forstykke, strik 1 maske op i hver strikkede pind ned langs med hele forstykket indenfor 1 kantmaske, brug rundpind 4,5 og 1 tråd af hver kvalitet.
Efter opstrikningen slås der 16 masker op til forkant (= nederst på forstykket). Nu strikkes forkanten over de 16 masker samtidig med at den strikkes sammen med maskerne som blev strikket op langs med forstykket således:

1.PIND (vrangen): Strik 1 ret, * tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage af de 16 kantmasker, tag de 2 næste masker løst over på højre pind som om de skulle strikkes vrang sammen med tråden foran arbejdet, vend.
2.PIND (retsiden): Strik 2 ret sammen, * tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, tag sidste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, vend.
Gentag 1. og 2.pind.
Når alle masker fra forstykket er strikket sammen med forkanten strikkes halskant bagpå.

HALSKANT BAGPÅ:
Nu strikkes de 16 kantmasker således:
1.PIND: * Strik 1 ret, tag næste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet *, strik fra *-* over de 16 masker.
Gentag 1.pind både fra retsiden og vrangen i 8-8-9-9-10-10 cm.
På sidste pind fra retsiden strikkes alle masker sammen således: Tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over. Derefter lukkes maskerne af.

MONTERING:
Sy kanten sammen midt bagpå og sy den til halskanten på bagstykket.
Sy knapper i på venstre forkant.

Diagram

symbols = Ærmekuplen sys til ærmegabet således: Sy a til A og b til B
symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = strik 3 masker vrang sammen
symbols = strikkes fra vrangen: Slå om mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet ret så det ikke bliver hul
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 233-9

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (16)

country flag Carmel wrote:

Hi, as I am not able to use circular or double pointed needles, can you supply this pattern for knitted flat on double pointed needles please? I have not been able to find any other pattern quite like it. Many thanks

17.03.2024 - 04:54

DROPS Design answered:

Dear Carmel, please understand, that since we have thousands of patterns on our site, we cannot modify them to each individual request. You are welcome though to modify them to your needs, and HERE is a lesson that might help you do that: Happy Knitting!

17.03.2024 - 09:35

country flag Bodil Møller Jensen wrote:

Jeg begyndte at strikke forkanten på pind fem, men blev enig med mig selv om, da jeg var ca halvvejs, at jeg ville trevle op og gå en pind størrelse op, for det blev simpelthen for stramt, så hvis man ikke strikker meget løst, og jeg strikker ikke meget fast, så er det ikke en god idé at følge pindestørrelse i opskriften.

29.02.2024 - 21:54

country flag Graça Costa wrote:

Bom dia tenho alguma dificuldade em perceber como se faz as orlas na frente do casaco, tem algum vídeo?

04.02.2024 - 10:51

DROPS Design answered:

Bom dia! Neste modelo, levantam-se, primeiro, malhas a toda a volta da abertura do casaco. Essas malhas vao unir o casaco às carcelas que se tricotam em separado e são unidas ao casaco como se pode ver neste vídeo: https://www.garnstudio.com/video.php?id=1728&lang=pt Bons tricôs!

05.02.2024 - 09:48

country flag Barbro wrote:

Hej!Jag stickar 233-9 storlek XL men ärmarna kommer bli för långa, behöver nog korta dom ca 3 cm, hur gör jag det bäst? Har aldrig stickat ärmar på detta vis förut.

08.11.2023 - 17:10

DROPS Design answered:

Hei Barbro. Du kan bare strikke den 3 cm kortere mellom vrangbord og til arbeidet måler 51 cm, men da må du regne ut hvor ofte du må øke slik at du har riktig maskeantall når ermet måler 51 cm og det skal strikkes ermtopp. Eller du kan begynne med økningene når ermet måler 9 cm (istedenfor 12 cm.) Om du allerede har strikket ferdig ermet med den oppgitte lengden og ikke ønsker å rekke opp, kan du rekke opp vrangborden og 3 cm av ermet og så strikke ny vrangbord (maskene blir da andre vei) Se evnt videoen: Hur man förlänger en stickad ärm/ ett fram- & bakstycke. mvh DROPS Design

13.11.2023 - 11:49

country flag Anna Flesvig wrote:

Kan jeg få tips på navn i garntype C. Ser av tidligere spørsmål at man kan kutte ut følgetråden og gå fra gruppe B til C.

01.11.2023 - 16:06

DROPS Design answered:

Hei Anna, Hvis du velger Garn og Pinner på toppen av oppskriften, deretter Garngrupper (nederst og litt til høyre), finner du alle garn i gruppe C. God fornøyelse!

02.11.2023 - 06:58

country flag Eva wrote:

Hi - I'm a beginner, so I'm sorry if this is an obvious question. I just want to check regarding the A.1, A.2, and A.3 patterns.. The first row is always started from the right side. Should I still purl the 3 stitches together, even if I'm doing stocking stitch? And for A.2 and A.3, when I turn around and knit from the wrong side (2nd line in the pattern), does the yarn over have to be in the precise place indicated in the pattern, relative to the stitches that were purled together?

28.08.2023 - 15:36

DROPS Design answered:

Dear Eva, correct, you will decrease by purling 3 sts toegther, then in A.2 and A.3 work the yarn over after the remaining stitch in A.2 and before the remaining stitch in A.3 (reading from the left towards the right from wrong side). Happy knitting!

28.08.2023 - 16:36

country flag Nisa Pahladsingh wrote:

Hello! What would the difference be if I chose not to use the Kid-Silk quality? Is it possible to make the cardigan without it?

07.08.2023 - 22:23

DROPS Design answered:

Dear Mrs Pahladsingh, you then might have to use a yarn group C instead of this combination of yarns, you would then keep correct and desired tension. Happy knitting!

08.08.2023 - 09:17

country flag Cristina Borghetti wrote:

Buongiorno, Vorrei eseguire questo modello taglia s con il filato Nepal che lavoro con i ferri 4,5. Posso utilizzare lo stesso numero di maglie o cambia qualcosa?

15.05.2023 - 11:36

DROPS Design answered:

Buonasera Cristina, Nepal è un filato che appartiene al gruppo C, mentre questo modello è lavorato con un filo di un filato del gruppo A e un filo di un filato del gruppo B: può provare a fare un campione con Nepal e vedere se corrisponde a quello indicato. Buon lavoro!

15.05.2023 - 21:45

country flag Cristina Borghetti wrote:

Buongiorno, Vorrei eseguire questo modello taglia s con il filato Nepal che lavoro con i ferri 4,5. Posso utilizzare lo stesso numero di maglie o cambia qualcosa?

15.05.2023 - 11:12

DROPS Design answered:

Buonasera Cristina, Nepal è un filato che appartiene al gruppo C, mentre questo modello è lavorato con un filo di un filato del gruppo A e un filo di un filato del gruppo B: può provare a fare un campione con Nepal e vedere se corrisponde a quello indicato. Buon lavoro!

15.05.2023 - 21:42

country flag Linda wrote:

Last line for sleeves: Cast off 9-9-10-5-4-4 stitches at the beginning of each row 2-2-2-5-6-6 times = 20-22-20-12-18-18 stitches. Cast off. The math does not add up here. Do you have to cast off 2 times the number of rows stated instead? Or cast off at the beginning and end of the row?

15.03.2023 - 13:06

DROPS Design answered:

Dear Linda, these stitches will be indeed cast off two times since you cast off at the beginning of each row, both from right side and from wrong side, for ex in S cast off 9 stitches at the beginning of next 4 rows (= 9 sts 2 times on each side). Happy knitting!

15.03.2023 - 13:46