DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 33.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Silver Birch

Strikket pandebånd med snoning og hals i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk eller DROPS Flora og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes med rib og glatstrik.

DROPS 226-56
DROPS Design: Model z-946
Garngruppe A + A eller C
-----------------------------------------------------------

HELE SÆTTET:

STØRRELSE:
S/M – M/L – L/XL
Passer hovedmål: ca 54/56 - 56/58 - 58/60 cm

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-150-150 g farve 9020, lys perlegrå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-75-75 g farve 38, kridt

Eller brug:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100 g farve 03, lys grå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 38, kridt

PANDEBÅND:

STØRRELSE:
S/M – M/L – L/XL
Passer hovedmål: ca 54/56 - 56/58 - 58/60 cm
Højde: 12 - 13 - 14 cm.

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 9020, lys perlegrå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
25-25-25 g farve 38, kridt

Eller brug:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 03, lys grå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
25-25-25 g farve 38, kridt

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde) = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

HALS:

STØRRELSE:
S/M – M/L – L/XL
Skulderbredde: ca 30-32-34 cm.
Højde uden halskant: ca 24-26-28 cm.

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100 g farve 9020, lys perlegrå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 38, kridt

Eller brug:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100 g farve 03, lys grå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-50 g farve 38, kridt

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde 40 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 40 cm til halskant.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde) = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 33.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER (gælder pandebåndet):
Se diagram A.1 til A.6. Diagrammerne A.1 til A.5 bruges når pandebåndet skal monteres.

RETSTRIK (gælder halsen):
Strik ret på hver pind.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PANDEBÅND – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde som en tube. Enderne bliver derefter syet sammen på en måde som laver en snoning midt foran på pandebåndet.

PANDEBÅND:
Slå 40-44-48 masker op på strømpepinde 5 med 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk eller 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde).
Strik rundt således: Strik 12-14-16 masker glatstrik, strik diagram A.6 (= 15 masker), og strik 13-15-17 masker glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik således til arbejdet måler ca 49-51-53 cm, eller strik til ønsket længde – pandebåndet skal sidde lidt stramt. Luk af med ret.

MONTERING:
Arbejdet er nu en tube med åbning i hver ende, læg tuben fladt – sørg for at tuben ikke drejer og at mønster A.6 ligger midt på tuben (dette skal være retsiden når arbejdet bruges). Nu skal åbningerne i enderne sys med en søm i hver side, sy i yderste led af yderste maske så sømmen ikke bliver tyk – se stiplede linjer i diagram A.1.
Arbejdet et nu blevet et fladt rektangel, buk rektanglet på langs så det ligger dobbelt, mønsteret som blev strikket på retsiden af pandebåndet ligger inde på bukkesiden – se diagram A.2.
Nu skal de lange sider af pandebåndet lægges ind i hinanden lagvis uden at arbejdet snos – se diagram A.3. Enderne af pandebåndet ligger nu skiftevis indeni og udenpå hinanden, og enderne ligger kant i kant – se diagram A.4.
Nu skal der sys gennem alle lag således:
Sy langs med den stiplede linje i diagram A.5 (dvs over enderne af arbejdet), sy med tætte kastesting med 1 maske i hver maske – det er vigtigt at det sys gennem alle lag så sømmen ikke ses når arbejdet vendes.
Klip og hæft tråden. Vend arbejdet så sømmen er på indersiden af pandebåndet.

-------------------------------------------------------

HALS – KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage nedenfra og op. Arbejdet starter nederst på forstykket. Der lukkes af til hals og hver skulder strikkes videre hver for sig over skuldrene. Derefter tages der ud mod halsen før skuldermaskerne sættes sammen og bagstykket strikkes videre. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen og der strikkes rib.

FORSTYKKE:
Slå 44-48-52 masker op på rundpind 5 med 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk eller 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde).
Strik 1 pind vrang og næste pind strikkes således fra retsiden:
Strik 3 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, strik rib (= 2 vrang / 2 ret) til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 masker vrang og 3 kantmasker retstrik.
Strik videre med 3 kantmasker retstrik i hver side og ret over ret og vrang over vrang til arbejdet måler ca 4 cm, og næste pind er fra retsiden.

Strik som før over de første 9 masker, strik glatstrik over de næste 26-30-34 masker, strik som før over de sidste 9 masker. Når arbejdet måler 6 cm, tages der ud i hver side således fra retsiden:
Strik som før over de første 10 masker, slå om, strik som før til der er 10 masker tilbage på pinden, slå om, strik som før pinden ud.
På næste pind strikkes der som før, men omslaget strikkes drejet vrang.
Gentag udtagningen ca hver 2½.cm til der er taget ud totalt 4-4-5 gange i hver side = 52-56-62 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik til arbejdet måler 17-18-19 cm, nu skal der sættes masker af til hals på næste pind fra retsiden således:
Strik over de første 21-22-24 masker som før og sæt dem derefter på en tråd til venstre skulder, luk de næste 10-12-14 masker af til hals og strik pinden ud. Skuldrene strikkes færdig hver for sig.

HØJRE SKULDER:
= 21-22-24 masker. Start fra vrangen, og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra retsiden således: Luk 2 masker af 2 gange og 1 maske 2 gange = 15-16-18 masker. Strik til arbejdet måler 24-26-28 cm fra opslåningskanten. Sæt et mærke i arbejdet til at måle fra videre (= midt ovenpå skulderen).
Strik til arbejdet måler 3-4-5 cm fra mærket på skulderen og næste pind er fra vrangen, nu slås der masker op mod halsen i slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 2 gange = 21-22-24 masker. Arbejdet måler 7-8-9 cm fra mærket på skulderen. Klip tråden og sæt maskerne på en ny tråd/hjælpepind, nu strikkes venstre skulder.

VENSTRE SKULDER:
Sæt de første 21-22-24 masker fra tråden tilbage på pinden. Start fra retsiden, og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra vrangen således: Luk 2 masker af 2 gange og luk 1 maske af 2 gange = 15-16-18 masker. Strik til arbejdet måler 24-26-28 cm fra opslåningskanten. Sæt et mærke i arbejdet til at måle fra videre (= midt ovenpå skulderen).
Strik til arbejdet måler 3-4-5 cm fra mærket på skulderen og næste pind er fra retsiden, nu slås der masker op mod halsen i slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 2 gange, og slå 10-12-14 masker op i slutningen af næste pind fra retsiden = 31-34-38 masker. Arbejdet måler ca 7-8-9 cm fra mærket på skulderen.
Nu skal venstre og højre skulder sættes sammen, og bagstykke skal strikkes videre herfra. Sæt maskerne fra højre skulder tilbage på pind 5, og strik over disse masker fra retsiden = 52-56-62 masker.

BAGSTYKKET:
Fortsæt i glatstrik og mønster som før, SAMTIDIG når arbejdet måler 10½-12-12 cm fra mærket på skulderen tages der masker ind indenfor de yderste 10 masker i hver side således fra retsiden:
Strik mønster som før over de yderste 10 masker, strik 2 masker ret sammen, strik til der er 12 masker tilbage på pinden, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret og løft den løse maske over, strik som før over de sidste 10 masker.
Gentag indtagningen på indersiden af de 10 yderste masker i hver side på ca hver 2½.cm til det er taget ind totalt 4-4-5 gange i hver side = 44-48-52 masker. Strik til arbejdet måler 20-22-24 cm fra mærket på skulderen – sørg for at bagstykket bliver lige så langt som forstykket (uden ribben).
Strik næste pind fra retsiden således:
Strik 3 kantmasker retstrik, strik rib (= 2 vrang / 2 ret) til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 masker vrang og 3 kantmasker retstrik.
Strik videre med 3 kantmasker retstrik i hver side og ret over ret og vrang over vrang til ribben måler ca 4 cm, og næste pind er fra retsiden. Arbejdet måler ca 24-26-28 cm fra mærket på skulderen. Luk af med ret over ret og vrang over vrang - læs AFLUKNINGSTIPS!

HALSKANT:
Brug rundpind 4, og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Start ved mærket på skulderen og strik ca 96-102-110 masker op. Strik 1 omgang vrang og justere jævnt fordelt til 100-104-108 masker - maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang). Strik til ribben måler ca 24 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS!

Diagram

symbols = vrang
symbols = ret
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Silver Birch

Catharina, Sweden

Silver Birch

Stefanie Beiert, Germany

Silver Birch

Hanaa Al Dalati, Norway

Just Daisy (hat) + Silver Birch (neck warmer)

Valeria Gerontopoulos, France

Silver Birch

BeiertS, Germany

Kommentere opskrift DROPS 226-56

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (9)

country flag Maria wrote:

Hei! tarvitseeko puikkokokoa vaihtaa jos korvaa kid silkin alpaca silkilla?

18.11.2023 - 11:43

DROPS Design answered:

Tarkoitatko DROPS Brushed Alpaca Silk -lankaa? Tämä lanka on Kid-Silk -lankaa paksumpi lanka, joten neuletiheys muuttuu ja sinun tulee vaihtaa ohuempiin puikkoihin.

21.11.2023 - 18:15

country flag Janneke Arts wrote:

Het patroon voor de hoofdband beschrijft 40-44-48 steken rond breien op een rondbreinaald van 80 cm. Het lukt me dan niet de uiteinden te verbinden en rond te breien, wat doe ik fout? Ook met een kortere naald lukt het niet. Kan de hoofdband misschien alleen met losse naalden gebreid worden?

29.12.2022 - 11:55

DROPS Design answered:

Dag Janneke,

Je zou dit ook met sokkenbreinaalden kunnen doen of de 'MAGIC LOOP' techniek kunnen gebruiken zoals uitgelegd in deze video.

01.01.2023 - 11:40

country flag Gina wrote:

Sehr schön. Ich stricke gleich ein zweites Set.

13.11.2022 - 18:12

country flag Anette wrote:

Något är fel på beskrivningen, plocka upp 110 m, öka sedan till 108 m.Hur många maskor skall det totalt vara på kragen i halsvärmaren? Mvh Anette

20.09.2022 - 21:39

DROPS Design answered:

Hej Anette, det skall stå justera til 100-104-108 maskor. Tack för info :)

22.09.2022 - 14:31

country flag Elena wrote:

Schalkragen: Wenn man den Umschlag auf der Rückseite links verschränkt strickt, ensteht ein ziemlich grosses Loch. Auf dem Bild ist dies nicht zu sehen. Handelt es sich hierbei eventuell um einen Fehler in der Anleitung? Ich habe es jetzt 4x probiert und komme immer zum gleichen Ergebniss.

22.05.2022 - 00:34

DROPS Design answered:

Liebe Elena, versuchen Sie, Ihre Umschläge nicth zu locker zu stricken, ein kleines Loch kann immer entstehen, das aber nach Waschen immer noch kleiner aussehen soll. Sonnst können Sie auch eine andere Technick benutzen: aus dem Querfaden z.B. oder Ihre Lieblingstechnik. Viel Spaß beim stricken!

23.05.2022 - 08:13

country flag Kitty Neijssel wrote:

Deze vraag gaat over de halswarmer. Ik heb 110 steken opgenomen langs de hals. Volgens de beschrijving zou ik nu 108 steken moeten meerderen. Dus alle steken verdubbelen. Dan zijn er 220 steken (moet door 4 deelbaar zijn) Zijn dat niet heel erg veel steken? De col op de foto lijkt wel ruim maar zó wijd? Klopt dit?

25.12.2021 - 12:26

DROPS Design answered:

Dag Kitty,

Dat klopt inderdaad niet. Er moet staan meerder verdeeld naar... Het is nu aangepast. Je hoeft dus maar een paar steken te meerderen.

28.12.2021 - 19:49

country flag Carmen Maria Garcia Diaz wrote:

Perfecto

24.08.2021 - 12:58

country flag Ina wrote:

Winter love

04.08.2021 - 15:56

country flag Emily wrote:

Frosty feelings

03.08.2021 - 19:57