DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 47.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 376.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Sky Feather

Strikket jakke i DROPS Sky og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sadelskuldre og snoninger. Størrelse S - XXXL.

DROPS 226-45
DROPS Design: Model sk-138
Garngruppe B + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-250-300-300-350 g farve 15, aquamarine
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-125-125-150-150 g farve 06, blå tåge

DROPS KNAP, Marble NR 629: 5-5-6-6-6-6 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
15 masker i bredden og 17 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 47.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 376.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 155 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 6.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 6.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel hver 5. og 6.maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder halskanten):
Tag alle 1 vrang ud til 2 vrang fra retsiden ved at slå om efter hver vrangmaske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (fra retsiden):
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-3 (fra vrangen):
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik de 2 sidste masker ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler 8 cm. Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste knaphuller med ca 10.-10.-9.-9.-9½-10 cm mellem hvert knaphul.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Der tages ud til skuldre, ærmer og bærestykke. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. Hele tøjet strikkes med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde).

HALSKANT:
Slå 75-79-83-87-91-91 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på lille rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde).
Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 8 cm, og næste pind strikkes fra retsiden.
På næste pind (retsiden) tages alle 1 vrang ud til 2 vrang – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 107-113-119-125-131-131 masker – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Ribben er nu færdig.
Strik 1 pind vrang fra vrangen (forkanterne strikkes i retstrik og omslagene strikkes drejet vrang). Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 5,5. Sæt en mærketråd indenfor forkanten i begyndelsen af pinden fra retsiden – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
I tillæg sættes der 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes, og hvert af disse 4 mærker sættes mellem 2 masker. Mærkerne skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder.
1.mærke: Tæl 18-20-21-21-22-22 masker (= forstykke), sæt 1.mærke før næste maske.
2.mærke: Tæl 22-22-22-26-26-26 masker fra 1.mærke (= skuldermasker), sæt 2.mærke før næste maske.
3.mærke: Tæl 27-29-33-31-35-35 masker fra 2.mærke (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske.
4.mærke: Tæl 22-22-22-26-26-26 masker fra 3.mærke (= skuldermasker), sæt 4.mærke før næste maske.
Der er 18-20-21-21-22-22 masker tilbage på forstykket efter 4.mærke.
Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker.

UDTAGNING SADELSKULDER:
Læs hele afsnittet før du strikker!
Arbejdet strikkes videre i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – i tillæg strikkes A.1 over de 22-22-22-26-26-26 skuldermasker i hver side (mellem 1. og 2.mærke og mellem 3. og 4.mærke).
SAMTIDIG på første pind fra retsiden tages der 4 masker ud til sadelskulder således:
Tag ud FØR 1. og 3.mærke, og tag ud EFTER 2. og 4.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på forstykkerne og bagstykket, og antal skuldermasker forbliver det samme.
På næste pind fra vrangen tages der 4 masker ud til sadelskulder således:
Tag ud FØR 4. og 2.mærke, og tag ud EFTER 3. og 1.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-3.
Dvs der tages ud på HVER pind, og der tages ud forskelligt fra retsiden og fra vrangen, så maskerne lægger sig pænt.
Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på hver pind (dvs både fra retsiden og fra vrangen) totalt 10-12-12-14-16-18 gange = 147-161-167-181-195-203 masker (de nye masker strikkes i glatstrik). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 6-7-7-8-9-11 cm fra mærketråden ved halsen.
I størrelse M, L, XL og XXL tages der nu ud til ærmer som forklaret under. I størrelse S og XXXL er det ingen udtagning til ærmer, gå direkte videre til UDTAGNING BÆRESTYKKE.

ÆRMEUDTAGNING (gælder størrelse M, L, XL og XXL):
Strik glatstrik og mønster som før. SAMTIDIG tages der 4 masker ud til ærmer således:
Tag ud EFTER 1. og 3.mærke, og tag ud FØR 2. og 4.mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-2.
Der tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykkerne og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes i glatstrik.
Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 3-3-3-3 gange = 173-179-193-207 masker.
Videre tages der ud til bærestykke som forklaret under.

UDTAGNING BÆRESTYKKE (gælder alle størrelser):
Arbejdet måler ca 6-11-11-12-13-11 cm fra mærketråden ved halsen.
Flyt de 4 mærker fra udtagningen til sadelskulder, så hvert af de 4 mærker sidder i den yderste maske i hver side på forstykket og bagstykket. Der er 22-28-28-32-32-26 masker mellem maskerne med mærke i på hvert ærme.
På næste pind fra retsiden tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-2.
Der tages nu masker ud på forstykkerne, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes i glatstrik.
Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 12-10-11-12-12-15 gange = 243-253-267-289-303-323 masker.
Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 20-22-23-26-27-29 cm fra mærketråden ved halsen. Hvis arbejdet måler mindre end dette fortsættes der uden udtagninger til rigtigt mål.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Dvs næste pind strikkes således: Strik 38-40-41-45-48-52 masker som før (= forstykke), sæt de næste 50-52-56-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 67-69-73-79-87-95 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 50-52-56-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de sidste 38-40-41-45-48-52 masker som før (= forstykke). Fjern alle gamle mærker.
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 155-165-175-193-211-231 masker.
Sæt 1 mærke 41-44-46-51-55-60 masker ind fra hver side (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er 73-77-83-91-101-111 masker mellem mærkerne på bagstykket. Strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – i tillæg strikkes der retstrik over de midterste 6 masker i hver side (3 masker retstrik på hver side af begge mærker).
Strik til arbejdet måler 21-21-22-19-20-20 cm fra delingen.
Der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde.
For at undgå at ribben som skal strikkes trækker arbejdet sammen, tages der nu ud jævnt fordelt som forklaret under.
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 24-24-26-28-32-34 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 179-189-201-221-243-265 masker.
Skift til rundpind 4,5. Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 6 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Jakken måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 50-52-56-60-60-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet med 1 tråd i hver kvalitet = 56-60-66-72-74-78 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – dvs midt i de 6-8-10-12-14-16 masker. Lad mærketråden følge med i arbejdet, mærketråden skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden, strik rundt i glatstrik og fortsæt A.1 over de midterste 22-22-22-26-26-26 masker ovenpå ærmet som før.
Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.-3.-3.-2½.-2½.-2½.cm totalt 3-3-4-6-6-6 gange = 50-54-58-60-62-66 masker.
Strik videre uden indtagninger til ærmet måler 34-33-32-30-29-28 cm fra delingen (det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skulder). Strik 1 omgang ret hvor der tages 10 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser = 40-44-48-50-52-56 masker.
Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 40-39-38-36-35-34 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget som diagrammet viser (det skal blive hul)
symbols = strik 3 masker ret, løft derefter den første maske som blev strikket (af disse 3) over de 2 andre, så masken ligger rundt om de 2 andre (= 1 maske taget ind)
symbols = denne rude er ingen maske fordi masken ikke eksisterer eller blev lukket af tidligere, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
symbols = sæt 3 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
symbols = strikkeretning
symbols = udtagning sadelskulder
symbols = ærmeudtagning
symbols = udtagning bærestykke
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 226-45

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (5)

country flag Madeleine Beaumier wrote:

J'ai de la difficulté à comprendre A1 à la 5e ligne. Comment s'y prend t'on pour commencer avec 3 mailles envers sans inclure la torsade? Que fait-on des 2 mailles envers de la torsade avant ces 3 mailles du tour précédent?

30.03.2023 - 07:01

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Beaumier, les différents motifs se répètent sur un nombre différent de rangs; autrement dit, au 5ème rang, reprenez la 1ère + la dernière torsade au 1er rang et tricotez les autres mailles comme indiqué par le diagramme. Répétez les 4 rangs des petites torsades et tricotez la grande torsade tous les 6 rangs. Bon tricot!

11.04.2023 - 09:38

country flag Jonna wrote:

Hej! Jag undrar om garnet DROPS Sky och DROPS Kid-Silk är "stickigt" så att det kan irritera huden eller om det är mjukt. Mvh Jonna

26.03.2023 - 17:30

DROPS Design answered:

Hei Jonna. Det er ganske personlig om man syns et garn klør eller ikke. Men jeg mener at disse 2 kvalitetene er utolig myke og deilig. mvh DROPS Design

27.03.2023 - 14:10

country flag Christel Kvist wrote:

Är det något fel i detta mönster? Läste att det var så . Skrivet med rött men hittar inte det nu när jag letar. Jag har aldrig stickat uppifrån o ner. Är det något särskilt jag ska tänka på ?

19.01.2023 - 15:23

DROPS Design answered:

Hei Christel Vi har ikke fått noen tilbakemeldinger på at det skal være noe feil med denne oppskriften. Om det har vært en rettelse vil det ha vært en rød tekstlinje med link under Montering / over diagramteksten. Anbefaler deg å lese oppskriften godt før du starter og se gjerne på instruksjonsvideoene som er lagt til. Denne jakken strikkes ovenfra og ned, og den har sadelskulder. Så ta en ekstra titt på de 3 hjelpevideoene som er til sadelskulder. Selv om ikke maskeantallet er det sammen og det strikkes rundt, er teknikken den samme. Husk å lese øketips 2 og 3 gost. Lykke til :) mvh DROPS Design

23.01.2023 - 08:40

country flag Ilaria wrote:

Buongiorno, cosa vuol dire lavorare "1 capo di ogni qualità (= 2 capi)" ? Grazie mille

11.01.2022 - 17:58

DROPS Design answered:

Buonasera Ilaria, deve lavorare con 1 filo di Sky e 1 filo di Kid-Silk. Buon lavoro!

11.01.2022 - 21:38

country flag Catherine wrote:

Bonsoir pouvez vous m’envoyer les explications pour faire ce pull en français ? Merci

02.11.2021 - 18:02