DROPS Nepal
DROPS Nepal
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 220.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Autumn Wreath

Strikket bluse i DROPS Nepal. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og bladmønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 228-1
DROPS Design: Model ne-348
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS NEPAL fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
550-600-650-700-800-850 g farve 8912, blush

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde 40 cm og 60-60-60-80-80-80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og mønsterstrik= 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Nepal
DROPS Nepal
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 220.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 64 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 20) = 3,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 3.maske.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 64-68-72-76-80-84 masker op på rundpind 4,5 med DROPS Nepal. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang). Strik rib således i 4 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 20-28-24-32-28-36 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 84-96-96-108-108-120 masker. Sæt 1 mærke på omgangen, bærestykket skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Strik A.1 A over alle masker (= 7-8-8-9-9-10 rapporter à 12 masker). Fortsæt med A.1 A således i 4 cm, strik derefter A.1 B (= 2 omgange). Der er nu 70-80-80-90-90-100 masker på pinden. Skift til rundpind 5,5.

Nu strikkes der således: A.2 over maskerne i A.1 (= 7-8-8-9-9-10 rapporter à 10 masker). Fortsæt rundt således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.2 er strikket færdig i højden, er der 196-224-224-252-252-280 masker på pinden, og arbejdet måler ca 20 cm fra mærket. Strik 1 omgang ret hvor der tages 18-11-27-27-47-42 masker ud jævnt fordelt = 214-235-251-279-299-322 masker.

Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 22-22-23-25-27-29 cm.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste omgang strikkes således:
Strik som før over de første 30-33-35-39-43-48 masker (= halvt bagstykke), sæt de næste 46-50-54-60-62-64 masker på en tråd til ærme og slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 62-69-73-81-89-98 masker (= forstykke), sæt de næste 46-50-54-60-62-64 masker på en tråd til ærme og slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 30-33-35-39-43-48 masker som før (= halvt bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.

RYG & FORSTYKKE:
= 138-151-163-179-199-218 masker. Strik rundt i glatstrik. Strik til arbejdet måler 20-22-23-23-23-23 cm. Der er nu ca 10 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde. Nu skal der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes trækker arbejdet sammen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 24-26-29-31-35-37 masker ud jævnt fordelt = 162-177-192-210-234-255 masker.
Skift til rundpind 4,5. Strik rib (= 1 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang - læs AFLUKNINGSTIPS. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 46-50-54-60-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind / strømpepinde 5,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 nye masker som blev slået op i siden under ærmet = 54-58-64-70-74-76 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker (= 4-4-5-5-6-6 nye masker på hver side af mærketråden). Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 3½.-3.-2.-1½.-1½.-1.cm totalt 8-9-11-13-15-15 gange = 38-40-42-44-44-46 masker.
Fortsæt i glatstrik til ærmet måler 31-30-30-28-26-24 cm. OBS: Det er kortere mål i de større størrelser på grund af videre hals og længere bærestykke. Nu tages der 4-5-6-7-7-8 masker ud jævnt fordelt = 42-45-48-51-51-54 masker.
Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 10 cm.
Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 41-40-40-38-36-34 cm fra delingen og ned.
Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 20.09.2021
Nyt diagram A.2
Opdateret online: 08.10.2021
Rettelse diagram A.2

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
symbols = 2 vrang sammen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget vrang eller ret (som tegnet i mønsteret), det skal blive hul
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
symbols = denne rude er ingen maske fordi masken blev lukket af, gå direkte videre til næste rude.
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Autumn Wreath

Angelika, Poland

Autumn Wreath

Marcelina, Poland

Autumn Wreath

Agnieszka - Agnes_strikk, Norway

Autumn Wreath

Edyta, Poland

Autumn Wreath

Coby, Netherlands

Autumn Wreath

Claudia, Canada

Autumn Wreath

Jonnaja, Canada

Autumn Wreath

Annimoure, Sweden

Kommentere opskrift DROPS 228-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (78)

country flag Louise wrote:

Hello, I am trying to decide what size to knit. The photo gives the impression that the sweat knit with positive ease but there is no guideline for how much ease to include when determining the size. Thank you for your help

06.10.2021 - 22:13

DROPS Design answered:

Dear Louise, measure a similar garment you have and like the shape and compare these measurements with those in the chart, that's the best way to find the matching size - read more here. Happy knitting!

07.10.2021 - 08:28

country flag Nanette wrote:

Would you have the pattern written instead of using the graph

29.09.2021 - 04:19

DROPS Design answered:

Dear Nanette, we only have diagrams to this pattern, but this lesson will allow you to understand how to read knitting diagrams. Happy knitting!

29.09.2021 - 07:45

country flag Janneke wrote:

Is 40 cm niet een beetje kort voor een mouw? (Maat M) en in telpatroon A.2 is in toer 16 niet symmetrisch. Ik zag dat toer 14 al is aangepast dus misschien is dat hier ook van toepassing. Mvg Janneke Vaarkamp

28.09.2021 - 13:40

DROPS Design answered:

Dag Janneke,

De mouw is vanaf de pas 40 cm maar een deel van de pas loopt door op de mouw, dus de totale lengte klopt wel. Wat telpatroon A.2 betreft lijkt het er inderdaad op dat het vijfde symbool vanaf de rechterkant een open hokje moet zijn (dus recht in plaats van averecht). Ik zal het doorgeven aan de ontwerpafdeling om na te kijken en aan te passen.

30.09.2021 - 10:20

country flag Carina wrote:

Hola. Quería saber si el grosor de los hilos drops de A a F se corresponden con la clasificación Lace, Fingering, Sport, DK, Worsted, Bulky y súper Bulki. Equivalen, A-Lace, B-Fingering...? Gracias por la respuesta

08.09.2021 - 16:12

DROPS Design answered:

Hola Carina, puedes ver la equivalencia de las lanas en la tabla Grupos de lanas de DROPS, en el apartado Hilos y lanas.

19.09.2021 - 23:00

country flag Maj-Britt Hansson wrote:

På model ne-348 står det strikk a2 over i maskene a1 hvordan gjøres det

06.09.2021 - 15:47

DROPS Design answered:

Hej Maj-Britt, du har 10 masker i en rapport, når du strikker sidste pind i A.1. Og du har 10 masker i en rapport på første pind i A.2. Sæt gerne et lille mærke imellem hver rapport, så du er sikker på at mønsteret ikke bliver forskudt. God fornøjelse!

08.09.2021 - 15:34

country flag Rodneyhox wrote:

Reduslim Rodneyhox

30.08.2021 - 11:53

country flag Katja wrote:

Dancing foxtail

16.08.2021 - 10:20

country flag Renate wrote:

Würde mich freuen wenn er es schafft Das ist genau mein Geschmack

11.08.2021 - 16:31

country flag Inessa Bickmeyer wrote:

Ich möchte das stricken

10.08.2021 - 00:20

country flag Christa Gottschalk wrote:

Ich würde dieses modell "blätter im wind" nennen. es ist wunderschön.

09.08.2021 - 14:47