DROPS Cotton Light
DROPS Cotton Light
50% Bomuld, 50% Polyester
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 60.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Swept Away Top

Strikket top i DROPS Cotton Light. Arbejdet strikkes med dobbelt halskant og snoninger. Størrelse S - XXXL.

DROPS 221-11
DROPS Design: Model cl-111
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS COTTON LIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
300-300-350-400-400-450 g farve 34, lys jeansblå

STRIKKEFASTHED:
20 masker i bredden og 26 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 60 cm eller 80 cm til glatstrik og snoninger.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til rib.
DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Cotton Light
DROPS Cotton Light
50% Bomuld, 50% Polyester
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 60.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 6 masker glatstrik (mærketråden sidder midt mellem disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden og totalt 4 masker taget ud på omgangen).
På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal der skal tages ind over (f.eks 24 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 3.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 2. og 3. maske ret sammen.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TOP – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Ryg- og forstykke strikkes rundtrundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes bagstykket og forstykket frem og tilbage på rundpind, hver for sig til færdigt mål. Arbejdet sys sammen på skuldrene. Til sidst strikkes der en ribkant rundt om begge ærmegab og en dobbelt ribkant rundt i halsen.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 172-188-204-228-252-276 masker op på rundpind 3,5 med Cotton Light. Strik 1 omgang glatstrik. Derefter strikkes der rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm.
Skift til rundpind 4,5. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, og 1 mærketråd efter 86-94-102-114-126-138 masker (= i siderne på ryg- og forstykke). Lad mærketrådene følge med i arbejdet – de skal bruges når der skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke.
Strik 1 omgang glatstrik.
Næste omgang strikkes således: * Strik 18-22-26-26-32-38 masker glatstrik, strik A.1 over de næste 6-6-6-12-12-12 masker (= 1-1-1-2-2-2 rapporter à 6 masker), strik A.2 (= 38 masker), strik A.3 over de næste 6-6-6-12-12-12 masker (= 1-1-1-2-2-2 rapporter à 6 masker), strik 18-22-26-26-32-38 masker glatstrik, mærketråd *, strik fra *-* 1 gang til.
Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 5 cm, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.-4.-4½.-5.-5.-5½.cm totalt 4 gange i hver side = 188-204-220-244-268-292 masker.
Når arbejdet måler 20-21-22-23-24-25 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side som forklaret under – sørg for at næste omgang er en ulige omgang i A.1 til A.3 (dette er vigtigt for at undgå at strikke snoning fra vrangen når forstykket og bagstykket skal strikkes frem og tilbage): Start 3-4-5-6-7-8 masker før mærketråden i begyndelsen af omgangen, luk 6-8-10-12-14-16 masker af til ærmegab, strik som før til der er 3-4-5-6-7-8 masker tilbage før næste mærketråd (= forstykke), luk 6-8-10-12-14-16 masker af til ærmegab, strik som før omgangen ud (= bagstykke). Videre strikkes bagstykket og forstykket frem og tilbage på rundpind hver for sig.

BAGSTYKKE:
= 88-94-100-110-120-130 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage med 1 kantmaske i RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side, og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-2-2-2-3 gange, 2 masker 3-4-4-4-6-6 gange og 1 maske 5-5-4-6-6-6 gange i hver side = 60-62-64-70-72-76 masker.
Strik videre til arbejdet måler 41-43-45-47-49-51 cm. På næste pind tages der 8 masker ind jævnt fordelt over de 26 midterste masker – læs INDTAGNINGSTIPS = 52-54-56-62-64-68 masker.
På næste pind lukkes de midterste 34-34-36-36-38-38 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 8-9-9-12-12-14 masker tilbage. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen hvor der lukkes 0-0-0-1-1-1 maske af = 8-9-9-11-11-13 masker tilbage. Luk af med ret fra retsiden.
Strik den anden skulder på samme måde.

FORSTYKKE:
= 88-94-100-110-120-130 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side, og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-2-2-2-3 gange, 2 masker 3-4-4-4-6-6 gange og 1 maske 5-5-4-6-6-6 gange i hver side = 60-62-64-70-72-76 masker.
Når arbejdet måler 36-38-39-41-42-44 cm, tages der 6 masker ind jævnt fordelt over de midterste 26 masker – husk INDTAGNINGSTIPS = 54-56-58-64-66-70 masker.
På næste pind sættes de midterste 18-18-20-20-22-22 masker på 1 tråd til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 3 masker af 1 gang, 2 masker 2 gange og 1 maske 3 gange = 8-9-9-12-12-14 masker tilbage. Strik videre til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen hvor der lukkes 0-0-0-1-1-1 maske af = 8-9-9-11-11-13 masker tilbage. Luk af med ret fra retsiden.
Strik den anden skulder på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten.

ÆRMEGABSKANT:
Start fra retsiden i bunden af ærmegabet og strik ca 96 til 116 masker op på lille rundpind 3,5 med Cotton Light – maskeantallet skal kunne deles med 2. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS!
Strik den anden ærmegabskant på samme måde.

DOBBELT HALSKANT:
Start fra retsiden ved den ene skulder og strik ca 88 til 100 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 3,5 med Cotton Light – maskeantallet skal kunne deles med 2. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 7 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS!
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 3 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 221-11

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (10)

country flag Lara wrote:

Guten Tag, ich würde gerne dieses Top als eher winterlichten Pullunder stricken. Dazu habe ich zwei Fragen: 1.) Kann ich die Halsblende auch noch höher stricken und umschlagen? (als hoher Kragen/Rollkragen) 2.) Kann ich das Top insgesamt länger machen? Wie verfahre ich dann mit den Zunahmen, soll ich sie einfach "strecken", d.h. z.B. statt alle 4cm, alle 6cm? Vielen Dank!

21.04.2023 - 22:41

DROPS Design answered:

Liebe Lara, sicher können Sie dieses Top als winterlichten Pullunder stricken, aber leider können wir nicht jede Anleitung nach jeder Anfrage anpassen bzw umrechnen; gerne kann Ihnen aber Ihr DROPS Händler damit (auch per Telefon oder per E-Mail) weiterhelfen. Danke im voraus für Ihr Verständnis. Viel Spaß beim stricken!

24.04.2023 - 09:32

country flag Talia D'Angiò wrote:

Molto bello. Da fare

04.06.2022 - 16:07

country flag Dori wrote:

Hola.Este patron lo he realizado con agujas rectas,tengo que empezar a cerrar para las sisas a partir de cuando ya estan separados el delantero y la espalda o cerrar tambien 3 puntos a cada lado? Gracias.

06.04.2022 - 00:52

DROPS Design answered:

Hola Dori, supongo que al trabajar las partes por separado has añadido un punto extra a cada lado para la costura. Por lo tanto, tienes que cerrar 4 puntos a cada lado (si no, cierra 3). Cerrar para las sisas se hace tanto en redondo como con agujas rectas, como indica el patrón.

06.04.2022 - 20:14

country flag Kathryn wrote:

Hi, I have just separated for the armholes and working on the back with 100 sts (size L), if I cast off at the beginning of each row I am only casting off 18 sts, where I should only be left with 64 sts. Should I be decreasing at the start and end of each row for the armholes rather than casting off at the beginning only. Thanks so much.

31.01.2022 - 11:08

DROPS Design answered:

Dear Kathryn, you should cast off at the beginning of every row on each side, ie both from RS and from WS: 3 sts at the beg of next 4 rows (= 3 sts 2 times on each side), 2 sts at the beg of next 8 rows (= 2 sts 4 times on each side) and 1 st at the beg of next 8 rows (= 1 st 4 times on each side) = 6+8+4 = 18 sts on each side. Happy knitting!

31.01.2022 - 17:34

country flag Inge Grete Kern wrote:

Jeg vil gerne vide vedr. Sammensygning af skulder hvor de sidste to pinde er ret, og I skriver “sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten hvordan det gøres. Mvh.

08.11.2021 - 13:40

DROPS Design answered:

Hej Inge, du finder en video som viser hvordan du kan sy skuldersømmen nederst i opskriften :)

09.11.2021 - 15:34

country flag Luciana Pignatelli wrote:

Nella versione italiana, nella descrizione per il collo doppio c'è scritto che il n. delle maglie deve essere divisibile per 2 ma il punto indicato per le coste (1 maglia diritta, 2 maglie rovescio) è divisibile per 3... Nel davanti, alla fine delle spalle, c'è scritto di lavorare 1 ferro diritto sul diritto e di intrecciare a diritto sul diritto mentre nel dietro è indicato di lavorare 1 ferro diritto sul rovescio e di intrecciare a diritto sul diritto.

30.08.2021 - 01:03

DROPS Design answered:

Buongiorno Luciana, per le coste sul collo abbiamo segnalato al settore design (c'era un errore nella traduzione inglese) e abbiamo corretto il testo italiano. mentre per quanto riguarda il davanti, abbiamo corretto il testo italiano. Grazie per la segnalazione! Buon lavoro!

30.08.2021 - 11:53

country flag Els wrote:

Bij het opzetten van het genoemde aantal van 252 steken met Drops cotton light op pen 3,5 , krijg ik een veel grotere omvang dan die staat in het patroon (2×58). Kunt u mij laten weten of het aantal van 252 steken wel correct is? Bij voorbaat hartelijk dank. Met vriendelijke groet , Els

13.07.2021 - 19:07

DROPS Design answered:

Dag Els,

Ja, het aantal p te zetten steken zoals aangegeven in het patroon is juist. Heb je een proeflapje gemaakt om te controleren of de stekenverhouding overeenkomt met het patroon? Er worden trouwens vanwege de kabel wel iets meer steken opgezet, omdat de kabels ervoor zorgen dat het werk samentrekt in de breedte.

20.07.2021 - 15:38

country flag IG Kerrn wrote:

Jeg strikker opskriften Swept Away Top, jeg er i tvivl vedr. Mønstret om den første linie som tilsyneladende er glatstrikning hele vejen rundt om den skal gentages (repeteres) for hver 8. Gang?

06.07.2021 - 11:25

DROPS Design answered:

Hej, den første omgang i glatstrik, strikker du kun én gang. Men i diagrammet gentager du alle 8 pinde (hvor 1. og 5.omgang også er glatstrik) :)

06.07.2021 - 15:25

country flag Erica wrote:

Wunderschön und auch die Farbe :-)

08.01.2021 - 10:47

country flag Alison wrote:

Looks beautiful!

07.01.2021 - 19:38