DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 24.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 96.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Dancing Diamonds Cardigan

Strikket jakke i DROPS Flora. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sadelskulder, hulmønster og ¾ lange ærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS 221-8
DROPS Design: Model fl-063
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
200-250-250-250-300-300 g farve 14, isblå

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik/mønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
DROPS RUNDPIND NR 2,5: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 521: 6 stk i alle størrelser.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 24.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 96.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man maskeantallet der skal tages ud over (f.eks 14 masker), og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 2,3.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 2. og 3. maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2:
UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN:
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-3:
UDTAGNINGSTIPS FRA VRANGEN:
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-4 (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik til der er 3-3-3-4-4-4 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 6-6-6-8-8-8 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder siderne på ryg- og forstykke og ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4-4-4-5-5-5 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 4-4-4-6-6-6 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så det bliver hul.
Første knaphul lukkes af når ribben i halsen måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 5-5-5-5-5-5 næste med ca 8-8-8½-9-9-9½ cm mellem hver.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag om pinden efter ca hver 3. eller hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 122-122-134-146-155-155 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 2,5 med Flora. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Nu strikkes der rib således:
Strik 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* over de næste 12-12-15-15-18-18 masker, 1 ret, 1 vrang (= venstre forstykke), strik A.1a (vælg diagram for rigtig størrelse) over de næste 27-27-27-33-33-33 masker (= venstre skulder), strik 1 vrang, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* over de næste 27-27-33-33-36-36 masker, 1 ret, 1 vrang (= bagstykke), strik A.1a over de næste 27-27-27-33-33-33 masker (= højre skulder), strik 1 vrang, 1 ret, * 2 vrang, 1 ret *, strik fra *-* over de næste 12-12-15-15-18-18 masker og afslut med 5 kantmasker retstrik (= højre forstykke).
A.1a repeteres i højden. Fortsæt ribben således i 2 cm – sørg for at næste pind strikkes fra vrangen. Husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
Næste pind fra vrangen strikkes således:
Strik 5 kantmasker retstrik, strik vrang over de næste 14-14-17-17-20-20 masker og tag samtidig 6-8-3-7-8-8 masker ud jævnt fordelt - læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik mønster som før over de næste 27-27-27-33-33-33 masker, strik vrang over de næste 30-30-36-36-39-39 masker og tag samtidig 10-14-10-16-19-19 masker ud jævnt fordelt, strik mønster som før over de næste 27-27-27-33-33-33 masker, strik vrang over de næste 14-14-17-17-20-20 masker og tag samtidig 6-8-3-7-8-8 masker ud jævnt fordelt, strik 5 kantmasker retstrik = 144-152-150-176-190-190 masker. Skift til rundpind 3.

BÆRESTYKKE:
Sæt en mærketråd efter kantmaskerne – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
I tillæg sættes der 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes, og hvert af disse 4 mærker sættes mellem 2 masker. Mærkerne skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder.
1.mærke: Start midt foran, tæl 25-27-25-29-33-33 masker (= venstre forstykke), sæt 1.mærke før næste maske.
2.mærke: Tæl 27-27-27-33-33-33 masker fra 1.mærke (= skuldermasker), sæt 2.mærke før næste maske.
3.mærke: Tæl 40-44-46-52-58-58 masker fra 2.mærke (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske.
4.mærke: Tæl 27-27-27-33-33-33 masker fra 3.mærke (= skuldermasker), sæt 4.mærke før næste maske.
Der er 25-27-25-29-33-33 masker tilbage på bagstykket efter 4.mærke.
Lad disse 4 mærker følge med i arbejdet, der skal tages ud ved hvert af disse mærker.

UDTAGNING SADELSKULDER:
Læs hele afsnittet før det strikkes!
Arbejdet strikkes videre i A.1b på skuldrene, 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran og glatstrik over de resterende masker.
SAMTIDIG på første pind fra retsiden tages der 4 masker ud til sadelskulder således:
Tag ud FØR 1. og 3. mærke, og tag ud EFTER 2. og 4. mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på forstykkerne og bagstykket, og antal skuldermasker forbliver det samme.
På næste pind fra vrangen tages der 4 masker ud til sadelskulder således:
Tag ud FØR 4. og 2. mærke, og tag ud EFTER 3. og 1. mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-3.
Dvs der tages ud på HVER pind, og der tages ud forskelligt fra retsiden og fra vrangen, så maskerne lægger sig pænt.
Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på hver pind (dvs både fra retsiden og fra vrangen) totalt 22-22-27-27-29-32 gange = 232-240-258-284-306-318 masker (de nye masker strikkes i glatstrik). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 7-7-8-8-9-10 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under.

ÆRMEUDTAGNING:
Strik videre i mønster som før. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden, tages der 4 masker ud til ærmer således:
Tag ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag ud FØR 2. og 4. mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-2.
Der tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykkerne og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes løbende i glatstrik.
Tag ud således på hver 2.pind (hver pind fra retsiden) totalt 18-19-18-19-18-16 gange = 304-316-330-360-378-382 masker.
Arbejdet måler ca 18-19-19-20-20-20 cm fra mærket ved halsen.
Videre tages der ud til bærestykke som forklaret under.

UDTAGNING BÆRESTYKKE:
Flyt de 4 mærker fra ærmeudtagningen, så hvert af de 4 mærker sidder i den yderste maske i hver side på hvert ærme. Der er nu 61-63-61-69-67-63 masker mellem maskerne med mærke i på hvert ærme.
På næste omgang tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-2.
Der tages nu ud på forstykkerne, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes løbende i glatstrik.
Tag ud således på hver 2.pind (hver pind fra retsiden) totalt 1-4-4-5-7-9 gange = 312-348-362-400-434-454 masker.
Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 18-20-22-23-25-27 cm fra mærket ved halsen. Hvis arbejdet måler mindre end dette, fortsættes der som før uden udtagninger til rigtigt mål.

Nu deles arbejdet til ryg & forstykker og ærmer. Næste pind strikkes således:
Strik de første 48-53-53-59-66-70 masker (= forstykke), sæt de næste 65-73-77-85-89-91 masker på en tråd til ærme, slå 12-12-16-18-20-22 masker op (= i siden under ærmet), strik de næste 86-96-102-112-124-132 masker (= bagstykket), sæt de næste 65-73-77-85-89-91 masker på en tråd til ærme, slå 12-12-16-18-20-22 masker op (= i siden under ærmet), strik de sidste 48-53-53-59-66-70 masker (= forstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET.

RYG & FORSTYKKE:
= 206-226-240-266-296-316 masker. Sæt 1 mærketråd 54-59-61-68-76-81 masker ind fra hver side (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er 98-108-118-130-144-154 masker mellem mærketrådene på bagstykket. Lad mærketrådene følge med arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ind og ud i siderne.
Fortsæt med glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side af arbejdet.
Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på ca hver 1½.cm totalt 5-5-5-5-5-5 gange = 186-206-220-246-276-296 masker. Når arbejdet måler 11 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-4 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på ca hver cm totalt 9-9-9-8-8-8 gange = 222-242-256-278-308-328 masker. Når arbejdet måler 20 cm (der er nu ca 4 cm tilbage til færdigt mål), tages der 11-12-16-21-24-25 masker ud jævnt fordelt = 233-254-272-299-332-353 masker. Skift til rundpind 2,5. Strik rib fra retsiden således: 5 kantmaske retstrik, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage, 1 ret, 5 kantmasker retstrik. Når ribben måler 4 cm, lukkes der af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Jakken måler ca 48-50-52-54-56-58 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 65-73-77-85-89-91 masker fra tråden i den ene side på strømpepinde/lille rundpind 3 og strik 1 maske i hver af de 12-12-16-18-20-22 masker som blev slået op under ærmet = 77-85-93-103-109-113 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ind under ærmet. Strik mønster som før over de midterste 27-27-27-33-33-33 masker på ærmet. De resterende masker strikkes i glatstrik.
Når ærmet måler 3-3-3-3-2-2 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærket under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ind). Tag ind således på ca hver 3.-2.-1½.1.-1.-1.cm totalt 6-9-12-14-15-15 gange = 65-67-69-75-79-83 masker. Strik til ærmet måler 24-23-21-20-18-17 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser på grund af bredere skulder) – eller til ønsket længde (der er nu ca 3 cm tilbage til færdigt mål).
Nu tages der 1-2-3-3-2-4 masker ud jævnt fordelt over maskerne i glatstrik (maskerne over A.1b strikkes som før) = 66-69-72-78-81-87 masker. Skift til strømpepinde 2,5. Nu strikkes A.1a over A.1b, og over de resterende masker strikkes der rib (= 1 ret / 2 vrang). Når ribben måler 3 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang - husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 27-26-24-23-21-20 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 20.08.2021
Ryg & Forstykke: ...Når arbejdet måler 11 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-4

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
symbols = Udtagning sadelskulder
symbols = Ærmeudtagning
symbols = Udtagning bærestykke
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 221-8

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (17)

country flag Goretti wrote:

Buenas, la labor se empieza a tejer con aguja de 2,5 pero posterior no veo cuando cambia a 3. Esa referencia solo la he visto en las mangas, se cosen endiferentes grosores de aguja? O solo las cenefas en 2.5 y posterioa cambiar a 3? Gracias

11.12.2023 - 22:52

DROPS Design answered:

Hola Goretti, se cambia de aguja al final del cuello, antes de empezar el canesú. Se trata de una errata en el patrón en español, la corregiremos lo antes posible.

17.12.2023 - 23:15

country flag Eliana wrote:

Come si esegue un gettato tra due maglie? Grazie

29.05.2023 - 13:53

DROPS Design answered:

Buongiorno Eliana, a questo link può trovare un video che le spiega i gettati. Buon lavoro!

31.05.2023 - 16:56

country flag Monika Opočenská wrote:

Dobrý den, v návodu je chybně uvedené přidávání 3 u trupu, má být přidávání 4. Je to v této větě: Ve výši 11 cm od podpaží přidáme na obou stranách obou značek 1 oko – viz TIP – PŘIDÁVÁNÍ 3 (= přidáme 4 oka). Děkuji za opravu. Monika Opočenská

24.07.2022 - 13:44

DROPS Design answered:

Dobrý den, Moniko, děkuji za upozornění - opraveno! Ať se vám hezky plete, Hana

24.07.2022 - 19:32

country flag Amal wrote:

Hi the pattern says to increase for the sleeve after and before the markers that surround the lace pattern . Do we increase right after or before the lace stitch pattern or directly after or before the markers. I’m increasing directly after and before the markers and I don’t like how it looks. Would it change the shape of the sweater if I increase directly before the lace pattern and not the marker. Thank you

30.10.2021 - 05:27

DROPS Design answered:

Dear Amal, if you really do not like the increases next to the marker, it would not change the shape it much if you do them one stitch away form their original place. Happy Stitching!

30.10.2021 - 12:20

country flag Grace Freese wrote:

Why are there no actual symbols in the diagram? All my pattern says is Symbol= and then the stitches. Please send me the symbols and diagrams for each pattern?

05.10.2021 - 21:53

DROPS Design answered:

Dear Mrs Freese, we had some worries with displaying the pictures, but it's now solved, this means all diagrams, symbols and chart are visible now. Happy knitting!

06.10.2021 - 07:29

country flag Maika wrote:

Hola! No entiendo cómo se aumenta en el cuerpo después de los 11 cms , no sé si se tiene que aumentar con el TIP 3 AUMENTOS o con el TIP 4 AUMENTOS porque uno es por el lado derecho y otro por el lado del revés y pone que aumente cada centímetro . Necesito ayuda para poder acabar . Saludos

26.06.2021 - 13:58

DROPS Design answered:

Hola Maika, se usa TIP 4 en el cuerpo, lo de TIP 3 es una errata del patrón. Los aumentos se hacen solo por el lado derecho. Enviaremos la errata al departamento del diseño

27.06.2021 - 18:55

country flag Anita Lutken wrote:

Hej Drops Jeg er ved at strikke Dancing DiamondsCadigan. Jeg er nu færdig med udtagning bærestykke. Strikker str L . 1. Forstykke 53m, bagstykke 102m ,2. Forstykke 53m ialt 208masker (har sat masker af til ærmer). Ifølg opskriften skal der pludselig være 240masker til ryg og forstykke , pludselig mangler der 32masker ??? Hvor får jeg de masker fra ??? Jeg har hele tiden haft det korrekte antal masker. Hilsen Anita

28.05.2021 - 10:04

DROPS Design answered:

Hej Anita, Forstykke 53 masker, slå 16 nye masker op under ærmet, strik 102 (ryg), slå 16 nye masker op under ærmet, strik 53 masker = 240 masker :)

28.05.2021 - 13:52

country flag Olaug Ekerhovd wrote:

Hei , skal printe ut mønster til Dancing Diamonds Cardigan , men det kommer ikke fram bilde eller symboler for mønsterstrikket . Det blir derfor umulig å strikke mønsteret . Kan dere forsøke å sende på nytt ?

12.05.2021 - 16:18

DROPS Design answered:

Hej Olaug, for at få alt med, skal du skrive ud ved at klikke på "skriv ut"-knappen som er til højre for Trenger du hjelp-knappen inde på selve opskriften :)

14.05.2021 - 09:39

country flag Nina Kubbe wrote:

Nach der Zunahme der Ärmel habe ich deutlich mehr Maschen zwischen den Makierern als 61. muss ich die Markierer gezielt so umsetzten dass es genau 61 sind? Die Zunahme verläuft dann jedoch an einer anderen Stelle, als die bisherigen.

11.05.2021 - 11:22

DROPS Design answered:

Liebe Frau Kubbe, in S sowie in L sollen Sie 63 Maschen für jede Ärmel haben, dh: 27 Maschen + 18 Zunahmen beidseitig = 63 M, dann legen Sie 1 Markierung in die 1. dieser 63 Maschen und 1 Markierung in die letzte dieser 63 Maschen. Viel Spaß beim stricken!

11.05.2021 - 13:29

country flag Tanja wrote:

Jag hittar inte när det är dags att byta från stickor 2,5 till 3. Är det på ökningsvarvet efter resåren i halsringningen, eller senare?

25.04.2021 - 14:22

DROPS Design answered:

Hej Tanja. Du stickar resår med sticka 2,5 och slätstickning/mönster med sticka 3, så du byter till sticka 3 direkt efter resåren. Mvh DROPS Design

27.04.2021 - 09:26