DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 220.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Blue Sunrise

Strikket bluse i 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med striber og ballonærmer. Størrelse XS - XXL.

DROPS 221-24
DROPS Design: Model as-146
Garngruppe C + C eller E
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-175-175-200-225 g farve 17, lys lavendel
25-25-25-25-25-25 g farve 04, lys beige
25-25-25-25-25-25 g farve 15, lys søgrøn
25-25-25-25-25-25 g farve 13, jeansblå
25-25-25-25-25-25 g farve 09, lilla

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 8.
DROPS RUNDPINDE NR 8: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 220.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

STRIBER:
2 omgange med 2 tråde lys beige.
4 omgange med 1 tråd lys beige + 1 tråd lys søgrøn.
4 omgange med 2 tråde lys søgrøn.
10 omgange med 2 tråde jeansblå.
4 omgange med 1 tråd jeansblå + 1 tråd lys søgrøn.
4 omgange med 1 tråd jeansblå + 1 tråd lilla
8 omgange med 2 tråde lys lavendel.
2 omgange med 2 tråde lys beige.
4 omgange med 2 tråde lilla.
2 omgange med 2 tråde jeansblå.
2 omgange med 1 tråd jeansblå + 1 tråd lys lavendel.
Derefter strikkes der med 2 tråde lys lavendel til færdigt mål.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 116 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 14) = 8,3. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver hver 7. og 8.maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Ryg- og forstykke strikkes rundtrundpind op til ærmegabene. Derefter lukkes der af til ærmegab og forstykket og bagstykket strikkes videre frem og tilbage hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, nedenfra og op.
Til sidst monteres arbejdet og der strikkes en halskant rundt på lille rundpind.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 116-124-136-144-156-172 masker op på rundpind 5 med 2 tråde lys lavendel. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 14-14-18-18-18-20 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 102-110-118-126-138-152 masker. Skift til rundpind 8. Strik rundt i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 34-36-37-38-39-40 cm fra opslåningskanten, strikkes næste omgang således:
Luk de første 2-2-2-4-6-10 masker af til ærmegab, strik de næste 49-53-57-59-63-66 masker før de sættes på en tråd (= forstykke), luk de næste 2-2-2-4-6-10 masker af til ærmegab, strik de sidste 49-53-57-59-63-66 masker (= bagstykke).

BAGSTYKKE:
= 49-53-57-59-63-66 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side. Når arbejdet måler 18-18-19-20-21-22 cm fra delingen, lukkes de midterste 15-17-17-17-17-18 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre på næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af = 16-17-19-20-22-23 masker. Når arbejdet måler 20-20-21-22-23-24 cm fra delingen, lukkes der af med ret fra retsiden – sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. Strik den anden skulder på samme måde.

FORSTYKKE:
= 49-53-57-59-63-66 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 13-13-14-14-15-16 cm fra delingen, sættes de midterste 9-11-11-11-11-12 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. På hver pind fra halsen lukkes der af således: Luk 2 masker af 1 gang og 1 maske 2 gange = 16-17-19-20-22-23 masker. Når arbejdet måler 20-20-21-22-23-24 cm fra delingen, lukkes der af med ret fra retsiden – sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRMER:
Slå 28-28-28-32-32-32 masker op på strømpepinde 5 med 2 tråde lys beige. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Skift til rundpind 8. Næste omgang strikkes således: * 1 ret, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt = 56-56-56-64-64-64 masker. Strik 1 omgang ret (omslagene strikkes drejet ret så der ikke bliver hul).
Fortsæt rundt i glatstrik og STRIBER – læs forklaring over. Når ærmet måler 20 cm fra opslåningskanten, sættes der 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen. Nu tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på ca hver 4.-4.-5.-3½.-4.-4½.cm totalt 6-6-5-8-6-5 gange = 44-44-46-48-52-54 masker.
Når ærmet måler 52-52-51-50-48-47 cm, strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Strik videre til ærmet måler ca 54-54-53-53-52-52 cm, dvs der er en slids på 2-2-2-3-4-5 cm øverst på ærmet.

MOTERING:
Sy skuldersømmene med maskesting og 2 tråde lys lavendel.
Sy ærmekuplen til ærmegabet. Derefter sys slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse.

HALSKANT:
Strik ca 48 til 60 masker op med 2 tråde lys lavendel og lille rundpind 5 fra retsiden rundt i halskanten. Maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 07.04.2021
ÆRMER:
Slå 28-28-28-32-32-32 masker op på strømpepinde 5 med 2 tråde lys beige. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Skift til rundpind 8
Opdateret online: 29.09.2021
Rettelse på indtagningen under ærmet i størrelse L

Diagram

symbols = Ærmekuplen sys til ærmegabet således: Sy a til A og b til B
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 221-24

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (12)

country flag Insa Blessing wrote:

Ich habe bis zum Anschlag des Halsausschnittes gestrickt und eine Schulterseite bereits hochgestrickt. Ich habe jede Reihe eine Masche abgenommen bis ich auf der Nadel 19 Maschen hatte (Gr.M). Die Schulter ist aber zu lang geworden. Meine Frage ist, wie ich die Schulterseite richtig stricken muss?

11.02.2024 - 10:50

DROPS Design answered:

Liebe Frau Blessen, nach 18 cm ketten Sie die mittleren 17 Maschen für den Hals ab; dann stricken Sie beide Schulter separat, am Anfang der nächsten Reihe von Hals bis Armloch ketten Sie 1 Masche (- bei einer Rückreihe für rechte Schulter/Hinreihe für linke Schulter), dann stricken Sie noch bis die Arbeit 20 cm mist und ketten Sie die restlichen 19 Maschen ab; die Schulter misst ca 3 cm nach Halsausschnitt, 21 cm von der Teilung und 58 cm insgesamt. Viel Spaß beim stricken!

12.02.2024 - 07:48

country flag Insa Blessing wrote:

Ich habe bis zum Anschlag des Halsausschnittes gestrickt und eine Schulterseite bereits hochgestrickt. Ich habe jede Reihe eine Masche abgenommen bis ich auf der Nadel 19 Maschen hatte (Gr.M). Die Schulter ist aber zu lang geworden. Meine Frage ist, wie ich die Schulterseite richtig stricken muss?

11.02.2024 - 10:48

country flag Susanne Simonsen wrote:

Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde. Er det ikke lige omvendt

03.08.2023 - 07:21

country flag Susanne Simonsen wrote:

Jeg kan ikke finde ud af om blusen skal strikkes med bobbel garn, eller er det kun striberne på ærmerne der strikkes med to farver i nogle af striberne

01.08.2023 - 16:38

DROPS Design answered:

Hej Susanne, hele blusen strikkes i samme garn i de 5 forskellige farver som står i opskriften :)

07.08.2023 - 13:47

country flag Hanne wrote:

Hej Jeg kan kun finde et diagram over, hvordan Ærmekuplen sys til ærmegabet. Jeg mangler et diagram selve trøjen, som der findes i de opskrifter, som jeg har strikket af drops design. Er det muligt, at få dette, da jeg bruger det ligeså meget, som det nedskrevne opskrift Mvh Hanne

18.09.2022 - 15:46

DROPS Design answered:

Hei Hanne. Alle våre oppskrifter, inkl diagram og målskisse er online og kan lastes ned gratis på vår hjemmeside. mvh DROPS Design

19.09.2022 - 13:53

country flag Lena Nockert wrote:

Denna jumpern finns även som kofta. Alla bilder visar modellen sittande. Är det något problem med nederkanten eller passformen eftersom ni inte vill visa den på bild?

27.07.2021 - 16:00

DROPS Design answered:

Hej Lena, absolut inte... det här är en rak modell. Se även formen och måttskissen längst ner i mönstret :)

06.08.2021 - 14:26

country flag Gitte Wennicke wrote:

Er det korrekt at ærmerne skal strikkes på pind 5 hele tiden, og at der ikke skal skiftes til pind, 8, som man gør i blusen?

06.04.2021 - 21:59

DROPS Design answered:

Hej Gitte, du har ret, du skifter til pind 8 efter ribkanten - tak for info, vi skal få det rettet :)

07.04.2021 - 08:44

country flag Stine Lise wrote:

Lilac fields or lavender field

08.01.2021 - 19:57

country flag Ania Belle wrote:

Love love love this sweater! Can't wait to start knitting !

08.01.2021 - 17:44

country flag Avril wrote:

Lavender Sky Sweater

07.01.2021 - 20:54