DROPS Baby Merino
DROPS Baby Merino
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 78.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Sweet Marigold Sweater

Strikket bluse til baby og børn i DROPS BabyMerino. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og hulmønster. Størrelse 6 mdr - 8 år.

DROPS Baby & Children 38-12
DROPS Design: Model bm-022-bn
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Størrelse: 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 år)
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
68/74 - 80/86 (92 - 98/104 - 110/116 - 122/128)

MATERIALER:
DROPS BABY MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
150-150 (150-200-200-200) g farve 45, citron

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 60 cm til glatstrik/hulmønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde på 40 cm og 60 cm til kant i retstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Baby Merino
DROPS Baby Merino
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 78.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.5. Vælg diagram for din størrelse.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 72 masker), og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 12.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 12.maske.
På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

RAGLAN:
På forstykket og bagstykket indgår raglanudtagningen i diagrammerne.
Der tages ud til raglan på hvert af ærmerne således:
Tag 1 maske ud efter 1. og 3.mærke og før 2. og 4.mærke ved at lave et omslag om pinden. Omslagene strikkes drejet ret på næste omgang.
Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før masken med mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 3 masker ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 72-76 (82-84-90-94) masker op på lille rundpind 2,5 med Baby Merino. Strik 8 omgange retstrik – læs forklaring over.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-2 (2-0-8-4) masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 78-78 (84-84-98-98) masker.
Strik 1 omgang vrang. Sæt 1 mærketråd på starten af omgangen (= midt bagpå). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Skift til lille rundpind 3 og strik bærestykke som forklaret under.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

BÆRESTYKKE:
Næste omgang strikkes således:
Halve bagstykket: Strik A.1 (= 10-10 (12-12-14-14) masker), A.2 (= 2-2 (1-1-3-3) masker).
Højre ærme: Strik 1 maske glatstrik, sæt 1.mærke, slå om, strik 14 masker glatstrik, slå om, sæt 2.mærke, 1 maske glatstrik.
Forstykke: Strik A.3 (= 1-1 (1-1-2-2) masker), A.1 over 20-20 (24-24-28-28) masker, A.2 over 2-2 (1-1-3-3) masker.
Venstre ærme: Strik 1 maske glatstrik, sæt 3.mærke, slå om, strik 14 masker glatstrik, slå om, sæt 4.mærke, 1 maske glatstrik.
Halve bagstykket: Strik A.3 over 1-1 (1-1-2-2) masker, A.1 (= 10-10 (12-12-14-14) masker) = 86-86 (92-92-102-102) masker (inklusive alle omslag).

På omgangene som starter med at tage 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen i A.1, forflyttes starten på omgangen 1 maske tilbage, dvs starten på omgangen starter når der er 1 maske tilbage på forrige omgang. Når A.1 er strikket færdig, strikkes næste maske ret. Derefter er starten på omgangen som tidligere i arbejdet.
Fortsæt mønsteret således og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over, tag ud på hver 2.omgang totalt 14-16 (17-18-19-20) gange (inklusive udtagningerne på første omgang efter halskanten). Når udtagningen til ærmer er færdige, fortsættes der med glatstrik og mønster som før.
Efter sidste udtagning til raglan og A.2/A.3 er strikket 1 gang i højden, er der 208-216 (244-248-276-280) masker på pinden.
Arbejdet måler ca 10-10 (12-12-15-15) cm fra halskanten.
Nu fortsættes der med mønster således:
Halve bagstykket: Strik A.1 over 20-20 (24-24-28-28) masker, A.4 over 11-11 (13-13-15-15) masker.
Højre ærme: Strik 43-47 (49-51-53-55) masker glatstrik.
Forstykke: Strik A.5 over 10-10 (12-12-14-14) masker, A.1 over 40-40 (48-48-56-56) masker (= 4 gange i bredden), A.4 over 11-11 (13-13-15-15) masker.
Venstre ærme: Strik 43-47 (49-51-53-55) masker glatstrik.
Halve bagstykket: Strik A.5 over 10-10 (12-12-14-14) masker og A.1 over 20-20 (24-24-28-28) masker.
Fortsæt mønsteret således til arbejdet måler 12-13 (14-15-16-17) cm fra mærketråden efter halskanten midt bagpå.
På næste omgang deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således:
Fortsæt med mønster som før over de første 31-31 (37-37-43-43) masker (= halve bagstykket), sæt de næste 43-47 (49-51-53-55) masker på 1 tråd til ærme, slå 9-9 (11-11-13-13) nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), fortsæt med mønster som før over de næste 61-61 (73-73-85-85) masker (= forstykke), sæt de næste 43-47 (49-51-53-55) masker på 1 tråd til ærme, slå 9-9 (11-11-13-13) nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), fortsæt med mønster som før over de sidste 30-30 (36-36-42-42) masker (= halve bagstykket).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 140-140 (168-168-196-196) masker.
Strik A.1 over alle masker (= 14 gange i bredden, fortsæt på rigtig omgang i diagrammet).
Fortsæt mønsteret således til arbejdet måler 14-15 (17-19-22-25) cm fra delingen. Skift til rundpind 2,5. Strik 6 omgange retstrik over alle masker. Luk af med ret – læs AFLUKNINGSTIPS.

ÆRMER:
Sæt de 43-47 (49-51-53-55) masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 3, og strik 1 maske i hver af de 9-9 (11-11-13-13) masker som blev slået op under ærmet = 52-56 (60-62-66-68) masker. Sæt 1 mærketråd i den midterste maske under ærmet og start omgangen her.
Strik rundt i glatstrik.
Når arbejdet måler 2 cm fra delingen, lukkes der 2 masker af midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS.
Tag ind således på hver 1½.-1½. (2.-3.-3.-3.) cm totalt 8-9 (9-8-9-9) gange = 36-38 (42-46-48-50) masker.
Strik videre til ærmet måler 16-19 (22-28-32-33) cm
Skift til strømpepinde 2,5.
Strik 6 omgange retstrik.
Luk af med ret. Ærmet måler ca 17-20 (23-29-33-34) cm fra delingen.
Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

symbols = ret
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, omslaget strikkes drejet på næste omgang, det skal ikke blive hul
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS Baby & Children 38-12

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (22)

country flag Irina Teșcan wrote:

Hi, love the pattern, but I'm also having trouble continuing the yoke after the first line. Beside the A1,A2 and A3 there are indications for additional stockinette stitches and yarn overs which I don't know how to continue on the 3rd row of the yoke, it doesn't seem to add up for me. Do I repetat those extra stitches and yo on every "right side" row, and then continue with the charter as indicated? Are they only a setup and occur only on the first rs row? Thank you!

09.04.2024 - 13:49

DROPS Design answered:

Hi Irena, You work stockinette across the sleeves. The yarn overs are the increases for raglan on both sides of each marker, on both the sleeves and the front and back pieces. Stockinette is continued on the sleeves to finished length. The yarn overs are knitted twisted (through the back loop) on the next round (without making new yarn overs on this round), then increase for raglan on the next and every 2nd round as described in the text, always knitting the yarn overs twisted on subsequent rounds. Hope this helps and happy knitting!

10.04.2024 - 06:42

country flag Nathalie SNIADY wrote:

Où trouver le tutoriel en vidéo de ce model ? Cordialement

28.11.2023 - 16:21

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Sniady, il n'existe pas de tutoriel vidéo spécifique à ce modèle, vous trouverez, sous les explications (et au-dessus de cette rubrique), une liste de vidéos et de leçons expliquant/démontrant les différentes techniques utilisées dans ce modèle. Pour toute question complémentaire, n'hésitez pas à utiliser cet espace. Bon tricot!

28.11.2023 - 16:34

country flag Maria wrote:

Potreste verificare le misure dello schema.? Mi pare che vi sia un errore. Prendendo ad esempio l’ ultima misura risulta che la larghezza della maglia deve essere 41 cm tuttavia la larghezza dello scollo (14cm) sommata alla larghezza delle spalle (17cm) non equivale a 41cm . Credo che la larghezza delle spalle debba essere in questa misura 13,5cm. Il disegno in effetti mostra spalle più’ strette dello scalfo mentre le misure sono uguali. 17 cm scalfo e 17cm la spalla .

26.10.2023 - 20:20

DROPS Design answered:

Buongiorno Maria, al momento non sono riportati errori nelle misure. Buon lavoro!

30.12.2023 - 11:02

country flag Maria wrote:

Hej! I storlek 5/6 på första varvet som börjar med dubbelminskningen i diagram A.2 så får jag det till att det blir tre minskningar (två i dubbelminskningen i början) och fyra ökningar. Då bör det endast ökas med totalt en maska i det varvet. Trots det så ska nästa varv ha ökats med två maskor. När jag stickar enligt diagrammet får jag en maska för lite. Stickar jag fel någonstans eller är det mönstret som inte stämmer?

30.06.2023 - 09:46

DROPS Design answered:

Hei Maria. Har du husket at på omgangene som starter med å ta 1 maske løs av pinnen som om den skulle strikkes rett, strikk 2 rett sammen, løft den løse masken over maskene som ble strikket sammen i A.1, FORFLYTTES starten på omgangen 1 maske tilbake, dvs starten på omgangen starter når det gjenstår 1 maske på forrige omgang? mvh DROPS Design

03.07.2023 - 09:48

country flag Nghia Fulcher wrote:

Hello (size 7/8 years) I'm lost. After first round (Yoke) has been worked, first round of patterns A1, A2 and A3, I assume 2nd round is knitted? How are the next rows done? A1, A2, raglan increase and then stocking stitches for the sleeve, What about the front piece. Which patterns and over how many stitches? Thank you for your help

11.03.2023 - 08:03

DROPS Design answered:

Dear Nghia, it's worked on the round so you work following the same exact sequence as before: A.1 over A.1, A.2 over A.2, stocking stitch over stocking stitch. The only thing you change is that you work the 2nd round of the charts and that the raglan increases/yarn overs from the previous round are worked twisted so that there are no holes. You have already established the pattern for the sleeves, front piece and back piece in the first round. Happy knitting!

12.03.2023 - 18:24

country flag Lena wrote:

Hej! Vackert mönster och roligt att sticka. Dock upptäcker jag att diagram A2 inte blir symmetriskt med A3 vid avslut på sista mönstervarvet. Visst saknas det ett omslag innan sista maskan. A2 och A3 ramar ju in A1 och bör ju vara symmetriska.

23.07.2022 - 09:48

DROPS Design answered:

Hej Lena, vi forstår hvad du mener og det kan du naturligvis gøre, men antal masker stemmer med dem du har i diagrammet, så du bliver evt nødt til at lægge en ekstra maske til hvis du laver et ekstra omslag. God fornøjelse!

03.08.2022 - 15:42

country flag Kaidi wrote:

Jeg strikker str 2 år. Og er kommet til bolen men forstår ikke helt hva jeg skal gjør videre. Står at det skal strikkes A1 over alle maskene. Men i forrige omgangen har jeg strikket både A4, og A5. Og lagt til 11 maskene til i under arma. Kan du forklarer meg litt nærmere. Jeg får ikke mønsteret til å stemme overens.

21.07.2022 - 01:31

country flag Angela wrote:

Hallo liebes Drops Team, nach einigen Versuchen dieses Muster zu stricken, bin ich gescheitert. Bis Runde 11 mit dem Versetzen ist alles in Odnung. Danach habe ich Probleme bei A.2 und A.3. Nach der Musterrunde 11 , A.2 - Abstricken mit rechten Maschen, es sind 8 Maschen gestrickt auf der Nadel und aber 9 Kästchen im Diagramm. A.3 : Runde 11 - 7 Schlaufen auf der Nadel, zum Abstricken mit rechten Maschen Runde 12 sind aber 6 Kästchen angegeben.Würde mich sehr über ihre Hilfe freuen

02.02.2022 - 14:25

DROPS Design answered:

Liebe Angela, bei der 9. bis 16. Reihe stricken Sie die letzte Masche in A.3 zusammen mit den 2 ersten Maschen A.1, dann stricken Sie die letzte Masche A.1 zusammen mit den 2 ersten Maschen A.1 und dann A.2,beachten Sie nur, daß Sie immer die richtige Maschenanzahl wie in jedem Diagram haben. Viel Spaß beim stricken!

02.02.2022 - 14:36

country flag Karin Mickelsson Johansson wrote:

Hej! Stickar strl 12/18 mån, på oket, är det ökningar varannat varv med 8 maskor? Mvh Karin

05.01.2022 - 15:35

DROPS Design answered:

Hei Karin. Ja. Kastene/økningene til ermene er forklart i oppskriften, mens økningene til forstykket og bakstykket inngår raglanøkningen i diagrammene. 8 økninger på hver 2.omgang. mvh DROPS Design

14.01.2022 - 13:29

country flag Gitte Segato wrote:

Er det korrekt at A2 og A3 for str 2-3/4 ikke har det samme antal masker fra 3. mønsterpind? Så der er 1 maske forskel i antallet på de 2 halve bagstykker?

01.01.2022 - 19:59

DROPS Design answered:

Hej Gitte, jeg er ikke sikker på at jeg forstår dit spørgsmål. Diagram A.2 og A.3 er samme for både størrelse 2 og 3/4 år. Men antal masker i opskriften vil ikke være det samme :)

05.01.2022 - 08:41