DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 259.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Spring Impressions

Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes med strukturmønster, ¾ lange pufærmer, og dobbelt kanter. Størrelse S - XXXL.

DROPS 222-28
DROPS Design: Model ai-331
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
350-400-400-450-500-550 g farve 27, søgrøn

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 259.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

PICOTKANT:
1. OMGANG: * 2 masker drejet ret sammen, slå om *, strik fra *-* omgangen ud.
2. OMGANG: Strik alle masker og omslag ret.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker vrang (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden).
På næste omgang strikkes omslagene drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker vrang.

UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 52 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker) og deler de resterende 50 masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 10) = 5.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 5.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-3 (gælder midt ovenpå ærmerne):
Tag 1 maske ud indenfor de to “snoninger” midt ovenpå ærmet, så der bliver flere og flere masker vrang mellem de to snoninger. Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslaget drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker vrang.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Ryg- og forstykke strikkes rundtrundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Der lukkes af til ærmegab, derefter strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage på rundpind, hver for sig til færdigt mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde op til ærmekuplen, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der en halskant.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 148-160-176-192-212-232 masker op på rundpind 4 med Air. Strik rundt i glatstrik i 5 cm. Strik PICOTKANT – læs forklaring over. Strik rundt i glatstrik i 5 cm. Nu måles arbejdet fra picotkanten (arbejdet skal senere bukkes ved picotkanten).
Skift til rundpind 5. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, og 1 mærketråd efter 74-80-88-96-106-116 masker (= i siderne på ryg- og forstykke). Lad mærketrådene følge med i arbejdet, de skal bruges når der skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke.
Strik første omgang således: * 5-3-7-11-11-11 masker vrang, strik A.1 over de næste 60-70-70-70-80-90 masker (= 6-7-7-7-8-9 rapporter à 10 masker), strik A.2 (= 4 masker), strik 5-3-7-11-11-11 masker vrang, mærketråd *, strik fra *-* én gang til.
Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Når arbejdet måler 6 cm fra picotkanten, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 6.-6.-6.-7.-7.-7.cm totalt 3 gange i hver side = 160-172-188-204-224-244 masker.

Når arbejdet måler 23-24-25-26-27-28 cm fra picotkanten, lukkes der af til ærmegab som forklaret under. Sørg for at næste omgang er 1. eller 3.omgang i A.1/A.2, og strik således: Start 2-2-3-5-5-6 masker før mærketråden i begyndelsen af omgangen, luk 4-4-6-10-10-12 masker af til ærmegab, strik som før til der er 2-2-3-5-5-6 masker tilbage før næste mærketråd, luk 4-4-6-10-10-12 masker af til ærmegab, og strik som før over de resterende masker. Bagstykket og forstykket strikkes videre hver for sig.

BAGSTYKKE:
= 76-82-88-92-102-110 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før med 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side.
OBS: Tænk på at på 2.række i A.1/A.2 laves der omslag om pinden også fra vrangen.
Når arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm fra picotkanten, sættes der masker på en tråd i hver side til skrå skulder, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med, strikkes maskerne før de sættes ind på en tråd: Sæt 7-8-8-8-10-12 masker på en tråd 1 gang i hver side, og derefter 6-7-8-9-10-11 masker på tråden 2 gange i hver side.
SAMTIDIG når arbejdet måler 45-47-49-51-53-55 cm fra picotkanten, lukkes de midterste 34-34-36-36-38-38 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Fortsæt at sætte skuldermasker på en tråd som før og luk 2 masker af på næste pind fra halsen.
Når alle masker er lukket af til hals, og sat på tråd til skrå skulder, måler arbejdet ca 47-49-51-53-55-57 cm fra skulderen og ned (målt fra inderst ved halsen og ned). Strik den anden skulder færdig på samme måde.

FORSTYKKE:
= 76-82-88-92-102-110 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før med 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 42-44-45-47-48-50 cm fra picotkanten, sættes de midterste 20-20-22-22-24-24 masker på 1 tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 5 masker af 1 gang, og 4 masker 1 gang.
SAMTIDIG når arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm fra picotkanten, sættes der masker på en tråd til skrå skulder på samme måde som på bagstykket: Sæt 7-8-8-8-10-12 masker på en tråd 1 gang, og derefter 6-7-8-9-10-11 masker på tråden 2 gange.
Når alle masker er lukket af til hals, og sat på tråd til skrå skulder, måler arbejdet ca 47-49-51-53-55-57 cm fra skulderen og ned (målt fra inderst ved halsen og ned). Strik den anden skulder færdig på samme måde.

ÆRME:
Slå 50-52-54-56-60-62 masker op på strømpepinde 4 med Air. Strik rundt i glatstrik i 5 cm. Strik picotkant og strik derefter rundt i glatstrik i 5 cm. Videre måles arbejdet fra picotkanten (arbejdet skal senere bukkes ved picotkanten). Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet.
Strik 1 omgang glatstrik hvor der tages 10-10-14-14-18-22 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 60-62-68-70-78-84 masker.
Skift til strømpepinde 5, og strik første omgang således: 23-24-27-28-32-35 masker vrang, strik A.1 (= 10 masker), strik A.2 (= 4 masker), og afslut med 23-24-27-28-32-35 masker vrang.
Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på næste omgang starter udtagningerne til pufærme. Tag 1 maske ud indenfor de 2 snoninger ved at tage 1 maske ud efter snoningen i A.1 og før snoningen i A.2 – læs UDTAGNINGSTIPS-3 (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver 2.omgang totalt 24-24-23-23-20-18 gange i højden = 108-110-114-116-118-120 masker.

Når ærmet måler 33-32-30-29-27-24 cm fra picotkanten, sættes der 1 nyt mærke midt under ærmet. Dette mærke markerer hvor ærmet skal sys til ærmegabet.
Videre strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind. Strik 0-0-0-1-1-2 cm glatstrik fra mærket som blev sat. Derefter lukkes der 9-10-13-10-11-13 masker af på begyndelsen af hver pind totalt 1-1-1-2-2-2 gange i hver side = 90-90-88-76-74-68 masker tilbage. På næste pind strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 45-45-44-38-37-34 masker tilbage. Luk af med vrang fra vrangen. Ærmet måler ca 34-33-32-32-30-28 cm fra toppen og ned. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sæt de 19-22-24-26-30-34 masker fra tråden på den ene skulder tilbage på rundpind 5. Strik 1 pind ret fra vrangen, men for at undgå hul i overgangene der hvor maskerne blev sat på tråd, sættes tråden mellem 2 masker op på venstre pind og strikkes drejet ret sammen med næste maske på venstre pind. Derefter lukkes der af med ret fra retsiden – læs AFLUKNINGSTIPS! Gentag på de 3 andre skuldre.
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten.
Sy ærmekuplen til ærmegabet på forstykket og bagstykket – se skitse. Sy bunden af ærmegabet – mærkerne som blev sat i ærmerne skal stemme med siderne på ryg- og forstykke.
Buk tillægget nederst på ryg & forstykke og ærmer dobbelt mod vrangen langs med picotkanterne og sy tillæggene fast, men for at undgå at kanterne strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

HALSKANT:
Start fra retsiden ved den ene skulder, og strik ca 82 til 96 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 4 med Air. Strik 5 cm glatstrik. Strik picotkant, og strik derefter 5 cm glatstrik. Skift til lille rundpind 5, og luk af med ret.
Buk tillægget dobbelt mod vrangen langs med picotkanterne, og sy tillægget fast – ikke for stramt, sørg for at sømmen er elastisk.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = slip omslaget ned fra forrige pind, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 3 masker ret, løft den løse maske over de 3 sidste masker som blev strikket, så den løse maske ligger rundt om de 3 andre masker
symbols = ærmekuplen sys til ærmegabet således: Sy a til A og b til B
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 222-28

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (4)

country flag Hélène wrote:

Bonjour, Y a-t-il un moyen de poster des photos de nos réalisations sur la page des modèle, par exemple celui-ci, afin que les gens puissent voir le résultat fait par un amateur ? Ou faut-il passer par un compte Instagram avec un # ou quelque chose de ce genre (je ne sais pas bien comment instagram marche) ? Merci d'avance !

23.10.2021 - 13:44

DROPS Design answered:

Bonjour Helene, Instagram n'est pas necessaire. Vous pouvez partager des photos p.ex. sur Facebook ou Ravelry et nous fournir un lien internet dans notre galerie #dropsfan ICI. Salutations cordiales!

25.10.2021 - 12:47

country flag Irene Kjærsgaard wrote:

Hej! Hvordan strikker jeg 3. række i diagram A1? Jeg ved jeg skal strikke 6 masker vrang; men dernæst skal jeg STARTE med at "slippe omslaget ned fra forrige p.". Hvordan det? når omslaget er EFTER de 4 ret-masker. Med venlig hilsen Irene Kjærsgaard

22.06.2021 - 13:54

DROPS Design answered:

Hei Irene. Se linken du fikk i ditt første spørsmål. mvh DROPS design

28.06.2021 - 11:03

country flag Irene Kjærsgaard wrote:

Hej! Hvordan strikker jeg 3. række i diagram A1? Jeg ved jeg skal strikke 6 masker vrang; men dernæst skal jeg STARTE med at "slippe omslaget ned fra forrige p.". Hvordan det? når omslaget er EFTER de 4 ret-masker. Med venlig hilsen Irene Kjærsgaard

21.06.2021 - 22:08

DROPS Design answered:

Hei Irene. Ta en titt på denne hjelpevideoen: Hvordan strikkes picotkanten og strukturmønstret i DROPS 222-28 mvh DROPS design

28.06.2021 - 11:01

country flag Milena wrote:

Beau travail de finition des bordures. La manche bouffante, qui commence plus bas que l'épaule et finit sur l'avant bras, crée une belle originalité à la forme du modèle.

11.01.2021 - 12:55