DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 45.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 270.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Strawberry Mousse

Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes med hulmønster og ballonærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS 220-16
DROPS Design: Model ai-320
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-350-400-450-500 g farve 24, rosa

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik/mønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 eller 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 45.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 270.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man maskeantallet der skal tages ud over (f.eks 32 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 28) = 1,1.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ærmerne i XL, XXL og XXXL):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykket strikkes frem og tilbage i dele og sys sammen til sidst. Bagstykket er 4 cm længere end forstykket.
Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind op til ærmegabet, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind.

BAGSTYKKE:
Slå 86-93-103-113-123-133 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4 med Air.
Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der mønster i de forskellige størrelser således:

Størrelse S:
1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, 1 ret, 2 vrang, A.1 over de næste 60 masker (= 2 rapporter à 30 masker), strik de første 21 masker i A.1, 1 kantmaske retstrik.
Strik videre som forklaret under ALLE STØRRELSER.

Størrelse M, L, XL, XXL og XXXL:
1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, A.1 over de næste 90-90-90-120-120 masker (= 3-3-3-4-4 rapporter à 30 masker), strik de første 0-11-21-0-11 masker i A.1, 1-0-0-1-0 masker ret, 1 kantmaske retstrik.
Strik videre som forklaret under ALLE STØRRELSER.

ALLE STØRRELSER:
Repeter de 4 første pinde i diagrammet til ribben måler 9 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Skift til rundpind 5,5.
Nu fortsættes der som vist i diagrammet (= 8-9-10-11-12-13 masker taget ind på næste pind) = 78-84-93-102-111-120 masker.
Fortsæt frem og tilbage med mønster som før.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN.
Når mønsteret er strikket færdig i højden, fortsættes der i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43 cm, lukkes der af i begyndelsen af hver pind i hver side til ærmegab således: Luk 3-3-4-4-5-6 masker af 1 gang, 2 masker 0-1-2-3-3-4 gange og 1 maske 1-1-1-2-3-3 gange = 70-72-75-78-83-86 masker.
Strik videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når ærmegabet måler 17-18-19-20-21-22 cm (arbejdet måler ca 55-57-59-61-63-65 cm fra opslåningskanten), lukkes de midterste 32-34-35-36-37-38 masker af til hals. Videre strikkes hver skulder færdig for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af = 18-18-19-20-22-23 masker. Når ærmegabet måler 20-21-22-23-24-25 cm (arbejdet måler 58-60-62-64-66-68 cm fra opslåningskanten), lukkes der af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

FORSTYKKE:
Slå 86-93-103-113-123-133 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4 med Air.
Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der mønster i de forskellige størrelser således:

Størrelse S:
1 kantmaske retstrik, 1 ret, 2 vrang, A.1 over de næste 60 masker (= 2 rapporter à 30 masker), strik de første 21 masker i A.1, 1 kantmaske retstrik.
Strik videre som forklaret under ALLE STØRRELSER.

Størrelse M, L, XL, XXL og XXXL:
1 kantmaske retstrik, A.1 over de næste 90-90-90-120-120 masker (= 3-3-3-4-4 rapporter à 30 masker), strik de første 0-11-21-0-11 masker i A.1, 1-0-0-1-0 masker ret, 1 kantmaske retstrik.
Strik videre som forklaret under ALLE STØRRELSER.

ALLE STØRRELSER:
Repeter de 4 første pinde i diagrammet til ribben måler 5 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Skift til rundpind 5,5.
Nu fortsættes der som vist i diagrammet (= 8-9-10-11-12-13 masker taget ind på næste pind) = 78-84-93-102-111-120 masker.
Fortsæt frem og tilbage med mønster som før.
Når mønsteret er strikket færdig i højden, fortsættes der i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm, lukkes der af i begyndelsen af hver pind i hver side til ærmegab således: Luk 3-3-4-4-5-6 masker af 1 gang, 2 masker 0-1-2-3-3-4 gange og 1 maske 1-1-1-2-3-3 gange = 70-72-75-78-83-86 masker. Strik videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når ærmegabet måler 11-12-13-13-14-15 cm (arbejdet måler ca 45-47-49-50-52-54 cm fra opslåningskanten), sættes de midterste 18-20-21-22-23-24 masker på en tråd til hals. Videre strikkes hver skulder færdig for sig. På hver pind fra halsen lukkes der af således: Luk 3 masker af 2 gange og 1 maske 2 gange = 18-18-19-20-22-23 masker. Når ærmegabet måler 20-21-22-23-24-25 cm (arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm fra opslåningskanten), lukkes der af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRMER:
Slå 36-36-39-39-42-42 masker op på strømpepinde 4 med Air. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Næste omgang strikkes således: Strik ret over de første 16-16-16-16-19-19 masker, strik A.2 over de næste 4 masker, strik ret over de sidste 16-16-19-19-19-19 masker. Strik 1 omgang til med mønster således, og tag samtidig 28-32-31-33-30-32 masker ud jævnt fordelt over maskerne med ret – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 64-68-70-72-72-74 masker.
Skift til lille rundpind 5,5.
Sæt en mærketråd midt i maskerne i glatstrik (= midt under ærmet) så det bliver 30-32-33-34-34-35 masker glatstrik på hver side af mærketråden. A.2 kommer midt på ærmet. Lad mærketråden følge med op i arbejdet. Den skal bruges lidt senere. Fortsæt rundt med A.2 og glatstrik.
I størrelse S, M og L, fortsættes der fra ALLE STØRRELSER.
I størrelse XL, XXL og XXXL, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 2.cm totalt 1-2-3 gange = 74-76-80 masker.

ALLE STØRRELSER:
Strik videre til ærmet måler 53-52-50-48-47-46 cm.
Nu lukkes der 6-6-8-8-10-12 masker af midt under ærmet (= 3-3-4-4-5-6 masker på hver side af mærketråden).
Fortsæt frem og tilbage i glatstrik med start midt under ærmet, samtidig med at der lukkes af til ærmekuppel i hver side på begyndelsen af hver pind således:
Luk 2-2-1-1-1-1 masker af 1-2-4-6-7-9 gange, derefter 5-5-5-5-4-4 masker 2-2-2-2-2-1 gange = 34-34-34-34-36-42 masker. Luk af. Ærmet måler totalt 56 cm i alle størrelser.
Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene med maskesting. Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske retstrik – bagstykket er 4 cm længere end forstykket. Lad eventuelt en slids være nederst på ryg- og forstykke i hver side hvor der er rib (= 9 cm på bagstykket og 5 cm på forstykket). Sy ærmerne til ryg- og forstykke indenfor 1 kantmaske retstrik – se skitse for monteringen af ærmerne.

HALSKANT:
Strik 87-90-90-93-93-96 masker op indenfor 1 maske rundt i halsen med lille rundpind 4 og Air. Strik rib (= 1 ret / 2 vrang) rundt i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 27.10.2022
Rettelse i diagram A.1

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = 2 vrang sammen
symbols = denne rude er ingen maske, fordi masken blev taget ind tidligere, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
symbols = Bagstykket er 4 cm længere end forstykket
symbols = Ærmekuplen sys til ærmegabet således: Sy a til A og b til B
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 220-16

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (14)

country flag Natalie Ghys wrote:

Beste, Bij het vormen van de mouwkop zijn er een aatal minderingen voorzien. Is het de bedoeling dat je die enkel aan de goede kant van het werk afkant ( dus om de andere naald) of moet er ook in de averechte naald afgekant worden? Dank bij voorbaat, Natalie

19.03.2023 - 16:47

DROPS Design answered:

Dag Natalie,

Je kant steken af aan het begin van elke, dus zowel aan de goede als de verkeerde kant.

21.03.2023 - 21:20

country flag Annika wrote:

Hej, stämmer verkligen diagrammet A1, rad 17, maska 4-6? Om man stickar så blir det ju tre hål i rad, och det ser inte ut att överensstämma med bilden. Jag provade att sticka så, och det såg konstigt ut.

24.10.2022 - 15:46

DROPS Design answered:

Hej Annika, tak for info! Det stemmer rad 15 skal se ud som rad 11. Vi skal få opdateret diagrammet :)

25.10.2022 - 14:00

country flag Lillian wrote:

Er maskeantall som strikkes opp til halskant ved slutten i tillegg til eller inkludert de som man satt av på en tråd i halsfellingen?

19.06.2022 - 18:20

DROPS Design answered:

Hei Lillian. De 87-90-90-93-93-96 maskene er nok alle halsmaskene (de som strikkes og de som er satt på en tråd). mvh DROPS Design

20.06.2022 - 14:39

country flag Surmann wrote:

Hallo, ich verstehe beim Ärmel nicht nach dem man die untere Ärmelmitte =6 Maschen weiterstrickt. Da ist ja dann eine "lücke". Ich müsste dann ja getrennt weiter stricken oder wie? Und wie vernäht man das dann?

02.02.2022 - 08:28

DROPS Design answered:

Liebe Frau Surmann, diese 6 Maschen unter der Ärmel werden zusammen mit den abgekettene 6 Maschen beim Rumpfteil (3 beim Rückenteil + 3 beim Vorderteil). Vielleicht kann Ihnen dieses Video helfen?

02.02.2022 - 09:07

country flag Raili wrote:

Kuinka on mahdollista, että luodaan 113 silmukkaa ja neulotaan ensimmäinen kierros nurin. Miten seuraavalla kierroksella onkin jo 120 silmukkaa?!?!

17.08.2021 - 19:07

country flag Inge wrote:

Ik zie het antwoord al: maat S wordt niet genoemd dus staat de telling van XL nu op de derde plaats ipv op de vierde. Poeh, je moet wel heel goed opletten:)

21.02.2021 - 10:00

DROPS Design answered:

Dag Inge,

Mooi dat je het gevonden hebt en bedankt voor de terugkoppeling. Veel breiplezier!

23.02.2021 - 13:13

country flag Inge wrote:

Zet 113 steken op (maat XL). En dan bij alle maten: A.1 over de volgende 120 steken? Dat begrijp ik niet, waar moet er dan worden gemeerderd?

21.02.2021 - 09:51

country flag Annika wrote:

Sweet Rosie

16.01.2021 - 10:20

country flag Terri wrote:

Heather

09.01.2021 - 18:01

country flag RoffaDame wrote:

V-Hal’s of polo-nek zou ook wel eens leuk zijn. (zoveel hoge ronde nekken)

09.01.2021 - 09:44