DROPS Lima
DROPS Lima
65% Uld, 35% Alpaca
fra 21.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 88.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Northern Spirit

Strikket balaclava / hue / elefanthue i DROPS Lima. Arbejdet strikkes i strukturmønster med kanter i rib.

DROPS 214-70
DROPS Design: Model li-129
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S/M – L
Passer hovedmål:
54/56 – 58 cm

MATERIALER:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-200 g farve 9015, grå

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 3,5: Længde på 40 cm til strukturmønster.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde på 40 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Lima
DROPS Lima
65% Uld, 35% Alpaca
fra 21.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 88.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS (gælder i hver side mod midt foran):
Tag ud indenfor de yderste 7 masker mod midt foran. Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget drejet, så der ikke bliver hul. De nye masker strikkes løbende ind i A.1, dvs de 2 første masker strikkes i glatstrik, de 2 næste i retstrik, de 2 næste i glatstrik osv.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt bagpå på huen):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Start 4 masker før mærketråden midt bagpå, strik 2 ret sammen, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

ELEFANTHUE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Midterste parti strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran på hovedet og bagud. Det strikkes masker op på hver side af midterste parti. Derefter strikkes hætten frem og tilbage på rundpind, før der slås masker op til hals midt foran. Videre strikkes resten af huen rundt på rundpind til færdigt mål. Til sidst strikkes der en kant i rib rundt om åbningen foran.

MIDTERSTE PARTI:
Slå 32-32 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 3,5 med Lima. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, strik A.1 til der er 3 masker tilbage på pinden, strik de 2 første masker i A.1 (så mønsteret starter og slutter ens), og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 14-16 cm, lukkes der 1 kantmaske af i hver side = 30-30 masker på pinden. Klip tråden. Videre strikkes hætten som forklaret under.

HÆTTE:
Nu strikkes der masker op på hver side af midterste parti, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 33-37 masker op langs med siden på midterste parti indenfor 1 kantmaske retstrik, fortsæt A.1 som før over de 30-30 masker på pinden, og strik 33-37 masker op langs med den anden side på det midterste parti indenfor 1 kantmaske retstrik = 96-104 masker. Sæt 1 mærketråd midt på pinden (= midt bagpå). Lad mærketråden følge med i arbejdet, mærketråden skal bruges når der senere skal tages ind midt bagpå. VIDERE MÅLES ARBEJDET FRA DER HVOR MÆRKETRÅDEN BLEV SAT!
Fortsæt A.1 frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side mod midt foran – mønsteret skal passe pænt over maskerne på midterste parti. Videre tages der ud i hver side mod midt foran og ind midt bagpå som forklaret under – læs afsnittet om ud- og indtagninger før det strikkes videre!

UDTAGNING I HVER SIDE MOD MIDT FORAN:
Når arbejdet måler 10-12 cm fra der hvor mærketråden blev sat, tages der 1 maske ud i hver side mod midt foran – læs UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 8 gange i hver side.

INDTAGNING MIDT BAGPÅ:
SAMTIDIG når der skal tages ud for 5.gang, tages der 2 masker ind midt bagpå – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.pind totalt 4 gange (udtagningerne og indtagningerne afsluttes samtidig).

Efter disse ud- og indtagninger er det 104-112 masker på pinden. Når arbejdet måler 21-23 cm fra der hvor mærketråden blev sat, skal der slås masker op til hals midt foran. Prøv eventuelt huen, og strik til ønsket længde.
Slå 16-20 nye masker op i slutningen af næste pind fra retsiden = 120-132 masker på pinden. Fjern mærketråden i arbejdet, og sæt 1 mærke på pinden. ARBEJDET MÅLES VIDERE FRA DETTE MÆRKE. Videre strikkes halsen som forklaret under.

HALS:
Videre strikkes arbejdet rundt på rundpind. Fortsæt A.1 rundt over alle masker – sørg for at mønsteret går op hele vejen rundt.
Når arbejdet måler 9-10 cm fra mærket under halsen, tages alle partier med 2 ret ud til 3 ret, ved at slå om efter alle 2 ret (omslagene strikkes drejet ret på næste omgang) = 150-165 masker. Strik videre til arbejdet måler 12-13 cm fra mærket. Nu tages alle partier ud med 2 masker retstrik til 3 masker retstrik ved at slå om efter alle 2 masker retstrik = 180-198 masker. Strik 1 omgang med 3 masker ret / 3 masker retstrik (omslagene strikkes drejet, så der ikke bliver hul). Derefter lukkes der løst af med ret – læs AFLUKNINGSTIPS. Arbejdet måler ca 41-44 cm fra midt på midterste parti og ned.

KANT RUNDT OM ÅBNINGEN FORAN:
Start fra retsiden nederst i åbningen foran, hvor der blev slået masker op til hals, og strik ca 160 til 180 masker op rundt om åbningen foran indenfor 1 kantmaske på lille rundpind 3 med Lima. Maskeantallet skal kunne deles med 4.
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6-6 cm – sørg for at ribben passer pænt over maskerne på midterste parti og ved halsen hvor der blev slået nye masker op. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Buk ribben ind mod indersiden af tøjet. Sy ribben fast så det bliver en dobbelt kant. For at undgå at kanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Northern Spirit

Bettina Løhmann, Denmark

Northern Spirit

@nereaknits, Spain

Kommentere opskrift DROPS 214-70

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (20)

country flag Anneli Ahnstedt Stengård wrote:

När man plockat upp maskor på båda sidorna av mittendelen, ska man sticka dem var för sig eller sticka ihop dem? Om man inte ska sticka ihop dem undrar jag varför man ska sätta en mittmarkering för den hamnar ju emellan stickdelarna.

29.01.2024 - 10:25

DROPS Design answered:

Hei Anneli. Når du har strikket midtpartiet, felt 1 maske i hver side, har 30 masker på pinnen og klippet tråden, starter du i den ene siden av midtpartiet, ved oppleggskanten (fra retten) og strikker opp 33-37 masker innenfor 1 kantmaske i rille, fortsett A.1 som før over de 30-30 maskene på pinnen (merketråden settes midt mellom disse 30 maskene), strikk opp 33-37 masker langs den andre siden på midtpartiet innenfor 1 kantmaske i rille = 96-104 masker. mvh DROPS Design

05.02.2024 - 13:10

country flag Kayla wrote:

Hey there, This states it's worked on circular knitting needles but mentions a wrong side and right side. Are we not supposed to join in the round for this piece? Is it worked flat so that it does have a wrong/right side?

22.01.2024 - 03:24

DROPS Design answered:

Hi Kayla, yes, we work back and forth at the beginning (mid front to back of head), then pick up stitches in the sides of this part and work back and forth in the sides and back ("around the head"). When the chin is reached and the opening for the face is finished, then join and work in the round for the neck. Happy knitting!

22.01.2024 - 05:13

country flag Val wrote:

Hallo, ik ben zo goed als klaar met dit leuke patroon. Ik moet nu de steken opnemen langs het gezicht om de boordrand te breien. ik heb moeilijkheden om te zien waar ik moet steken met de breinaald . Heeft u een tip? en hoe kan ik elastisch vastnaaien .moet dit met elastische draad? groetjes . Trouwens ik ben erg tevreden met de duidelijke patronen van uw site. Elders begrijp ik er vaak niks van!!

16.08.2023 - 23:53

DROPS Design answered:

Dag Val,

Bij de hals en midden voor kun je steken zo opnemen dat de boordsteek mooi doorloopt. Bij de lijst van video's staat ook een video over het opnemen van steken langs de zijkant. Misschien helpt dat je verder?

20.08.2023 - 15:40

country flag Val wrote:

Ik denk dat ik zelf heb gevonden.ik heb alle steken op 3 naalden gezet en heen en weer gebreid.Toch heb ik een vraag wat betekent vermeerderen aan de binnenkant van de buitenste 7 steken. is dit aan de kant vanhet middelgedeelte of aan de gezichtsopening? Dank je voor jullie reactie.

22.07.2023 - 22:26

DROPS Design answered:

Dag Val,

Je meerdert steeds vlak naast de 7 buitenste steken en is aan de kant van de gezichtsopening.

24.07.2023 - 20:05

country flag Val wrote:

Ik begrijp het capuchon deel niet goed. ik heb 37 s opgenomen aan de zijkant. moet ik nu 16 cm A1 doen , en zet ik deze steken dan in wacht voor ik de steken aan de andere zijde opneem. ik begrijp ook niet waar ik de markeerdraad hang. dankje voor een reactie

19.07.2023 - 17:13

country flag Nicole wrote:

Bonjour Désolé mais j'ai trouvé J'avais seulement mal lu Merci

03.01.2023 - 23:14

country flag Nicole wrote:

Bonjour Vous dites de monter 21 mailles de chaque côtés = 64 m. Se pourrais t'il que vous vouliez dire 10 de chaque côtés à la place pour faire 64 total

03.01.2023 - 14:26

DROPS Design answered:

Bonjour Nicole, êtes-vous vraiment en train de faire ce modèle ? Ou plutôt un autre peut-être? Je ne trouve pas ces informations dans ce modèle (ni 21 mailles de chaque côté ni 64 mailles au total) - n'hésitez pas à poster votre question dans la rubrique "questions" de celui que vous tricotez, ce sera ainsi plus simple pour nous de vérifier. Merci pour votre compréhension.

03.01.2023 - 16:49

country flag Carol Strydom wrote:

Thank you so much. I was in a panic when I couldn't figure it out. My daughter requested a balaclava as a birthday gift that is on Saturday. Now I will be able to finish it. Thanks again. Love your patterns and yarn. Unfortunately we don't have any shops stocking your yarn and I just don't trust shipping to S. A. at this time. I think I should ask my local yarn shop to stock your yarn.....

17.03.2022 - 11:57

country flag Carol Strydom wrote:

Please can you simplify the increases for me. I don't understand what you mean by " Increase on the inside of the outermost 7 stitches". Do I increase after the 6th stitch or can I increase after any stitch within thd seven stitches. 🤔Thank you.

17.03.2022 - 08:37

DROPS Design answered:

Dear Mrs Strydom, you have to increase on each side of piece, from RS, ie work 7 st as before, increase 1 stitch (by making 1 yarn over), work until 7 sts remain before the end of the row, increase 1 stitch (by making a yarn over), and work the last 7 sts as before. Repeat this row on every 4th row (= every other row from RS). Happy knitting!

17.03.2022 - 09:57

country flag Nancy wrote:

Increases:: are the increases 1 time each end in the 4 row repeat or twice ? i.e. rows 1 & 3, right side rows or only row 1? Your instructions say I”ever 4th row, so that would mean1 increase each end on row 1 only.

31.01.2022 - 14:38

DROPS Design answered:

Dear Nancy, work the increases as follows: *work 1 row increasing 1 stitch on each side, work 3 rows without increasing*, repeat from *-* a total of 8 times. Happy knitting!

31.01.2022 - 17:47