TIPS VED TRÅDSKIFT:
Når der skiftes nøgle deles de sidste 15 cm af den gamle tråd i to – klip af den ene del af, tilsvarende gøres på den nye tråd. Læg de 15 cm fra de to tråde sammen så det bliver normal tykkelse og strik videre – på den måde bliver der ingen synlige overgange.
RETSTRIK (rundt på rundp):
1 omg ret og 1 omg vrang.
UDTAGNINGSTIPS:
Der tages 1 m ud ved at strikke 2 m i 1 m. Dvs strik i bagerste og forreste led af m.
INDTAGNINGSTIPS:
Der tages 1 m ind således før mærketråden: Strik til 2 m før mærketråden, 1 m løs af p, 1 r, løft den løse m over.
Der tages 1 m ind således efter mærketråden: 2 m r sammen.
----------------------------------------------------------
BASKERHUE:
Arb strikkes rundt på rundp og strømpep.
Slå 45 m løst op på rundp 6 med Snow. Strik RETSTRIK – se forkl over, til arb måler 6 cm. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På næste omg tages der 1 m ud i hver m - læs UDTAGNINGSTIPS = 90 m på p. Fortsæt i glatstrik. Når arb måler 16 cm sættes der 5 mærketråde i arb således: 1. mærketråd i beg af omg. Videre sættes der 1 mærketråd for hver 18 m = 5 mærketråde. Strik videre i glatstrik Samtidig med at der tages 1 m ind på hver side af hver mærketråd på hver 2.omg totalt 8 gange - se INDTAGNINGSTIPS = 10 m tilbage. Træk tråden gennem de resterende 10 m, træk sammen og hæft godt.
-----------------------------------------------------------
SJAL:
Arb strikkes frem og tilbage på rundp. LÆS TIPS VED TRÅDSKIFT!
Slå 9 m op på rundp 8 med Snow. Strik således:
1.P (= retsiden): Strik 1 ret, slå om, 3 ret, slå om, 1 ret (= midtm) sæt et mærke i denne m, slå om, 3 ret, slå om og 1 ret = 13 m.
2.P (= vrangen): 1 vrang, slå om, strik vr til der er 1 m tilbage, slå om og 1 vrang = 2 m taget ud.
3.P: Strik 1 ret, slå om, strik ret frem til midt-m, slå om, 1 ret (= midt-m), slå om, strik ret til der er 1 m tilbage, slå om og 1 ret = 4 m taget ud. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
4.P: 1 vrang, slå om, strik vr til der er 1 m tilbage, slå om og 1 vrang = 2 m taget ud.
5.P: Strik 1 ret, slå om, strik ret frem til midt-m, slå om, 1 ret (= midt-m), slå om, strik ret til der er 1 m tilbage, slå om og 1 ret = 4 m taget ud.
6.P: 1 ret, slå om, strik ret til der er 1 m tilbage, slå om og 1 ret = 2 m taget ud.
7.P: Strik 1 ret, slå om, strik ret frem til midt-m, slå om, 1 ret (= midt-m), slå om, strik ret til det er 1 m tilbage, slå om og 1 ret = 4 m taget ud.
Gentag 2.-7.p til arb måler ca 45 cm over midterste maske – sørg for at sidste pind er 7.p med retmasker og udtagninger. Strik 1 pind ret fra vrangen og luk løst af på næste pind fra retsiden.
|