Drops Design logo

City Glow

#cityglowsweater



Strikket bluse med rundt bærestykke til herre i DROPS Alpaca. Arbejdet strikkes oppefra og ned med helpatent på bærestykket. Størrelse S - XXXL.

DROPS 219-7
DROPS Design: Model z-890
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
400-450-450-500-550-600 g farve 9020, lys perlegrå

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
20 masker i bredden og 44 pinde i højden med helpatent = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik/helpatent.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

IND/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 126 masker) og deler med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 7,8.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 7.og 8.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud, tages der ud ved at hente tråden op mellem 2 masker efter ca hver 8.maske (tråden strikkes drejet ret så der ikke bliver hul).

HELPATENT:
1.OMGANG: * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 ret *, gentag fra *-* omgangen rundt.
2.OMGANG: * Strik omslaget og den løse maske vrang sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, gentag fra *-* omgangen rundt.
3.OMGANG: * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, gentag fra *-* omgangen rundt.
Gentag 2. og 3. omgang opover.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde.

HALSKANT:
Slå 126-132-138-144-150-156 masker op på rundpind 2,5 med Alpaca. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 2 vrang) i 3 cm. Sæt en mærketråd her. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

BÆRESTYKKE:
Fortsæt med rib i 4 cm, der er totalt strikket 7 cm med rib. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-17-18-19-20-22 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 110-115-120-125-130-134 masker.
Skift til rundpind 3. Strik 1 omgang ret hvor der tages 50-51-54-55-56-62 masker ud jævnt fordelt – husk IND-/UDTAGNINGSTIPS = 160-166-174-180-186-196 masker. Strik en omgang ret. Strik HELPATENT – læs forklaring over – i 4-4-4-5-5-5 cm. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik 1 omgang ret hvor omslagene strikkes ret sammen med masken som de hører til – tag samtidig 68-72-80-88-96-104 masker ud jævnt fordelt = 228-238-254-268-282-300 masker. Strik 1 omgang ret. Nu strikkes der helpatent i 5-5-5-6-6-6 cm. Strik 1 omgang ret hvor omslagene strikkes ret sammen med masken som de hører til – tag samtidig 68-72-80-88-96-104 masker ud jævnt fordelt = 296-310-334-356-378-404 masker. Strik 1 omgang ret. Nu strikkes der helpatent i 6-6-6-7-7-7 cm. Strik 1 omgang ret hvor omslagene strikkes ret sammen med masken som de hører til – tag samtidig 16-29-32-38-42-49 masker ud = 312-339-366-394-420-453 masker. Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 24-25-26-28-29-30 cm, tages der 16-29-32-38-42-49 masker ud jævnt fordelt = 328-368-398-432-462-502 masker. Når arbejdet måler 26-28-30-32-34-36 cm fra mærketråden er bærestykket færdig. Næste omgang strikkes således:

Strik de første 47-52-56-62-68-76 masker (= halv bagstykke), sæt de næste 69-79-86-91-94-99 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-12-12-14-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 95-105-113-125-137-152 masker (= forstykket), sæt de næste 69-79-86-91-94-99 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-12-12-14-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de resterende 48-53-57-63-69-76 masker (= halv bagstykke).

RYG & FORSTYKKE:
Der er nu 210-230-250-274-302-332 masker til ryg & forstykke. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 34 cm, tages der 42-46-50-56-61-67 masker ud jævnt fordelt = 252-276-300-330-363-399 masker. Skift til rundpind 2,5. Strik rib (= 1 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 66-68-70-72-74-76 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 69-79-86-91-94-99 masker fra tråden i den ene side af arbejdet tilbage på lille rundpind/strømpepinde 3 – og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-14 nye masker som blev slået op under ærmerne = 79-89-98-103-108-113 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker (= 5-5-6-6-7-7 nye masker på hver side af mærketråden). Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 3½.-2.-1½.-1½.-1.-1.cm totalt 10-14-17-19-20-21 gange = 59-61-64-65-68-71 masker. Fortsæt i glatstrik til ærmet måler 40-38-37-35-34-32 cm. Nu tages der 13-14-14-16-16-16 masker ud jævnt fordelt = 72-75-78-81-84-87 masker. Skift til rundpind 2,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 43-41-40-38-37-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram for DROPS 219-7

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cityglowsweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 20 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.