Drops Design logo

Daisy Daydreams

#daisydaydreamssweater



Strikket bluse med rundt bærestykke i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med nordisk mønster. Størrelse S - XXXL

DROPS 212-31
DROPS Design: Model ai-264
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-300-300-350-350-400 g farve 24, rosa
50-50-50-50-50-50 g farve 01, natur

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1. Se diagram for din størrelse.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 88 masker) og deler maskerne med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 32) = 2,75.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 2. og 3. maske. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, så kan der lukkes af på en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt - så slå om efter ca hver 4.maske, disse omslag lukkes af som almindelige masker.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 88-92-100-104-108-116 masker op på rundpind 4 med rosa. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib 2 ret/ 2 vrang. Fortsæt til ribben måler 3 cm. Skift til rundpind 5. Strik 1 omgang ret hvor der tages 32-36-36-32-36-44 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 120-128-136-136-144-160 masker. Sæt 1 mærke på omgangen – HERFRA MÅLES BÆRESTYKKET VIDERE! Strik bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Strik glatstrik i 1½-2½-3-3-4-5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 0-0-0-40-40-48 masker ud jævnt fordelt = 120-128-136-176-184-208 masker.

Videre strikkes A.1 over alle masker (= 15-16-17-22-23-26 rapporter a 8 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! SAMTIDIG tages der ud jævnt fordelt på hver omgang markeret med pil i A.1 som forklaret under.
Pil-1: Tag 32-40-40-40-40-40 masker ud jævnt fordelt = 152-168-176-216-224-248 masker.
Pil-2: Tag 24-32-32-32-32-32 masker ud jævnt fordelt = 176-200-208-248-256-280 masker.
Pil-3: Tag 24-32-32-32-32-32 masker ud jævnt fordelt = 200-232-240-280-288-312 masker.

Fortsæt til A.1 er strikket 1 gang i højden, derefter strikkes der glatstrik med rosa til arbejdet måler 15-17-18-20-22-24 cm fra mærket. Fortsæt med rib 2 ret/ 2 vrang over alle masker. Strik 4 omgange rib. Strik 2 omgange glatstrik, på næste omgang tages der 30-22-30-22-34-30 masker ud jævnt fordelt = 230-254-270-302-322-342 masker. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 20-22-23-25-27-29 cm fra mærket.

Strik næste omgang således: Strik 33-37-39-43-48-52 masker som før (= halv bagstykke), sæt de næste 48-52-56-64-64-66 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 68-76-80-88-98-106 masker som før (= forstykke), sæt de næste 48-52-56-64-64-66 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 33-37-39-43-48-52 masker som før (= halv bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 146-162-174-190-214-234 masker. Fortsæt med rosa og glatstrik.
Strik videre til arbejdet måler 22-22-23-23-23-23 cm fra delingen, eller til ønsket længde. Strik 1 omgang hvor der tages 30-30-34-38-42-46 masker ud jævnt fordelt = 176-192-208-228-256-280 masker. Skift til rundpind 4, og strik rib 2 ret/ 2 vrang. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk derefter af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer – læs AFLUKNINGSTIPS. Blusen måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 48-52-56-64-64-66 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-64-72-74-78 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-8-8-10-12 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges lidt senere når det skal lukkes af midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden og strik glatstrik med rosa. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 12.-5.-6.-3.-3.-2.cm totalt 3-5-6-10-9-11 gange = 48-48-52-52-56-56 masker. Når ærmet måler 36-35-33-32-30-29 cm fra delingen, skiftes der til strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 40-39-38-36-34-33 fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram forklaring

rosa = rosa
natur = natur
Diagram for DROPS 212-31
Diagram for DROPS 212-31

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #daisydaydreamssweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.