Drops Design logo

Bongo the Clown Pillow

#bongotheclownpillow



Hæklet klovn: rundt pudebetræk med pomponer til børn, hæklet rundt fra midten og ud. Arbejdet er hæklet i DROPS Paris.

DROPS Children 35-1
DROPS Design: w-062-bn
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
Mål: Diameter på pudebetræk (uden pomponer): 42 cm - betrækket passer til en pude på ca 50 cm i diameter, da det skal strækkes lidt for at sidde pænt.
Materialer:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300 g farve 27, fersken
50 g farve 38, hindbær
50 g farve 37, vinrød
50 g farve 24, mørk grå
50 g farve 16, hvid

Og brug, til pomponerne:
DROPS Paris fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
50 g farve 14, mælkebøtte
50 g farve13, orange
50 g farve 10, turkis
50 g farve 02, lys turkis
50 g farve 06, cerise
50 g farve 33, rosa

Til 1 pompon på ca 6 cm i diameter går der ca 10 g garn.

HÆKLEFASTHED:
17 stangmasker i bredden 10 rækker i højden = 10 x 10 cm.

DROPS HÆKLENÅL NR 4
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

RUND INDERPUDE ca 50 cm i diameter.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HÆKLEINFORMATION - KLOVNENÆSE:
I begyndelsen af hver omgang med fastmasker erstattes første fastmaske med 1 luftmaske.
I begyndelsen af hver omgang med stangmasker erstattes første stangmaske med 3 luftmasker.

FARVESKIFT:
Når der byttes farve hækles der således: Hækl sidste maske på omgangen med første farve, men vent med sidste omslag og gennemtræk, skift til næste farve og hækl sidste omslag og gennemtræk med denne farve, derefter hækles næste omgang.

MØNSTER
Øjnene hækles efter diagram A1.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PUDEBETRÆK – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Pudebetrækket hækles rundt i cirkel fra midten og ud. Der hækles 2 cirkler som hækles sammen til sidst. Der kan hækles ansigt på den ene side eller på begge sider. Næsen hækles som en del af cirklen, men mund og øjne hækles på bagefter. Der laves pomponer til hår.

CIRKEL:
Arbejdet hækles rundt. Der hækles først 2 klovnenæser som lægges ovenpå hinanden og hækles sammen, før resten af ansigtet hækles videre rundt.

Klovnenæse:
Hækl 4 luftmasker med hindbær og hæklenål 4, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
1.OMGANG: Hækl 1 luftmaske (= 1 fastmaske) - læs HÆKLEINFORMATION - KLOVNENÆSE, 7 fastmasker om ringen. Slut af med 1 kædemaske i første fastmaske = 8 fastmasker.
2.OMGANG: 3 luftmasker (= 1 stangmaske), 2 stangmasker i første fastmaske, 3 stangmasker i hver fastmaske omgangen rundt, slut af med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen = 24 stangmasker.
3.OMGANG: 3 luftmasker (= 1 stangmaske) i første stangmaske, 2 stangmasker i næste stangmaske, * 1 stangmaske i næste stangmaske, 2 stangmasker i næste stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, slut af med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen = 36 stangmasker. Klip og hæft tråden.
Hækl 1 del til på samme måde (= 2 ens dele).
Læg de 2 dele med vrangsiden mod hinanden og hækl dem sammen, gennem begge lag således: Hækl 1 luftmaske (= 1 fastmaske) i første stangmaske, 1 fastmaske i hver af de næste 4 stangmasker, 2 fastmasker i næste stangmaske, * 1 fastmaske i hver af de næste 5 stangmasker, 2 fastmasker i næste stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, slut af med 1 kædemaske i 1.luftmaske i begyndelsen af omgangen = 42 fastmasker. Videre hækles resten af ansigtet.

Byt til fersken – læs FARVESKIFT. Sæt en mærketråd i starten af omgangen. Mærketråden følger med op i arbejdet. Nu hækles der videre rundt i spiral således:
1.OMGANG: Hækl 1 luftmaske (= erstatter ikke første fastmaske på omgangen men hækles i tillæg til fastmaskerne), * 2 fastmasker i bagerste led af første fastmaske, 1 fastmaske i bagerste led i hver af de næste 6 fastmasker *, hækl fra *-* omg rundt = 48 fastmasker i bagerste led.
Der er nu hæklet 2 fastmasker i 6 af fastmaskerne på omgangen. Hver af disse 6 fastmasker = 1 udtagningsmaske. Sæt eventuelt et mærke i hver af disse masker og forflyt mærket med op når der hækles.
2.OMGANG: Spring over luftmasken og hækl 1 fastmaske i hver maske Samtidig med at der hækles 2 fastmasker i hver af de 6 udtagningsmasker på omgangen (= 6 masker taget ud på omgangen) = 54 fastmasker.
Fortsæt rundt med 1 fastmaske i hver fastmaske og 2 fastmasker i hver af de 6 udtagningsmasker. For hver omgang som bliver hæklet bliver der 1 fastmaske mere mellem hver udtagningsmaske. Fortsæt således til arbejdet måler totalt 42 cm i diameter (= 21 cm fra midten og ud).
Hækl 1 cirkel til på samme måde, men klovnenæsen hækles med fersken, dvs hele den anden cirkel hækles med fersken (= bagsiden). Eventuelt kan der hækles ansigt på begge sider, da hækles 2. cirkel helt som 1. cirkel.

MUND:
Munden hækles over den 9. omgang med fersken (= 13. omgang fra midten). Hækl 1 række med kædemasker med hindbær, fra retsiden således: Stik nålen ned i masken der du vil at munden skal starte i den 9. omgang med fersken, hent tråden (= 1 løkke på nålen). Stik nålen ned i næste maske på samme omgang, hent tråden og træk den gennem løkken på nålen. Fortsæt således med kædemasker henad på 9. omgang til munden har ønsket længde. Klip og hæft tråden. Hækl en tilsvarende række med vinrød, over 10. omgang. Om der hækles ansigt på begge sider, gentages dette på den anden side.

ØJNE:
Øjnene hækles separat, og sys derefter på puden. Hækl 4 luftmasker med mørk grå på nål 4 og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i den første luftmaske. Videre hækles der rundt efter diagram A.1. Før sidste omgang byttes til hvid – læs FARVESKIFT. Klip og hæft tråden. Hækl 1 øje til på samme måde. Om der hækles ansigt på begge sider hækles der 3 øjne til på samme måde. Sy øjnene fast til ansigtet, over klovnenæsen - se evt billedet for placering.

POMPONER:
Lav 3 pomponer med diameter 6 cm i mælkebøtte, og 2 pomponger i hver af de andre farver (= totalt 13 pomponger). Klip dem til så de bliver jævne. Hvis der laves ansigt på begge sider laves der totalt 26 pomponer: 5 i mælkebøtte, 5 i anden valgfri farve, og 4 pomponger i hver af de resterende farver.

MONTERING:
Læg de 2 cirkler vrang mod vrang og hækl gennem begge lag med fersken således: Hækl 1 fastmaske i første fastmaske (om begge lag), fortsæt rundt med 1 fastmaske i hver fastmaske til der er en åbning tilbage på ca 25 cm – klip ikke tråden. Sy pomponerne på toppen af den forreste cirkel, over ansigtet. Hvis der hækles ansigt på begge sider, syes der 13 pomponer på hver side af puden. Put inderpuden i betrækket og hækl resten af åbningen sammen. Klip og hæft trådene.

Diagram forklaring

Start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften (= 4 luftmasker + 1 kædemaske i første luftmaske). Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre = Start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften (= 4 luftmasker + 1 kædemaske i første luftmaske). Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
1 luftmaske - hvis du hækler yderst på hæklenålen vil luftmasken ofte blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang, som 1 fastmaske er bred. = 1 luftmaske - hvis du hækler yderst på hæklenålen vil luftmasken ofte blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang, som 1 fastmaske er bred.
1 stangmaske om luftmaskeringen = 1 stangmaske om luftmaskeringen
1 kædemaske om den sidste luftmaske i starten af omgangen = 1 kædemaske om den sidste luftmaske i starten af omgangen
2 fastmasker i masken = 2 fastmasker i masken
hækl 2 dobbelt-stangmasker sammen således: Hækl 1 dobbelt-stangmaske men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 dobbelt-stangmaske til i samme maske, men ved sidste omslag trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske) = hækl 2 dobbelt-stangmasker sammen således: Hækl 1 dobbelt-stangmaske men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 dobbelt-stangmaske til i samme maske, men ved sidste omslag trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske)
hækl 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske til i samme maske, men ved sidste omslag trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske) = hækl 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske til i samme maske, men ved sidste omslag trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske)
2 halvstangmasker i masken = 2 halvstangmasker i masken
1 fastmaske i masken = 1 fastmaske i masken
Diagram for DROPS Children 35-1

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #bongotheclownpillow eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 16 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.