Drops Design logo

Pineapple Tote

#pineappletote



Hæklet net i DROPS Safran. Arbejdet hækles rundt med hulmønster.

DROPS 200-35
DROPS Design: Model e-289
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Mål: Omkreds: ca 75 cm. Længde uden stropper: ca 42 cm. Stropper: ca 38 cm.

MATERIALER:
DROPS SAFRAN fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
150 g farve 11, stærk gul

HÆKLEFASTHED:
24 stangmasker i bredden og 13 rækker i højden = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6 (A.1, A.3 og A.5 viser hvordan omgangen starter og slutter).

HÆKLETIPS (gælder luftmasker):
1 luftmaske skal modsvare 1 fm/stangmaske/dobbelt-stangmaske osv i bredden. Sørg for at løkken som bliver lavet i luftmasken bliver trukket et stykke op på hæklenålen så den ikke bliver for stram. Hvis luftmaskerne bliver hæklet for stramme vil mønsteret stramme i de partier hvor der er mange luftmasker.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

NET - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt nedenfra og op. Læs HÆKLETIPS (gælder luftmaskerne).

NET:
Hækl 4 luftmasker på nål 3 med Safran og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske som blev hæklet. Hækl mønster rundt således: A.1 (viser hvordan omgangen starter), hækl A.2 totalt 10 gange rundt på omgangen. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når A.1 og A.2 er hæklet færdig i højden er der 80 stangmasker på omgangen. Fortsæt med stangmasker og udtagning på samme måde, dvs der tages 10 stangmasker ud på hver omgang og der bliver 1 stangmaske mere mellem hver udtagning for hver omgang som bliver hæklet. Når der er hæklet 15 omgange med stangmasker er der 150 stangmasker på omgangen. Hækl 1 omgang til hvor der tages 30 stangmasker ud jævnt fordelt = 180 stangmasker.
Sæt en mærketråd i arbejdet. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Nu hækles der mønster rundt således: Hækl A.3 (viser hvordan omgangen starter og slutter), hækl A.4 totalt 15 rapporter på omgangen. Når hele A.3 og A.4 er hæklet færdig i højden repeteres de sidste 4 omgange i diagrammet i højden til arbejdet måler 25 cm fra mærketråden – sørg for at der afsluttes efter en hel rapport i højden. Nu hækles der stropper således:

KANT MED STROPPER:
1.OMGANG: Hækl A.5 (viser hvordan omgangen starter og slutter), hækl A.6 totalt 15 gange rundt på omgangen = 180 stangmasker på omgangen.
2.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske.
3.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver af de første 30 stangmasker, hækl 90 løse luftmasker – husk HÆKLETIPS, spring over de næste 30 stangmasker, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 60 stangmasker, hækl 90 løse luftmasker, spring over de næste 30 stangmasker, hækl 1 stangmaske i hver af de resterende 30 stangmasker.
4.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver af de første 30 stangmasker, hækl 1 fastmaske i hver af de næste 90 luftmasker, 1 fastmaske i hver af de næste 60 fastmasker, 1 fastmaske i hver af de næste 90 luftmasker, 1 fastmaske i hver af de sidste 30 fastmasker.
5-8.OMGANG: Hækl 1 fastmaske i hver maske. Klip og hæft tråden.

Diagram forklaring

start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften (= 4 luftmasker og 1 kædemaske i første luftmaske). Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre = start her - denne luftmaskering er forklaret i opskriften (= 4 luftmasker og 1 kædemaske i første luftmaske). Fortsæt på symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
1 stangmaske om luftmaskeringen = 1 stangmaske om luftmaskeringen
1 stangmaske i masken = 1 stangmaske i masken
4 luftmasker = 4 luftmasker
1 fastmaske i masken = 1 fastmaske i masken
1 fastmaske om luftmaskebuen = 1 fastmaske om luftmaskebuen
1 dobbelt-stangmaske i masken = 1 dobbelt-stangmaske i masken
omgangen starter med 4 luftmasker (erstatter første dobbelt-stangmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 4.luftmaske i begyndelsen af omgangen = omgangen starter med 4 luftmasker (erstatter første dobbelt-stangmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 4.luftmaske i begyndelsen af omgangen
omgangen starter med 3 luftmasker (erstatter første stangmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen = omgangen starter med 3 luftmasker (erstatter første stangmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen
omgangen starter med 1 luftmaske (erstatter ikke første fastmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 1.fastmaske i begyndelsen af omgangen = omgangen starter med 1 luftmaske (erstatter ikke første fastmaske) og afsluttes med 1 kædemaske i 1.fastmaske i begyndelsen af omgangen
denne omgang er allerede hæklet. Start på næste omgang i diagrammet = denne omgang er allerede hæklet. Start på næste omgang i diagrammet
Diagram for DROPS 200-35
Diagram for DROPS 200-35

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #pineappletote eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 10 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.