INFORMATION TIL OPSKRIFT:
RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.
UDTAGNINGSTIPS (gælder gris):
Der tages 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslagen drejet for at undgå hul.
STRIBER (gælder gris):
* 4 pinde glatstrik med hvid, 4 pinde glatstrik med lys rosa *, gentag fra *-*.
INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder gris):
Start 2 masker før mærketråden og strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).
INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder gris):
Tag ind således efter mærket: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over.
Tag ind således før mærket: 2 ret sammen.
----------------------------------------------------------
HUE:
Arb strikkes rundt på strømpepinde. Slå (68) 80-92-96-104 (112-116) masker løst op på strømpepinde 2,5 med Baby Merino. Strik rib (= 2 ret/ 2 vrang) i (2) 3-3-4-4 (5-5) cm. Skift til strømpepinde 3 og strik 1 omgang ret og tag 8 masker ind jævnt fordelt = (60) 72-84-88-96 (104-108) masker. Strik videre i RETSTRIK – se forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arb måler (11) 11-12-13-14 (14-15) cm – sørg for at næste omgang er 1 omgang ret, tages der (6) 8-7-8-8 (8-9) masker ind jævnt fordelt. Tag ind således på hver 2.omgang (5) 5-5-5-5 (6-6) gange til = (24) 24-42-40-48 (48-45) masker. På næste omgang ret strikkes alle masker ret sammen 2 og 2. Strik 1 omgang vrang og gentag indtagningen på næste omgang ret i størrelse 6/9, 12/18 mdr og (2 - 3/4) år (der tages ikke flere masker ind i de øvrige størrelser) = (12) 12-11-10-12 (12-12) masker.
Træk en dobbelt tråd gennem de resterende masker og hæft.
----------------------------------------------------------
GRIS:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinden fra snuden og bagover.
Ben, ører og hale strikkes for sig og syes på kroppen til sidst.
SNUDE OG HOVED:
Slå 6 masker op på pind 2,5 med lys rosa.
OBS: Yderste maske i hver side strikkes ret på hver pind til færdigt mål (= kantmaske).
1.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS! Strik 1 ret, * slå om, 1 vrang *, gentag fra *-* 3 gange til, slå om, 1 ret = 11 masker.
2.PIND (= retsiden): Strik ret.
3.PIND: 1 ret, * slå om, 1 vrang *, gentag fra *-* 8 gange til, slå om, 1 ret = 21 masker.
4.PIND: Strik ret.
5.PIND: 1 ret, * slå om, 1 vrang *, gentag fra *-* 18 gange til, slå om, 1 ret = 41 masker.
6.PIND: Strik ret.
7.PIND: Strik ret. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
8.-9.PIND: Strik glatstrik.
10.PIND: 1 ret, * 3 ret, 2 ret sammen *, gentag fra *-* 6 gange til, 2 ret, 2 ret sammen, 1 ret = 33 masker.
11.-13.PIND: Strik glatstrik.
14.PIND: 1 ret, * 4 ret, 2 ret sammen *, gentag fra *-* 4 gange til, 2 ret = 28 masker.
15-20.PIND: Strik glatstrik.
21.PIND: 1 ret, 10 vrang, slå om, 6 vrang, slå om, 10 vrang, 1 ret = 30 masker.
22.PIND: Strik ret.
23.PIND: 1 ret, 11 vrang, slå om, 6 vrang, slå om, 11 vrang, 1 ret = 32 masker.
24.PIND: Strik ret.
25.PIND: 1 ret, 12 vrang, slå om, 6 vrang, slå om, 12 vrang, 1 ret = 34 masker.
26.PIND: Strik ret.
Fortsæt udtagningen således til det er 40 masker på pinden. Fortsæt således:
32.PIND: Strik ret.
33.PIND: 1 ret, slå om, 16 vrang, slå om, 6 vrang, slå om, 16 vrang, slå om, 1 ret = 44 masker.
34.PIND: Strik ret.
35.PIND: 1 ret, 18 vrang, slå om, 6 vrang, slå om, 18 vrang, 1 ret = 46 masker.
36.PIND: Strik ret.
Fortsæt udtagningen således, dvs der tages 2 masker ud midt i arbejdet på hver 2.pind og 1 maske i hver side indenfor 1 kantmaske på hver 4.pind til der er 92 masker på pinden. Sæt 1 mærke.
KROP:
Fortsæt frem og tilbage på pinden. Strik 2 cm glatstrik med lys rosa (fra mærket). Derefter strikkes der STRIBER – se forklaring over, til arb måler ca 21 cm fra mærket (afslut med 1 stribe lys rosa).
Sæt 6 mærketråde i arb fra retsiden således (uden at strikke m):
1.mærketråd sættes efter de første 16 masker på pinden, derefter sættes de 5 næste mærketråde med 15 masker mellem hver (efter sidste mærketråd er der 1 m tilbage på pinden).
Arbejdet strikkes nu færdig i glatstrik med lys rosa således:
På 1.pind fra retsiden tages der 1 maske ind før alle mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS-1 (= 6 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.pind 8 gange til = 38 masker.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 ret, strik maskerne ret sammen 2 og 2 til der er 1 maske tilbage på pinden, afslut med 1 ret = 20 masker.
Strik 3 pinde glatstrik og gentag indtagningen 1 gang til = 11 masker.
Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, træk sammen og hæft.
MONTERING:
Brodère øjne på grisen – se foto. Sy grisen sammen hele vejen fra snuden og bagud - sy i yderste led af yderste maske, men lad en lille åbning være til at fylde den op i. Fyld grisen med vat og sy den sidste åbning sammen.
BEN:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinden.
Slå 6 masker op på pind 2,5 med lys rosa.
1.PIND (= vrangen): 1 ret, * slå om, 1 vrang *, gentag fra *-* 3 gange til, slå om, 1 ret = 11 masker.
2.PIND (og hver pind fra retsiden): Strik ret.
3.PIND: 1 ret, * slå om, 1 vrang *, gentag fra *-* 8 gange til, slå om, 1 ret = 21 masker.
4.-6.PIND: Strik glatstrik.
7.PIND: 1 ret, slå om, strik vrang til der er 1 maske tilbage på pinden, slå om, 1 ret.
8.PIND: Strik ret.
Gentag 7. og 8.pind til der er 27 masker på pinden.
Strik 1 pind ret fra retsiden med hvid. Skift til 2 tråde hvid og strik 4 pinde rib (= 1 ret/ 1 vrang) med 1 kantmaske ret i hver side, før der lukkes af med ret over ret og vrang over vrang.
Strik totalt 4 ben. Sy benene sammen i yderste led af yderste maske. Fyld hvert ben med vat og sy benene fast under grisen. Forbenene placeres ca der hvor striberne starter oppe ved halsen, med ca 3-4 cm mellem hvert ben. Bagbenene placeres ca 3-4 cm før der hvor aflukningen bag på grisen startede.
ØRE:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde nedenfra og op.
Slå 6 masker op på strømpepinde 2,5 med lys rosa (fordel maskerne på 2 strømpepinde 2,5 så der er 3 masker på hver pind, strik med den tredje pind).
1.OMGANG: * 1 ret, slå om, 1 ret, slå om, 1 ret *, gentag fra *-* 1 gang til = 10 masker.
2.OMGANG: Strik ret.
3.OMGANG: * 1 ret, slå om, 3 ret, slå om, 1 ret *, gentag fra *-* 1 gang til = 14 masker.
4.OMGANG: Strik ret.
5.OMGANG: * 1 ret, slå om, 5 ret, slå om, 1 ret *, gentag fra *-* 1 gang til = 18 masker.
6.OMGANG: Strik ret.
Fortsæt udtagningen således på hver 2.omgang til der er 38 masker på omgangen. Strik glatstrik rundt til øret måler 9 cm. Sæt 1 mærke i hver side (dvs mellem 2 ret i hver side). Videre tages der 1 maske ind på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang 3 gange til = 22 masker.
Næste omgang strikkes således: * Strik de 10 næste masker ret sammen 2 og 2, strik 1 ret *, gentag fra *-* 1 gang til = 12 masker. Strik 1 omgang ret og luk derefter alle masker af. Brug en nål og træk opslånings-kanten sammen nederst på øret. Strik 1 øre til på samme måde og sy ørene fast på det rosa parti ovenpå hovedet (der skal være ca 7 cm mellem ørene ovenpå hovedet) – se evt foto.
HALE:
Slå 20 masker op på pinde 2,5 med 2 tråde lys rosa. Strik 2 masker i hver maske = 40 masker. Luk løst af, klip tråden og sy halen fast midt bagpå på grisen.
HALSBÅND:
Slå 65 masker op på pinde 2,5 med 2 tråde hvid.
Første pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske ret, * 1 ret, 1 vrang *, gentag fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden og afslut med 1 ret og 1 kantmaske ret. Fortsæt ribben således til halsbåndet måler 2 cm, luk af med ret over ret og vrang over vrang.
Læg halsbåndet rundt om grisens hals lige bag ørene, sæt halsbåndet med et lille overlap på oversiden af grisen og sy sammen med et par sting. Sy en knap til pynt ovenpå halsbåndet.
|