Strikkede sokker med hulmønster og bølgemønster i DROPS Fabel. Størrelse 35 – 43
DROPS 178-25
DROPS Design: Model fa-375
Garngruppe A
----------------------------------------------------------
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: 22 - 24 - 27 cm
Skaftets højde: 20 - 21 - 22 cm
Materialer:
DROPS FABEL fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100 g i alle størrelser farve 100, natur
DROPS STRØMPEPINDE nr 2,5 - eller de pinde du skal bruge for at få 26 masker og 34 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------
|
MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4.
RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.
HÆLINDTAGNING:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over den som blev strikket, vend arbejdet.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 5-6-6 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over den som blev strikket, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 5-6-6 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse maske over den som blev strikket, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før der tages 1 maske løst af, til der er 14-14-16 masker tilbage på pinden.
----------------------------------------------------------
SOKKER:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde. Slå 76-76-76 masker op på strømpepinde 2,5 med Fabel. Strik 2 omgange retstrik – se forklaring over. Derefter strikkes A.1 over alle masker. Når A.1 er strikket 1 gang i højden er der 68-68-68 masker på omgangen. Strik A.2 over alle masker, på sidste omgang i A.2 tages der 2-2-2 masker ind jævnt fordelt = 66-66-66 masker. Strik A.3 over alle masker, på sidste omgang i A.3 tages der 6-4-2 masker ind jævnt fordelt = 60-62-64 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Videre strikkes A.2 over alle masker, på sidste omgang i A.2 tages der 6-4-2 masker ind jævnt fordelt = 54-58-62 masker. Nu beholdes de første 12-13-14 m på pinden, sæt de næste 30-32-34 masker på en tråd (= midt ovenpå foden) og behold de sidste 12-13-14 masker på pinden = 24-26-28 masker til hæl. Strik glatstrik frem og tilbage over hæl-maskerne i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærke på sidste pind. Fortsæt med HÆLINDTAGNING – se forklaring over! Efter hælindtagningen fortsættes der rundt således:
Strik maskerne fra hælen, strik 13-14-16 masker op langs siden af hælen. Sæt de 30-32-34 masker fra tråden tilbage på pinden og strik 0-1-2 masker glatstrik, A.4 over de næste 30 masker, 0-1-2 masker glatstrik over disse masker. Strik 13-14-16 masker op langs den anden side af hælen = 70-74-82 masker. Fortsæt med A.4 ovenpå foden og glatstrik over de resterende masker. SAMTIDIG tages der ind i hver side således: Strik de 2 sidste masker før de 30-32-34 masker ovenpå foden drejet ret sammen og strik de 2 første masker efter de 30-32-34 masker ovenpå foden ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 9-9-11 gange = 52-56-60 masker. Strik videre til arbejdet måler 18-19-21 cm målt fra mærket på hælen (= 4-5-6 cm tilbage før aflukning). Sæt 1 mærke i hver side så der bliver 26-28-30 masker både ovenpå og under foden. Fortsæt i glatstrik over alle masker Samtidig med at der tages ind til tå på hver side af begge mærker. Tag ind således før mærket: 2 masker ret sammen og 1 maske ret. Tag ind således efter mærket: 1 maske ret og 2 masker ret sammen (= 4 m mindre per indtagning). Gentag indtagningen i hver side på hver 2.omgang totalt 4-7-9 gange og derefter på hver omgang totalt 6-3-2 gange = 12-16-16 masker tilbage på omgangen. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2. Klip tråden og træk den gennem de resterende masker, træk sammen og hæft tråden godt. Strik 1 sok til.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #almostspringsocks eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 26 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|