Strikket hundebluse / bluse til hund i DROPS Alpaca og DROPS Puddel eller Melody. Arbejdet strikkes fra halsen til halen i rib med hætte og hæklekanter. Størrelse XS - M. Tema: Jul
DROPS Extra 0-521
DROPS Design: Model z-385
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
XS - S – M
Hele blusen strikkes i rib - den ser derfor smal ud, men den bliver meget elastisk.
HUNDENS MÅL:
Brystvidde: ca 28/32 – 40/44 – 48/52 cm
Ryglængde: ca 24 – 32 - 40 cm
Eks på hunderaser: XS = Chihuahua,
S = Bichon Frisé, M = Cocker Spaniel
GARN:
DROPS Alpaca fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-150-200 g farve 3620, rød
Og brug:
DROPS Puddel fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
50-50-50 g farve 01, natur
Eller brug:
DROPS Melody fra Garnstudio (tilhørere garngruppe D)
50-50-50 g farve 01, natur
PINDE TIL STØRRELSE XS:
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS HÆKLENÅL NR 6.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
PINDE TIL STØRRELSE S-M:
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 40 cm.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS HÆKLENÅL NR 6.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr
STRIKKEFASTHED:
19 masker i bredden og 25 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde DROPS Alpaca = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
HUNDEBLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes fra halsen mod halen. Hals og bærestykke strikkes rundt. Bærestykket deles til forben, og ryggen og maven strikkes frem og tilbage. Derefter sættes arbejdet sammen og ryg- og forstykke strikkes rundt, frem til der hvor der lukkes af under maven, resten af ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage. Forben strikkes rundt og hætten strikkes frem og tilbage.
Til sidst hækles der en kant rundt om forben, ryg- og forstykke og hætten. Der laves en pompon som sættes i spidsen af hætten.
HALS:
Slå 48-64-80 masker op på strømpepinde/rundpind 4 med 2 tråde DROPS Alpaca.
Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i 4-6-8 cm. Strik 1 omgang vrang (i denne omgang skal der bagefter samles masker op til hætten). Strik 1 omgang rib som før, på næste omgang tages der ud i hver 2. vrangparti fra 2 vrang til 3 vrang = 54-72-90 masker.
BÆRESTYKKE:
Strik rib til arbejdet måler 6-10-14 cm, nu tages der ud i de resterende vrangpartier fra 2 vrang til 3 vrang = 60-80-100 masker.
Fortsæt med Ribkant (2 ret / 3 vrang).
Når arbejdet måler 8-12-16 cm deles der til forben således: Luk 2 ret af, sæt de næste 13-18-23 masker på 1 tråd (= midt under maven), luk 2 ret af, strik de resterende 43-58-73 masker som før.
RYGGEN:
= 43-58-73 masker. Fortsæt ribben frem og tilbage til arbejdet måler 5-8-10 cm fra delingen, sæt derefter maskerne på 1 tråd.
MAVEN:
Sæt de 13-18-23 masker under maven tilbage på pinden og strik rib frem og tilbage i 5-8-10 cm.
RYG- OG FORSTYKKE:
Sæt alle masker tilbage på pinden. Fortsæt ribben rundt som før Samtidig med at der slås 2 nye retmasker op i hver side mellem mave og ryg = 60-80-100 masker. Strik videre i rib som før. Når arbejdet måler 20-28-35 cm, lukkes der 9-10-13 masker af midt under maven. Arbejdet strikkes færdig frem og tilbage – Samtidig med at der lukkes af i hver side på begyndelsen af hver pind således: Luk 2 masker af 2 gange, 1 maske 2-5-7 gange, 2 masker 1 gang og 3 masker 1 gang. Luk derefter de resterende 29-42-55 masker af.
Arbejdet måler ca 25-35-45 cm.
FORBEN:
Strik 36-52-64 masker op med 1 tråd DROPS Alpaca på strømpepinde 3 rundt om den ene åbning til forben. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 3-5-7 cm, luk af med ret over ret og vrang over vrang.
Gentag rundt om den anden åbning til forben.
HÆTTE:
Put halsen ind i blusen ved den vrangstrikkede omgang. Hold blusen så vrang-omgangen peger fra dig. Strik derefter masker op i denne omgang med 1 tråd DROPS Alpaca på rundpind 3 – der samles ikke op i de 6-10-14 masker midt under maven, men i de resterende masker rundt = 42-54-66 masker. Strik 1 pind vrang tilbage - SAMTIDIG tages der ud jævnt fordelt til 70-90-110 masker således: * Strik 1 maske, strik 2 masker i hver af de 2 næste masker *, strik fra *-* pinden ud.
Strik glatstrik frem og tilbage med 3 masker RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side til hætten måler 12-16-20 cm. For pænest resultat strikkes hætten sammen øverst uden at lukke af, evt lukkes der af og sys derefter sammen med maskesting.
HÆKLEKANT:
Hækl med DROPS Puddel eller DROPS Melody på hæklenål 6 rundt hætten, nederst rundt om benene og rundt om kanten nederst på ryg- og forstykke – sørg for at kanten ikke bliver for stram. Sæt tråden fast med 1 kædemaske og hækl således: 1 luftmaske som erstatter første fastmaske, * 1 luftmaske, spring over 1 cm, 1 fastmaske i næste maske *, hækl fra *-* og afslut med 1 luftmaske, spring over 1 cm og hækl 1 kædemaske i luftmasken på starten af omgangen.
POMPON:
Lav 1 pompon på ca 5 cm diameter med DROPS Puddel eller DROPS Melody. Sæt pomponen fast i spidsen af hætten.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #santasbffsweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 20 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|