Dragt i Safran med striber
DROPS Baby 4-13
Størrelse: 3 - 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/4 år)
Materialer: DROPS Safran fra Garnstudio
Dreng eller Pige:
150-150-200 (200-200) gr f.nr 17, hvid
50- 50- 50 (50- 50) gr f.nr 9, marine eller19, rød
50- 50- 50 (50- 50) gr f.nr 6, blå eller 11, gul
Materialer: DROPS Pinde og Rundp 2,5 og 3.
DROPS Knapper: 12 stk.
|
Dragt:
Strikkefasthed: 24 m x 32 p på p 3 og glatstrik = 10 x 10 cm. Husk pindenr er kun vejledende!
Materialer: DROPS Pinde og Rundp 2,5 og 3. DROPS Knapper: 12 stk.
Rib: * 1 r, 1 vr *. Gentag fra *-*.
Retstrik (frem og tilbage på p): 1.p: Ret, 2.p: Ret.
Retstrik (på rundp): 1.omg: Ret, 2.omg: Vrang.
Striber: * 10 p hvid, 2 p marine *, gentag fra *-*.
Venstre ben: Slå 76-80-88 (90-90) m op på p 2,5 med marine og strik Rib i 3 cm og derefter 2 p retstrik med blå. Skift til p 3 og strik glatstrik i Striber - se forkl over - samtidig med at der tages 8-10 (6-6) m ind jævnt fordelt på 1.p = 68-72-78 (84-84). Videre tages der ud i hver side indenfor af 1 kantm: 1 m x 3-3-3 (6-6) på 3 mdr: Hver 6.p, 6/9 mdr: Hver 7.p og 12/18 mdr+2 år+3/4 år: Hver 4.p = 74-78-84 (96-96) m. Husk på strikkefastheden. Når arb måler 7-8-9 (10-10) cm lægges det til side.
Højre ben: Strikkes som venstre.
Ryg- og forstykke: Sæt højre og venstre ben sammen på en rundp og strik rundt = 148-156-168 (192-192) m. Fortsæt Striberne til færdig mål. Når arb måler 16-16-17 (18-19) cm lukkes der 6 m af midt foran til slids og arb strikkes færdig frem og tilbage på p. Når arb måler 36-39-42 (44-44) cm deles det således: 34-36-39 (45-45) m forstk, 74-78-84 (96-96) m rygstk, 34-36-39 (45-45) m forstk.
Forstk: = 34-36-39 (45-45) m. Videre tages der ud til ærme på hver 2.p: 2-2-2 (2-6) m x 2, 3-3-3 (3-7) m x 1 = 41-43-46 (52-64) m. Når arb måler 39-43-47 (50-53) cm lukkes der af til hals på hver 2.p: 2-2-4 (6-7) m x 1, 2 m x 1 og 1 m x 5. Luk af når arb måler 46-50-54 (57-60) cm.
Rygstk: = 74-78-84 (96-96) m. Tag ud til ærme som på forstk = 88-92-98 (110-134) m. Når arb måler 44-48-52 (55-58) cm lukkes de midterste 22-22-24 (26-30) m til hals. Videre lukkes der af mod halsen på hver 2.p: 1 m x 2. Luk af når arb måler 46-50-54 (57-60) cm.
Montering: Sy skuldersømmenen.
Forkant: Saml ca 66-78 m op langs med venstre forstk på rundp 2,5 med marine og strik Rib i 2,5 cm frem og tilbage på p. Gentag langs højre forstk, men efter 0,5 cm lukkes der af til 6 knaphuller jævnt fordelt - 1 knaphul = luk 2 m af og slå 2 nye m op over de aflukkede på næste p. Saml ca 90 m op rundt i halsen på rundp 2,5 med blå og strik 1 p vrang, skift til marine og strik Rib i 2 cm.
Indersiden af benene - på rygstk: Saml ca 50 m op på rundp 2,5 på indersiden af benene – saml op med marine over Ribben og hvid over det glatstrikkede og strik 5 omg Rib med marine og hvid – sørg for at sno tråden i overgangen mellem farverne, luk af. Indersiden af benene - på forstk: Saml op som på rygstk og strik Rib i 2 cm - men efter 0,5 cm strikkes 6 knaphuller jævnt fordelt (1 knaphul strikkes som på forkanten), luk af. Saml 48-48-52 (56-56) m op rundt om ærmet på strømpep 2,5 med blå og strik 1 omg vrang, skift til marine og strik Rib i 3 cm, luk af. Sy knapper i.
________________________________________
Hue:
Størrelse: 3 - 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/4)år.
Huens omkreds: 43-45-45 (48-48) cm.
Materialer: DROPS Strømpep nr 3.
Retstrik (på rundp): 1.omg: Ret, 2.omg: Vrang.
Striber: * 6 omg marine, 2 omg hvid *, gentag fra *-*.
Strikkefasthed: 24 m x 32 p på p 3 og glatstrik = 10 x 10 cm. Husk pindenr er kun vejledende!
Hue: Slå 102-108-108 (114-114) m op på strømpep 3 med marine og strik 6 p retstrik. Fortsæt i glatstrik og Striber, se forkl over. Når arb måler 9-10-10 (10,5-11,5) cm sættes 6 mærketråde jævnt fordelt på omg (= 17-18-18 (19-19) m mellem trådene). Nu strikkes de 2 første m efter mærketråden ret sammen (= 6 m mindre pr omg) - gentag denne indtagning på hver omg til indtagningen måler 5-5-5 (5,5-5,5) cm. Træk en tråd gennem de resterende m og hæft.
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #seasidesummeroverall eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 26 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|