Strikket tæppe til baby i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes frem og tilbage i reliefmønster og i-cord.
DROPS Baby 51-2
DROPS Design: Model nr u-065-by
Garngruppe B
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
Opskriften har flere størrelser: S – M – L
Arbejdet måler ca: Bredde = 50-58-66 cm. Længde = 60-70-80 cm.
GARN:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-250-300 g farve 91, Mandel
PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 80 cm.
STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden med mønster på pind 4,5 = 10 x 10 cm.
20 masker i bredden og 40 pinde i højden med retstrik på pind nr 4,5 = 10 x 10 cm.
HUSK: Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
KANTMASKER MED I-CORD:
STARTEN AF PINDEN:
Strik 2 masker drejet ret sammen, slå om.
SLUTNINGEN AF PINDEN:
Strik til der er 2 masker tilbage på pinden, tag 2 masker løst af pinden som om de skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet.
Fortsæt således på retsiden og vrangen.
RETSTRIK:
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.
MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.
Diagrammerne læses fra højre mod venstre når der strikkes fra retsiden og fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen.
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
TÆPPE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind.
TÆPPE:
Slå 103-118-133 masker op på rundpind 4,5 med DROPS Karisma.
Strik således, første pind er fra retsiden:
1.PIND (= retsiden): Strik 2 KANTMASKER MED I-CORD – læs forklaring over, strik RETSTRIK til der er 2 masker tilbage og strik 2 kantmasker med i-cord.
2.PIND (= vrangen): Strik 2 kantmasker som før, strik retstrik til der er 2 masker tilbage og strik 2 kantmasker som før.
Strik som 1. og 2.PIND til der er strikket 4 pinde.
Strik som 1. og 2.PIND 1 gang til, men på 1.PIND tages der 5-6-7 masker ud jævnt fordelt over de midterste 91-106-121 masker (der tages ikke ud over de yderste 6 masker i hver side) = 108-124-140 masker.
Sidste pind er strikket fra vrangen.
Husk at holde strikkefastheden.
Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over, første pind er fra retsiden:
Strik 2 kantmasker som før, strik A.1 over 4 masker, strik A.2 til der er 6 masker tilbage, strik A.1 og 2 kantmasker som før.
Når diagrammerne er færdige, gentages de i højden.
Strik til arbejdet måler ca 58-68-78 cm – sørg for at sidste pind er som 4. eller 14.pind i diagram A.2, sidste pind er strikket fra vrangen.
Strik som 1. og 2.PIND som i starten af arbejdet, men på 1.PIND tages der 5-6-7 masker ind jævnt fordelt over de midterste 91-106-121 masker = 103-118-133 masker.
Strik som 1. og 2.PIND uden indtagning 2 gange til.
Luk af med ret fra retsiden. Klip og hæft tråden.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cocoadreamblanket eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 9 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|