Drops Design logo

Coconut Cream Skirt

#coconutcreamskirt



Hæklet nederdel i DROPS Cotton Light. Arbejdet hækles i stangmasker med blondekant og bukkekant i livet. Størrelse XS - XXXL.

DROPS 266-37
DROPS Design: Model cl-153
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL - XXXL

GARN:
DROPS COTTON LIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
450-500-550-600-650-700-750 g farve 01, Natur

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3,5.

TILBEHØR:
Elastik ca 70 til 120 cm

HÆKLEFASTHED:
20 stangmasker i bredden og 10 rækker i højden på hæklenål nr 3,5 = 10 x 10 cm.
HUSK: Hæklenål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UDTAGNINGSTIPS:
Tag ud ved at hækle 2 stangmasker i 1 stangmaske.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

NEDERDEL – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Nederdelen hækles oppefra og ned med udtagninger. Til sidst hækles der en blondekant nederst, og de øverste 2 cm bukkes ned og sys til bukkekant.

NEDERDEL:
Hækl 170-180-200-220-240-260-280 luftmasker på nål 3,5 med DROPS Cotton Light, og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl første omgang således: Hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), spring over første luftmaske og hækl 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 4 næste luftmasker *, hækl fra *-* omgangen rundt og spring over sidste luftmaske = 136-144-160-176-192-208-224 stangmasker. Fortsæt rundt med 1 stangmaske i hver stangmaske. Omgangene afsluttes ikke med kædemaske på begyndelsen af omgangen, men der fortsættes rundt over alle stangmasker.

Når arbejdet måler 8 cm, sættes der 8 mærker i arbejdet, med 17-18-20-22-24-26-28 stangmaskers mellemrum. På næste omgang tages der 8 stangmasker ud på omgangen, tag ud ved at hækle 2 stangmasker i 1 stangmaske før hvert mærke. Husk at holde hæklefastheden. Fortsæt rundt, samtidig tages der ud på hver 1½.-2-2½-2½.-3.-3½.-3½.cm totalt 10 gange – der tages ud ved at hækle 2 stangmasker i 1 stangmaske, tag ud skiftevis før og efter mærket. OBS - siden der hækles rundt vil omgangene forskydes, mærkerne skal følge lodret ned langs med nederdelen og skal derfor flyttes når der hækles. Når alle udtagninger er færdige, er der 216-224-240-256-272-288-304 stangmasker på omgangen. Fortsæt at hækle rundt med stangmasker til arbejdet måler 46-49-52-55-58-61-64 cm. Afslut sidste omgang med 1 halvstangmaske, 1 fastmaske og en kædemaske. Klip ikke tråden, nu skal der hækles en blondekant som forklaret under.

BLONDEKANT:
Til sidst hækles der en blondekant nederst rundt om nederdelen.
1.OMGANG:
1 fastmaske, * 3 luftmasker, spring over ca 1½ cm, 1 fastmaske i næste maske *, hækl fra *-* langs med hele kanten, sørg for at antal buer kan deles med 2.
2.OMGANG:
Hækl 1 luftmaske, og derefter kædemasker til midten af første bue, hækl 1 fastmaske om samme bue, * hækl 6 stangmasker om næste bue, 1 fastmaske om næste bue *, hækl fra *-* til der er 1 bue tilbage, hækl 6 stangmasker om næste bue og 1 kædemaske i fastmasken på begyndelsen af omgangen.

MONTERING:
Buk de 2 øverste cm ned på indersiden af nederdelen, læg en elastik som er bundet i rigtig længde ind i bukkekanten og sy bukkekanten fast på indersiden af nederdelen – sørg for at sømmen ikke strammer.
Nederdelen måler totalt ca 44-47-50-53-56-59-62 cm.

Diagram forklaring

Diagram for DROPS 266-37

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #coconutcreamskirt eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 8 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.