Hæklet plaid med bedstemorruder i DROPS Air.
DROPS 265-1
DROPS Design: Model ai-557
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
Arbejdet måler ca: Bredde = 95 cm. Længde = 132 cm.
GARN:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
400 g farve 55, Lys Beige
100 g farve 17, Jeansblå
100 g farve 02, Hvede
Ønskes arbejdet ensfarvet går der ca 550 g DROPS Air.
HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 5,5.
HÆKLEFASTHED:
13 stangmasker i bredden og 8 rækker i højden med nål nr 5,5 = 10 x 10 cm.
1 rude måler ca 12½ x 12½ cm.
HUSK: Hæklenål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
MØNSTER:
Se diagram A.1.
FARVESKIFT:
For at få en fin overgang ved farveskift, hækles kædemasken på slutningen af omgangen med den nye farve der skal skiftes til.
FARVER:
LUFTMASKER OG 1.OMGANG: farve 55, Lys Beige
2.OMGANG: farve 02, Hvede
3.OMGANG: farve 17, Jeansblå
4. og 5.OMGANG: farve 55, Lys Beige
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
PLAID – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles i bedstemorruder, ruderne hækles rundt hver for sig fra retsiden. Ruderne hækles sammen og til sidst hækles der en kant rundt om den hæklede plaid.
RUDER:
Brug hæklenål 5,5 og DROPS Air. Læs FARVESKIFT og FARVER, og hækl ruder ifølge diagram A.1. Husk at holde hæklefastheden. Hækl totalt 70 ruder.
MONTERING:
Læg ruderne ud så der er 7 ruder i bredden og 10 ruder i højden, sørg for at alle ligger med retsiden op.
Ruderne hækles sammen først på tværs og derefter på langs.
Brug hæklenål 5,5 og farven Lys Beige til at hækle ruderne sammen således:
Læg 2 ruder kant mod kant så de kan hækles sammen. Start i hjørnerne og hækl således: * Stik hæklenålen ind fra retsiden og ned gennem bagerste maskeled på den ene rude, derefter stikkes nålen fra retsiden og ned gennem bagerste maskeled på den anden rude, hent tråden og træk tråden gennem begge løkker på nålen *, hækl fra *-* til disse 2 ruder er hæklet sammen langs med siden på ruden, hækl 1 luftmaske og hækl videre fra *-* langs med de 2 næste ruder på samme måde. Hækl på denne måde til alle ruder på denne række er hæklet sammen. Klip og hæft tråden. Hækl alle rækker sammen på tværs. Når alle rækker med ruder, er hæklet sammen på tværs, hækles alle rækker sammen på langs på samme måde.
KANT:
Brug hæklenål 5,5 og farven Lys Beige.
1.OMGANG: Hækl på samme måde som i diagram A.1 - start omgangen ca midt på af en af ruderne. Hækl 3 stangmasker og 1 luftmaske om hver luftmaske langs hver rude, i tillæg hækles der 3 stangmasker og 1 luftmaske om hjørnerne i hver overgang mellem ruderne. På ruderne som er i hjørnerne på plaiden, hækles der 3 stangmasker, 3 luftmasker, 3 stangmasker og 1 luftmaske.
Hækl således til der er hæklet totalt 3 omgange rundt om hele plaiden. Klip og hæft tråden.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #countrycottageblanket eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 8 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|