Drops Design logo

Twinkle Twist Socks

#twinkletwistsocks



Strikkede sokker i DROPS Fiesta. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rib og diamanthæl. Størrelse 35 – 43.

DROPS 261-67
DROPS Design: Model fs-052
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Skostørrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: 22 - 24 - 26 cm
Når sokken med diamanthæl tages på, så vil hælen udvide sig lidt, derfor strikkes foden 2-2-2½ cm kortere.
Skaftets højde ned til hælen: 13 - 14 - 15 cm

GARN:
DROPS FIESTA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-150-150 g farve 27, Vinter Karneval

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 3 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

INDTAGNINGSTIPS:
Start 3 masker før mærket, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, fra skaftet ned til tåen. For at lave plads til hælen tages der ud til flere masker mod hælen samtidig med at sokken strikkes, og når hælens vidde og længde er nået, tages hælens masker ind, mens arbejdet strikkes mod tåen.
Udtagningerne og indtagningerne danner en firkant/diamant bag på sokken.

SKAFT:
Slå 60-64-68 masker op på strømpepinde 2,5 med DROPS Fiesta.
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6-7-8 cm. Strik videre med glatstrik og strømpepinde 3, Samtidig med at der på 1.omgang tages 14-16-16 masker ind jævnt fordelt = 46-48-52 masker. Strik videre til arbejdet måler 13-14-15 cm. Husk at holde strikkefastheden.
Nu strikkes hæl og fod som forklaret under.

HÆL OG FOD:
Der skal nu tages ud til hæl på hver side af 7-9-9 masker midt under foden. Sæt 1 mærke i den første maske på omgangen – dette mærke skal følge med videre i arbejdet (= midt under foden).

1.UDTAGNING:
Strik til der er 3-4-4 masker tilbage før masken med mærke og brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled, strik 7-9-9 masker (den midterste af disse masker er masken med mærke), brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled, strik ret omgangen ud (= til masken med mærke = midt under foden).

Næste omgang: Strik ret til der er 4-5-5 masker tilbage før masken med mærke – nu skal der tages ud igen som forklaret under.

2.UDTAGNING:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled, strik 9-11-11 masker (den midterste af disse masker er masken med mærke), brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled, strik ret omgangen ud (= til masken med mærke = midt under foden).

UDTAGNING VIDERE:
Tag ud på hver 2.omgang som forklaret over totalt 7-7-7 gange, der bliver 2 masker mere mellem udtagningerne midt under foden for hver gang der tages ud = 60-62-66 masker på omgangen. Strik 1 omgang over alle masker, afslut midt under foden. Sæt 1 målemærke midt i hælmaskerne på denne omgang – vigtig - målemærket skal bruges til at måle fodens længde, dvs dette mærke skal ikke følge med videre i arbejdet.

1.INDTAGNING:
Nu skal der tages ind til hæl midt under sokken.
Næste omgang: Strik til der er 11-12-12 masker tilbage før masken med mærke, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over, strik 19-21-21 masker ret (den midterste af disse masker er masken med mærke), strik 2 ret sammen, strik ret omgangen ud (= til masken med mærke = midt under foden).

Næste omgang: Strik ret, men afslut når der er 10-11-11 masker tilbage før masken med mærke– nu skal der tages ind igen som forklaret under.

2.INDTAGNING:
Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over, strik 17-19-19 masker ret (den midterste af disse masker er masken med mærke), strik 2 ret sammen, strik ret omgangen ud (= til masken med mærke = midt under foden).

INDTAGNING VIDERE:
Tag ind på hver 2.omgang som forklaret over totalt 11-10-10 gange, der bliver 2 masker mindre mellem indtagningerne midt under foden for hver gang der tages ind = 38-42-46 masker.

FOD:
Strik videre til arbejdet måler 16-17-18½ cm fra målemærket på hælen, målt under foden.
Der er 4-5-5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt sokken og strik til ønsket længde før der tages ind til tå som forklaret under.

TÅ:
Sæt 1 mærke i hver side på sokken så der bliver 19-21-23 masker ovenpå og under foden. Strik glatstrik. SAMTIDIG på første omgang tages der ind til tå på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 5-6-6 gange og derefter på hver omgang totalt 2-2-3 gange = 10-10-10 masker tilbage. Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt.
Sokken måler ca 20-22-23½ cm fra mærket på hælen, målt under foden. OBS! Sokken er kortere end fodens mål, men den vil strække sig i brug.

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #twinkletwistsocks eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 16 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.