Drops Design logo

Candy Cane Bear

#dropscandycanebear



Hæklet isbjørn bamse med halstørklæde og bolchestok / julepynt i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles nedefra og op med broderede øjne og snude. Tema: Jul.

DROPS Extra 0-1666
DROPS Design: Model me-303
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Arbejdet måler ca:
Bamse: Omkreds = 14 cm. Højde = 15 cm uden ører.
Bolchestok: Bredde = 1 cm. Højde = 8 cm.

GARN:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g farve 01, Natur
50 g farve 11, Crimson Rød
Og brug:
En rest i farven Mørk Grå til øjne og mund

1 bamse vejer ca 26 g uden fyld.
1 halstørklæde vejer ca 2 g.
1 bolchestang vejer ca 2 g.

TILBEHØR:
Vat til fyld.
Valgfri tråd til strop.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3.

HÆKLEFASTHED:
22 fastmasker i bredden og 22 rækker i højden på hæklenål nr 3 = 10 x 10 cm.
22 stangmasker i bredden 11 rækker i højden på hæklenål nr 3 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.14.

FARVEMØNSTER:
Når der hækles med to farver på en omgang med stangmasker, hækles der således:
Hækl sidste stangmaske med første farve, men vent med sidste omslag og gennemtræk, skift til næste farve og hækl sidste omslag og gennemtræk med den nye farve, derefter hækles næste stangmaske.
Når der hækles med to farver, lægges tråden på den farve det ikke hækles med, over maskerne fra forrige række så der hækles rundt om tråden. Tråden følger med videre i arbejdet, men bliver skjult indeni maskerne.

TIPS:
Hvis man ønsker, kan bolchestokken gøres stiv ved at dyppe den i sukkerlage eller farveløs sodavand og derefter lægge den fladt til tørre.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BAMSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt, nedefra og op. Først hækles der 2 ben. Derefter sættes benene sammen til krop og der hækles videre rundt op til halsen. Der hækles 2 arme, armene hækles sammen med kroppen før hovedet hækles. Til sidst hækles der 2 ører, ørene sys fast til hovedet. Der broderes øjne og mund på bamsen. Der hækles et lille halstørklæde som bindes rundt om halsen på bamsen.
Til sidst hækles der 2 bolchestokke. Den ene sys fast på bamsen og den anden hænges op som pynt sammen med bamsen.

BEN:
Brug hæklenål 3 og farven Natur i DROPS Merino Extra Fine. Hækl diagram A.1 (= luftmaskering). Derefter hækles der således: Hækl A.2 (= starten og slutningen på omgangen), hækl A.3 totalt 4 gange rundt om luftmaskeringen. Husk at holde hæklefastheden.
Når A.2 og A.3 er hæklet færdig i højden er der 16 fastmasker + 1 luftmaske på omgangen og benet måler ca 3½ cm i højden. Klip og hæft tråden. Hækl det andet ben på samme måde og fyld lidt vat i begge ben.

KROP:
Brug farven Natur. Start med diagram A.4, dvs spring over luftmasken og første fastmask på det ene ben, hækl A.4 i næste fastmaske, derefter hækles A.5 rundt om benet (der hoppes over de 2 sidste fastmasker på benet ifølge diagrammet), klip ikke tråden, men hækl A.6 over næste ben så ifølge diagrammet. Efter 1.omgang på kroppen er der 28 masker + 1 luftmaske på starten af omgangen – omgangens start = midt bagpå.
Fortsæt rundt således. Når A.4, A.5 og A.6 er hæklet færdig i højden er der 30 fastmasker + 1 luftmaske på omgangen. Videre hækles der således: Hækl A.7 (= starten og slutningen på omgangen), hækl A.8 totalt 6 gange rundt på kroppen. Når A.7 og A.8 er hæklet færdig i højden måler arbejdet ca 8½ cm i højden. Klip ikke tråden, lad masken på nålen hvile og hækl armene som forklaret under. Fyld vat i bamsen undervejs.

ARME:
Hent tråden indeni nøglet med farven Natur, hækl diagram A.1 (= luftmaskering). Derefter hækles der således: Hækl A.2 (= starten og slutningen på omgangen), hækl A.3 totalt 2 gange rundt om luftmaskeringen. Når A.2 og A.3 er hæklet færdig i højden er der 8 fastmasker + 1 luftmaske på omgangen. Hækl sidste omgang i diagram A.2/A.3, 2 gange til = totalt 10 omgange hæklet. Arbejdet måler ca 4½ cm i højden. Klip og hæft tråden. Hækl 1 arm til på samme måde. Fyld lidt vat nederst i armene, dvs de 3-4 øverste omgange skal være uden vat.

KROP, ARME OG HOVED:
Start midt bag på bamsen der hvor omgangen startede tidligere og hækl videre med farven Natur. Hækl A.9 i luftmasken på starten af omgangen, derefter hækles A.10 rundt om kroppen – SAMTIDIG hækles armene ind på 1.omgang som vist i diagrammet. Når A.9 og A.10 er hæklet færdig i højden er hovedet hæklet færdigt, det er 16 fastmasker + 1 luftmaske på omgangen og bamsen måler ca 15 cm i højden. Fyld lidt ekstra vat i hovedet.

ØRER:
Brug farven Natur, hækl diagram A.1 (= luftmaskering). Derefter hækles der således: Hækl A.11 (= starten og slutningen på omgangen), hækl A.12 totalt 2 gange rundt om luftmaskeringen. Når sidste omgang i A.11 og A.12 er tilbage, er der 8 fastmasker + 1 luftmaske på omgangen. Nu bukkes øret dobbelt, hækl A.11, derefter hækles sidste række i A.12 gennem begge lag. Øret er nu fladt og der er 3 fastmasker + 1 luftmaske på rækken. Hækl det andet øre på samme måde.

MONTERING:
Brug f.eks farven Mørk Grå og brodér øjne med franske knuder – se foto og diagram A (på modellen på billedet er tråden snoet 3 gange rundt om nålen).
Brug samme farve og brodére mund med fladsting foran på hovedet på bamsen – se foto og diagram B.
Sy hovedet sammen øverst (læg hovedet fladt og sy med 1 sting i hver maske gennem begge lag). Sy ørene fast hvor der blev lukket af masker i hver side på hovedet.
Sy åbningen sammen mellem benene.

HALSTØRKLÆDE:
Brug farven Crimson Rød, start ved sekskant i diagram A.13 og hækl 35 luftmasker som vist i diagrammet. Hækl A.13 (= 1 række). Klip og hæft tråden når A.13 er hæklet færdig. Lav 2 frynser i hver side på halstørklædet. 1 frynse = klip 3 tråde á 5 cm i farven Crimson Rød. Læg trådene dobbelt, træk løkken gennem en maske yderst i den ene side på halstørklædet, træk enderne gennem løkken og stram. Bind halstørklædet rundt om halsen på bamsen.

STROP:
Klip en valgfri tråd på ca 15 cm. Træk tråden gennem en maske øverst på hovedet på bamsen (sørg for at stroppen hæftes så bamsen hænger lige), bind en knude i enden.

BOLCHESTOK:
Brug farven Crimson Rød, start ved sekskanten i diagram A.14 og hækl 25 luftmasker som vist i diagrammet. Læs FARVEMØNSTER og hækl A.14 (= 1 række). Klip og hæft trådene når A.14 er hæklet færdig. Læs TIPS og sy bolchestokken fast på bamsen under den ene arm – se foto.
Hækl en ekstra bolchestok til pynt, og sy eventuelt en strop i toppen af bolchestokken på samme måde som på bamsen – husk TIPS.

Diagram forklaring

Start her. Hækl 4 luftmasker og sæt luftmaskerne sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Fortsæt med symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre = Start her. Hækl 4 luftmasker og sæt luftmaskerne sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Fortsæt med symbolet over punktet på cirklen og hækl mod venstre
1 luftmaske - hvis der hækles yderst på hæklenålen kan luftmasken let blive for stram, 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred = 1 luftmaske - hvis der hækles yderst på hæklenålen kan luftmasken let blive for stram, 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred
på starten af omgangen hækles der 1 luftmaske, omgangen afsluttes med 1 kædemaske i denne luftmaske = på starten af omgangen hækles der 1 luftmaske, omgangen afsluttes med 1 kædemaske i denne luftmaske
1 fastmaske om luftmaskeringen / 1 fastmaske i masken under = 1 fastmaske om luftmaskeringen / 1 fastmaske i masken under
2 fastmasker i masken under (= 1 fastmaske taget ud) = 2 fastmasker i masken under (= 1 fastmaske taget ud)
denne omgang (grå markering) er allerede hæklet (= sidste omgang på ben) og viser kun hvordan 1.omgang på kroppen hækles i sidste omgang på benene. = denne omgang (grå markering) er allerede hæklet (= sidste omgang på ben) og viser kun hvordan 1.omgang på kroppen hækles i sidste omgang på benene.
denne omgang (grå markering) er allerede hæklet (= sidste omgang på kroppen før armene hækles sammen med kroppen) og viser kun hvordan 1.omgang hækles i maskerne under. = denne omgang (grå markering) er allerede hæklet (= sidste omgang på kroppen før armene hækles sammen med kroppen) og viser kun hvordan 1.omgang hækles i maskerne under.
1 fastmaske fra sidste omgang på benet, spring over denne fastmaske = 1 fastmaske fra sidste omgang på benet, spring over denne fastmaske
1 fastmaske fra sidste omgang på benet, kroppen skal hækles i denne fastmaske = 1 fastmaske fra sidste omgang på benet, kroppen skal hækles i denne fastmaske
1 kædemaske i masken under = 1 kædemaske i masken under
1 fastmaske fra kroppen - armen skal hækles i denne fastmaske = 1 fastmaske fra kroppen - armen skal hækles i denne fastmaske
læg maskerne øverst på armen fladt så der er 4 masker øverst på armen, hækl 1 fastmaske fra armen sammen med 1 fastmaske fra kroppen (hækle gennem alle 3 lag) = læg maskerne øverst på armen fladt så der er 4 masker øverst på armen, hækl 1 fastmaske fra armen sammen med 1 fastmaske fra kroppen (hækle gennem alle 3 lag)
hækl 2 fastmasker sammen således: Hækl 1 fastmaske i første maske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 fastmaske i næste maske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 fastmaske taget ind) = hækl 2 fastmasker sammen således: Hækl 1 fastmaske i første maske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 fastmaske i næste maske, men nu trækkes sidste omslag gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 fastmaske taget ind)
når denne række er tilbage, bukkes øret dobbelt (= fladt) og sidste række hækles gennem begge lag = når denne række er tilbage, bukkes øret dobbelt (= fladt) og sidste række hækles gennem begge lag
hækleretning = hækleretning
start her og hækl antal luftmasker som vist i diagrammet = start her og hækl antal luftmasker som vist i diagrammet
1 stangmaske i masken under med farven Crimson Rød – læs FARVEMØNSTER = 1 stangmaske i masken under med farven Crimson Rød – læs FARVEMØNSTER
1 stangmaske i masken under med farven Naturhvid – husk FARVEMØNSTER = 1 stangmaske i masken under med farven Naturhvid – husk FARVEMØNSTER
Fransk knude 1-4 billeder
BILLEDE 1: Stik nålen fra vrangen, og op på forsiden der hvor den franske knude ønskes.
BILLEDE 2: Videre snos tråden rundt om spidsen af nålen 2 til 4 gange - alt efter hvor stor knuden ønskes.
BILLEDE 3: Stik nålen ned i arbejdet ca 0,5-1 maske ved siden af hullet der hvor tråden kom op og træk tråden ud på vrangen igen. 
BILLEDE 4: Når tråden trækkes gennem arbejdet, så strammes trådene som blev snoet og der dannes en fransk knude. Hæft trådene på vrangen.
= Fransk knude 1-4 billeder BILLEDE 1: Stik nålen fra vrangen, og op på forsiden der hvor den franske knude ønskes. BILLEDE 2: Videre snos tråden rundt om spidsen af nålen 2 til 4 gange - alt efter hvor stor knuden ønskes. BILLEDE 3: Stik nålen ned i arbejdet ca 0,5-1 maske ved siden af hullet der hvor tråden kom op og træk tråden ud på vrangen igen. BILLEDE 4: Når tråden trækkes gennem arbejdet, så strammes trådene som blev snoet og der dannes en fransk knude. Hæft trådene på vrangen.
Fladsting 1-4 billeder
BILLEDE 1: Stik nålen ind fra vrangen, og op på forsiden der hvor du ønsker at starte første fladsting.
BILLEDE 2: Spring 0,5 cm frem og stik nålen ned i arbejdet og op igen der hvor du ønsker at starte næste fladsting og træk tråden gennem.
BILLEDE 3: Spring 0,5 cm frem og stik nålen ned i arbejdet og op igen der hvor du ønsker at starte næste fladsting og træk tråden gennem.
Fortsæt således til ønsket antal sting er opnået. Hæft trådene på vrangen.
BILLEDE 4: Fladsting vist i forskellig retning og længde.
= Fladsting 1-4 billeder BILLEDE 1: Stik nålen ind fra vrangen, og op på forsiden der hvor du ønsker at starte første fladsting. BILLEDE 2: Spring 0,5 cm frem og stik nålen ned i arbejdet og op igen der hvor du ønsker at starte næste fladsting og træk tråden gennem. BILLEDE 3: Spring 0,5 cm frem og stik nålen ned i arbejdet og op igen der hvor du ønsker at starte næste fladsting og træk tråden gennem. Fortsæt således til ønsket antal sting er opnået. Hæft trådene på vrangen. BILLEDE 4: Fladsting vist i forskellig retning og længde.
Diagram for DROPS Extra 0-1666
Diagram for DROPS Extra 0-1666
Diagram for DROPS Extra 0-1666
Diagram for DROPS Extra 0-1666
Diagram for DROPS Extra 0-1666

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #dropscandycanebear eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 13 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.