Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med rundt bærestykke og flerfarvet mønster med juleklokker. Størrelse XS - XXXL. Tema: Jul.
DROPS 262-37
DROPS Design: Model ai-533
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------
STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL - XXXL
GARN:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-350-350-400-450-450 g farve 02, Hvede
50-50-50-50-50-50-50 g farve 22, Gul
50-50-50-50-50-50-50 g farve 48, Antik Grøn
50-50-50-50-50-50-50 g farve 56, Pebermynte
PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.
STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 5 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:
-------------------------------------------------------
MØNSTER:
Se diagram A.1.
Vælg diagram for ønsket størrelse.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.
UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 94 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 11,8. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 12.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet - så der ikke bliver hul.
ÆRMETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig.
INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden.
Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information.
HALSKANT:
Slå 92-94-98-100-106-110-114 masker op på rundpind 3,5 med farven Hvede i DROPS Air. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4-4-4-4-5-5-5 cm.
Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 31-31-33-33-35-37-38 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke.
BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 5 og strik 1 omgang glatstrik hvor der tages 4-8-10-8-8-10-12 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 96-102-108-108-114-120-126 masker.
Fortsæt i glatstrik til bærestykket måler 0-0-1-0-0-1-1 cm fra mærket.
Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over, strik A.1 totalt 16-17-18-18-19-20-21 gange rundt om bærestykket. Når A.1 er færdig, er der 256-272-288-288-304-320-336 masker på pinden og arbejdet måler ca 17-17-18-20-20-21-21 cm fra mærket. Husk at holde strikkefastheden.
Fortsæt i glatstrik med farven Hvede. Når bærestykket måler 20-21-22-23-24-26-28 cm fra mærket midt foran deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer.
DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 52-56-59-56-58-58-58 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-14-16-18-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 76-80-85-88-94-102-110 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 52-56-59-56-58-58-58 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-14-16-18-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 76-80-85-88-94-102-110 masker i glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.
RYG & FORSTYKKE:
= 164-176-190-204-220-240-260 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 6-8-10-14-16-18-20 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter her og strik rundt.
Strik glatstrik til arbejdet måler 45-47-49-50-51-53-55 cm fra mærket midt foran.
Skift til rundpind 3,5, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 28-32-34-36-40-44-44 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 192-208-224-240-260-284-304 masker.
Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler 49-51-53-54-56-58-60 cm fra mærket midt foran og ca 54-56-58-60-62-64-66 cm fra toppen af skulderen.
ÆRMER:
Sæt ærmets 52-56-59-56-58-58-58 masker fra den ene tråd på rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-10-14-16-18-20 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 58-64-69-70-74-76-78 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 6-8-10-14-16-18-20 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Strik glatstrik rundt på pinden i farven Hvede - SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 10.-8.-6.-5½.-5.-4½.-4.cm totalt 3-5-7-7-8-8-8 gange = 52-54-55-56-58-60-62 masker på pinden.
Strik videre til ærmet måler 38-39-39-39-38-36-34 cm fra delingen.
Skift til strømpepinde 3,5 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 10-10-9-10-10-10-10 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 62-64-64-66-68-70-72 masker.
Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 42-43-43-43-43-41-39 cm fra delingen.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #chimetimesweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|