Drops Design logo

Happy Tails Dog Sweater

#happytailsdogsweater



Strikket hundebluse / bluse til hund i DROPS Fiesta. Arbejdet strikkes fra halsen til halen med rib.

DROPS 260-42
DROPS Design: Model fs-041
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S – M
MÅL:
Ryglængde: ca 21-28-37 cm, målt langs ryggen (uden halskant).
Passer brystvidde ca 28/32 - 40/44 - 48/52 cm.
Eksempel på hunderaser: XS = Chihuahua,
S = Bichon Frisé, M = Cocker Spaniel

GARN:
DROPS FIESTA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-150-200 g farve 27, Vinter Karneval

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 3,5: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
HUSK: Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

STRIKKETIPS:
For at undgå hul i overgangene hvor arbejdet tidligere blev vendt kan der strikkes således: Løft tråden op mellem højre og venstre pind, sæt tråden drejet på venstre pind. Strik tråden og næste maske ret sammen/vrang sammen så ribben fortsætter med 2 ret / 3 vrang som før.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUNDEBLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes fra halsen mod halen. Halskant og bærestykke strikkes rundt på strømpepinde/rundpind. Bærestykket deles for at lave hul til forben. Maven og ryggen strikkes frem og tilbage hver for sig, delene sættes sammen og ryg- og forstykke og strikkes rundt. På slutningen af ryg- og forstykke strikkes der forkortede pind frem og tilbage så ryggen bliver længere end maven, derefter strikkes kanten nederst på ryg- og forstykke rundt. Til sidst strikkes der en kant rundt om åbningen til forben på strømpepinde.

HALSKANT:
Slå 64-84-104 masker op på strømpepinde/rundpind 3,5 med DROPS Fiesta. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang). Strik rib i 4-5-6 cm. Sæt 1 mærke til at måle fra, bærestykket måles herfra.

BÆRESTYKKE:
Strik rib (= 2 ret / 2 vrang).
Nu skal der tages ud i ribben således:
Strik * 2 ret, 1 vrang, slå om, 1 vrang *, strik fra *-* omgangen ud. På næste omgang strikkes omslagene drejet vrang = 80-105-130 masker. Fortsæt etableret rib (= 2 ret / 3 vrang).
Strik til bærestykket måler 4-6-8 cm fra mærket.

Nå skal arbejdet deles til forben fra starten af omgangen således:
Luk 2 masker ret af til forben, strik rib som før over de næste 13-18-23 masker (maven), luk 2 masker ret af til forben. Sæt de 13-18-23 masker til maven på en hjælpepind/tråd og strik omgangen ud som før.

RYG:
= 63-83-103 masker. Strik frem og tilbage i rib som før. Strik til arbejdet måler 5-7-9 cm fra delingen, og sidste pind blev strikket fra retsiden. Klip tråden og sæt maskerne på en hjælpepind/tråd. Arbejdet måler 9-13-17 cm fra mærket.

MAVE:
Sæt de 13-18-23 masker fra hjælpepinden/tråden på rundpind/strømpepinde 3,5. Strik frem og tilbage i rib som før til arbejdet måler ca 5½-7½-9½ cm fra delingen – sørg for at næste pind er fra retsiden (arbejdet strikkes lidt længere på maven end på ryggen for at blusen skal få en bedre pasform rundt om brystet).
1.PIND (retsiden): Strik rib som før og slå 2 nye masker op på slutningen af pinden. Vend arbejdet.
2.PIND (vrangen): Strik rib som før og slå 2 nye masker op på slutningen af pinden = 17-22-27 masker. Maven måler ca 6-8-10 cm fra delingen.

RYG- OG FORSTYKKE:
Nu skal arbejdet strikkes rundt, sæt de 63-83-103 masker fra ryggen tilbage på rundpind/strømpepinde sammen med de 17-22-27 masker fra maven = 80-105-130 masker. Start omgangen før de 17-22-27 maskerne (maven) - dvs omgangen starter på samme sted som før delingen til forben. Strik rib som før, de nye masker som blev slået op mellem maven og ryggen strikkes ret.
Strik rundt til arbejdet måler 5-7-11 cm fra der hvor arbejdet blev sat sammen (der er ca 3 cm tilbage til færdigt mål under maven). Sæt 1 mærke midt på ryggen, herfra måles ryggen.
Nu skal der strikkes frem og tilbage med forkortede pinde så blusen bliver 4-5-6 cm længere på ryggen end på maven.
Sæt de første 17-22-27 masker (midt under maven) på en tråd.
Vend arbejdet, første pind strikkes i rib som før fra vrangen.
1.PIND (vrangen): Strik som før pinden ud, vend arbejdet og stram tråden.
2.PIND (retsiden): Strik som før til der er 3 masker tilbage på pinden, vend arbejdet og stram tråden.
3.PIND (vrangen): Strik som før der er 3 masker tilbage på pinden, vend arbejdet og stram tråden.
4.PIND (retsiden): Strik som før frem til der er 2 masker tilbage til der hvor arbejdet blev vendt forrige gang, vend arbejdet og stram tråden.
5.PIND (vrangen): Strik som før frem til der er 2 masker tilbage til der hvor arbejdet blev vendt sidst gang, vend arbejdet og stram tråden.
Fortsæt som før og vend når der er skiftevis 3 og 2 masker tilbage til der hvor arbejdet blev vendt sidst. Når der er vendt totalt 6-7-9 gange i hver side, er der 33-47-57 masker der ikke er vendt over, midt ovenpå ryggen og sidste pind blev strikket fra vrangen. Vend arbejdet og strik fra retsiden således:
Strik rib over alle masker som før - læs STRIKKETIPS i forklaringen over, når der er strikket frem til de 17-22-27 masker som sidder på tråden, sættes disse masker tilbage på pinden. Omgangen starter her (før maven). Strik 1 omgang til - husk STRIKKETIPS.
Arbejdet måler ca 4-5-6 cm fra mærket på ryggen. Flyt mærket hertil, kanten måles herfra.

KANT:
Strik rib som før (= 2 ret / 3 vrang) over alle masker til kanten måler 3 cm fra mærket. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 25-33-43 cm fra opslagskant til aflukningskant målt langs ryggen.

FORBEN:
Brug strømpepinde 3,5 og DROPS Fiesta. Strik ca 32 til 56 masker op rundt om den ene åbning til forben (maskeantallet skal kunne deles med 4). Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-4-5 cm. Luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang.

Diagram forklaring

omkreds hals = omkreds hals
omkreds bryst = omkreds bryst
længde bærestykke = længde bærestykke
længde benåbning = længde benåbning
længde mave (uden kant) = længde mave (uden kant)
længde ryg til deling under mave (uden kant) = længde ryg til deling under mave (uden kant)
længde fra deling under mave til længde ryg (uden kant) = længde fra deling under mave til længde ryg (uden kant)
hel længde ryg = hel længde ryg
længde fra forsiden af forben til deling under mave (uden kant) = længde fra forsiden af forben til deling under mave (uden kant)
hals længde = hals længde
benlængde = benlængde
kant nederst på ryg- og forstykke = kant nederst på ryg- og forstykke
Diagram for DROPS 260-42

Har du lavet denne opskrift?

Så tagger du dine billeder med #dropspattern #happytailsdogsweater eller sender dem til #dropsfan galleriet.

Behøver du hjælp med opskriften?

Du finder 21 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com
Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.


© 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden.