Strikkede påskeæg i DROPS Fiesta og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes rundt i glatstrik. Tema: Påske.
DROPS Extra 0-1658
DROPS Design: Model fs-023
Garngruppe A + B eller C
-------------------------------------------------------
STØRRELSE:
Arbejdet måler ca: Omkreds = 13 cm. Længde = 8 cm.
GARN:
DROPS FIESTA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g farve 18 Vandmelon / 19 Bær & Fløde / 23 Mælkebøtte Drøm / 25 Forårsmorgen / 27 Vinter Karneval
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
25 g farve 01, Natur
1 påskeæg vejer ca 11 g med fyld.
TILBEHØR:
Vat til fyld.
PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
STRIKKEFASTHED:
20 masker i bredden og 27 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet på pinde nr 3,5 = 10 x 10 cm.
HUSK: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.
|
|
-------------------------------------------------------
START ARBEJDET HER:
-------------------------------------------------------
PÅSKEÆG – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde nedefra og op.
PÅSKEÆG:
Slå 13 masker op på strømpepinde 3,5 med 1 tråd DROPS Fiesta og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde) – lad tråden i enden være ca 10 cm så den kan bruges til montering.
Strik 1 omgang glatstrik hvor der strikkes 2 masker i hver maske omgangen rundt (dvs strik ret i forreste og bagerste maskeled af hver maske) = 26 masker.
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler ca 5 cm. Husk at holde strikkefastheden.
Nu tages der ind på toppen af påskeægget således:
1.OMGANG: * Strik 2 ret, strik 2 ret sammen, strik 3 ret, strik 2 ret sammen *, strik fra *-* totalt 2 gange, strik 2 ret, strik 2 ret sammen, strik 2 ret, strik 2 ret sammen = 20 masker (= 6 masker taget ind).
2.OMGANG: Strik ret.
3.OMGANG: * Strik 3 ret, strik 2 ret sammen *, strik fra *-* omgangen rundt = 16 masker (= 4 masker taget ind).
4.OMGANG: Strik ret. Fyld påskeægget med vat undervejs.
5.OMGANG: * Strik 2 ret, strik 2 ret sammen *, strik fra *-* omgangen rundt = 12 masker (= 4 masker taget ind).
6.OMGANG: Strik ret.
7.OMGANG: Strik 2 masker ret sammen omgangen rundt = 6 masker.
Klip tråden, træk tråden gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Brug tråden fra opslaget, sy den op og ned gennem maskerne fra opslagskanten, stram tråden og hæft godt.
STROP:
Klip 1 tråd DROPS Kid-Silk på 15 cm, træk tråden gennem toppen af påskeægget og bind en knude i enden.
|
|
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #dropsfestivebloom eller sender dem til #dropsfan galleriet.
Behøver du hjælp med opskriften?
Du finder 5 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com Har du købt DROPS garn til dette projekt? Da har du også ret til at få hjælp i butikken, som har solgt dig garnet.
|